Ny undersøgelse viser ringere læseevner hos danske børn

05-12-2017 af Anette Lerche

10-årige danske børns læseevner er gået tilbage, siden de sidst blev målt 2011. Det viser den internationale PIRLS- læseundersøgelse.


Arkivfoto Jakob Boserup

I august viste en undersøgelse udgivet af tænketanken Fremtidens Biblioteker, at det er gået tilbage med danske børns fritidslæsning sammenlignet med en undersøgelse foretaget i 2010. Nu viser den internationale PIRLS-undersøgelse, der måler på læseevnerne i 4. klassetrin, at danske børns læseevner også er gået tilbage siden forrige måling i 2010.

Samlet ligger danske elevers resultat stadig over OECD's gennemsnit, men resultatet viser en bekymrende stor variation i de danske elevers læseniveau, siger forsker ved DPU, Jan Mejding, til Folkeskolen.

»Når vi gør resultaterne op på klasseniveau, kan vi se, at der er op til tre års forskel i læseniveauet mellem de klasser, der klarer sig bedst og de, der klarer sig dårligst. Det er et meget stort spænd«, fortæller han.  

Undersøgelsen forklarer ikke hvorfor, danske børns læseevner er gået tilbage siden den forrige måling i 2011. Men undersøgelsen får Jan Mejding til at understrege, at det er vigtigt, at man hele tiden har fokus på læsningen i skolerne.

- Vi skal være dygtigere til at udvikle vores pædagogik, så vi rammer målgruppen i de fag, vi underviser i, siger han blandt andet.

BF’s formand Tine Segel er enig med Jan Mejding i, at det er vigtigt, at man har fokus på læsning i skolen.

- Jeg synes samtidig, at det er vigtigt, at vi også fokuserer på børns læselyst. Vi så i læseundersøgelsen fra august, at der sker et markant fald af læsning i bøger i folkeskolens mellemtrin.  Her er det sandsynligvis konkurrencen fra sociale medier, der spiller ind. Derfor kunne jeg godt ønske mig, at bibliotekarer, pædagoger og lærere meget tidligt starter samarbejdet om at inspirere børn til læsning. Jeg er sikker på, at en målrettet indsats i et tværfagligt samarbejde ville kunne løfte danske børns læseevner igen.

Kommentarer (1)

2. januar 2018 kl. 10:20
Af Helle Laursen og Dorte Rugtved, Børnebibliotekarer på Blågårdens Bibliotek
Den internationale læseundersøgelse PIRLS viser, at danske børns læsning tilsyneladende er gået tilbage siden 2010. Men ikke hvorfor. Der skal fokus på læsningen i skolerne, siger Jan Mejdin i Perspektivs artikel d. 5.12.17. Men, spørger vi, hvad med bibliotekernes fokus på læsningen? Er den tilstrækkelig? Det vil mange børnebibliotekarer formentlig svare ja. Men kan bibliotekerne blive endnu bedre til at understøtte børns læselyst og i så fald hvordan?
Børns sproglige udvikling understøttes tilsyneladende ikke lige godt alle steder og læseforståelsen hænger sammen med barnets sproglige udvikling. Dialogisk læsning er blevet et vigtigt punkt på institutionernes dagsorden, hvilket bibliotekerne også arbejder med nu. På Blågårdens Bibliotek har vi oprettet en Familielæseklub. Her læses Mimbo Jimbo og Finn Herman efter bedste Læseleg opskrift.
Den tidlige sproglige indsats, der understøtter barnets vokabular og senere læseevne, kommer ofte for sent. Alt for sent. Især hvis barnet først møder bogen i skolen. Det kan være en medvirkende årsag til, at barnet bliver en dårligere læser med et ringe ordforråd. Hvilket næppe er en hemmelighed.
Til gengæld er biblioteket en hemmelighed for nogle forældre. At de her de kan hente hjælp og inspiration til den allerførste læsning – fra 30. uge mens barnets ligger i maven og hørelsen udvikles. Og senere hen med mængden af pegebøger og billedbøger. Indsatsen for at barnet bliver en god læser starter ikke når det starter i 0.-klasse. Det starter meget meget, meget før.
Og virker det så? Når man begynder tidligt med at læse bøger, og har samtaler om historierne, samt arbejder med at nuancere sproget fortæller sprogforskere os, at det gør det. Og det er dette bibliotekarer gør gennem bøgerne. Vi fortæller ikke og bruger andre lettere ord for at formidle bedre. Vi læser ord som morkel, krabbetågen og gladiolus op. For hvis biblioteket og børnebibliotekarerne vil være med til at løfte opgave med sprogstimulering, skal hun meget mere end at lange bøger over disken, og biblioteket skal have en inspirerende samling samt et indbydende biblioteksrum med plads til læsning. Fx hyggelige læsekroge, med plads til to og den tætte læseoplevelse, eller til flere når der er tale om diverse læseklubber.
Vi stiller dog spørgsmålstegn ved om biblioteket og samlingen er inspirerende nok? Har et nedslidt bibliotek i udsatte områder noget at tilbyde nye lånere? Hvis biblioteket ikke tilbyder læsekroge, men kun ét-rums biblioteker, hvor rummet skal deles mellem unge og voksne, gives der mindre plads og ro til højtlæsning. Hvordan mon ”bogfremmede” familier klarer det dilemma? Det gør de ikke, de går hjem igen. Vi siger fordybelse og koncentration, men kan ikke selv tilbyde steder til dette på biblioteket.
Og hvilke aktiviteterne tilbyder bibliotekerne? Det er fint, at forældre melder børn i læseklub i når de er 12 års alderen, men de skulle have været der allerede i deres første år. Hvordan vender vi den tendens? Med fokus på samarbejde om barnet lige fra barnet ligger i maven. Sammen med sundhedsplejersker, Bogstart-projektet, i daginstitutionerne, sammen med skolerne, i læseklubber og professionel oplæsning fra vuggestuealderen på biblioteket. Bibliotekaren er med hele vejen gennem barnets læseliv. Fra vugge til ungdomsuddannelser.
Biblioteket kan tilbyde den æstetiske oplevelse, hvor man møder kunsten i litteraturen! Og børn skal opleve kunst. Som professor Anne Bamford siger: børn skal møde kunst, og det er ikke fordi og for læring. De skal ikke alene have den pædagogiske tilrettelagte litteratur, men også den æstetiske litteratur – de skæve billedbøger og de sære romaner.
I skolen bliver læsning ofte en kirurgisk oplevelse, hvor fokus er på læring og læringsmål og ikke på dannelse. Det at læse en god bog handler om så meget mere end bare at hale ting op af danskundervisningens værktøjskasse. Det må godt være svært – det er overskridelsen, der er dannelsen, som Lars Geer Hammershøj siger. Kan man udvikle sig til at blive et fortolkende menneske i en klasse på 28 elever? Og skal det foregå i et klasselokale? Hvordan med lærernes faglighed? Kommer den i klemme mellem bogen som redskab og læring overfor æstetik og oplevelse? Det gør bibliotekaren ikke – vores arbejde er at folde hele spektret af den gode historie ud på kunstens præmisser. Kunst for børn. Ikke fordi og læring, men pga. sanseligheden i sproget og forståelsen af selvet.

Skriv en kommentar