Storbritanniens nationale bibliotekssystem smuldrer

25-10-2017 af Sabrine Mønsted
»Det er rent held om dit lokale bibliotek er en biblioteksservice eller reelt består af frivillige, der passer på en håndfuld donerede bøger«, skriver Laura Swaffield fra the Library Campaign i et indlæg i avisen The Guardian, 19. oktober.

Indtil for nylig var alle lokalbiblioteker i Storbritannien del af et nationalt netværk, der sikrede biblioteket de mest basale services som bøger, computere og fagligt personale, der kunne hjælpe med adgangen til de nationale databaser. Sådan er det langt fra i dag, skriver Laura Swaffield, der repræsenterer The Library Campaign i Storbritannien.

»Hele pointen var at give en national standardservice på bibliotekerne. Men det er slut nu«, skriver hun.

Baggrunden for hendes indlæg er, at hundredevis af lokalbiblioteker siden 2010 er blevet overdraget til frivillige. Hendes estimat er, at 500 ud af Storbritanniens 3.850 biblioteker i dag drives af frivillige, og hun mener, at der mange steder har været tale om et ultimatum overfor lokalsamfundet på grund af nedskæringer: »Overtag jeres bibliotek eller vi lukker det«, selv om det fra politisk side er blevet pakket ind i ideen om brugerinvolvering.  

En officiel rapport udarbejdet for at vise bæredygtighed og effektivitet af de frivillige biblioteker, giver da heller ikke et entydigt billede. Det er meget forskelligt, hvordan de frivillige biblioteker fungerer i forhold til bemanding, tilbud, økonomi, samling og udstyr, og om de får lidt hjælp af en faglig bibliotekar. 

Laura Swaffield kalder det en utilgivelig udvikling i en tid, hvor der er så stor brug for adgang til information.

Læs hele indlægget her: The UK no longer has a national public library system

Kommentarer (1)

30. oktober 2017 kl. 12:29
Tak for igen via BF's presse at få noget at vide om biblioteksudviklingen udenfor Danmark. Per Nyeng har været savnet.

Det er en uhyggelig historie, der både kan ses som et stort folkeoplysningstab, og som et tab af de enkelte menneskers muligheder for at kunne skaffe sig ønsket materiale, og for at have ret til at få hjælp til at finde frem til ønskede oplysninger.

Jeg har i 1950erne og 60erne hørt den daværende biblioteksdirektør tale varmt for det engelske county-bibliotekssystem. Medens Danmark dengang levede med de mere end 1000 selvstændige biblioteksenheder, så havde man dengang i United Kingdom de store enheder. Indtil 1974 var der dels biblioteker, der dækkede de store byer, dels countybiblioteker, der betjente mindre byer og landområder. I 1974 blev bybibliotekerne lagt sammen med countubybibliotekerne.

Fra 2010 er county-bibliotekssystemet åbenbart blevet splittet op og delvis afprofessionaliseret. Folkebibliotekerne hører i dag under kommunerne, der tilsyneladende kan gøre, hvad de har lyst til.

Det lyder meget trist for en dansk bibliotekar, der i 1976 i forbindelse med Anglo Scandinavian Library Congres så, hvad englænderne kunne dengang. Her så jeg for første gang computer udlånssystemer i funktion, fotoovervågning af biblioteksområder og Birminghams fantastiske læsesalsområde med 1200 pladser, der næsten alle var besatte. For englænderne var det tilvejebringelsen af det rigtige tilbud, der var det vigtige, ikke hvem der passede udlånet. Der var flydende bogbestand biblioteksafdelingerne imellem, og containerbiblioteket blev udviklet, for at kunne give et bedre tilbud, end det der kunne være i en bogbus.

Der er ikke meget tilbud i en samling bøger, som andre ikke mere har brug for.

Hvor er vi på vej hen?

Skriv en kommentar