Vær bevidst om din lederfortælling

27-03-2017 af

Brug din lederfortælling som kompas i din ledelse, skriver Helle Bro, direktør for BRO Kommunikation, i et blogindlæg.

»Jeg vil dæleme være en god leder,« skriver Helle Bro i et blogindlæg, der handler om ledelse som en faglighed, du skal skabe din helt egen fortælling om. Ikke så meget i betydningen storytelling, snarere som en konkret praksis, der er solidt forankret i realiteterne og et tydeligt ledelsesideal. For fortællingen opstår i det, du gør. Helle Bros egen fortælling består for eksempel af tre begreber, ét af dem er mod: lysten til at gå forrest og samtidig motivere sine medarbejdere til at bevæge sig ud på ukendt grund.

Storydoing kalder Helle Bro det og fremhæver lederfortællingens gps-lignende funktion i forhold til at styre din ledelsesadfærd i den rigtige retning:

»(…)din lederfortælling fungerer som et kompas i din daglige ledelse og sikrer, at du – på trods af travlhed, drift og rammebetingelser – følger den kurs, du har udstukket for dig selv.«

Så hvilken slags lederfortælling skal definere dig? Læs Helle Bros gode råd til, hvordan man skaber sig en lederfortælling, bliver en storydoer og løbende forholder sig kritisk til den som et levende redskab under konstant revision, i »Succesfulde ledere har styr på fortællingen om dem selv« på BRO blog.

 

Skriv en kommentar