Kritik af teknikken bag Cicero

30-01-2017 af Sabrine Mønsted

Ekstra arbejde for medarbejderne og mangel på essentielle funktioner præger nyt bibliotekssystem, skriver it-mediet Version2 om Cicero.

Også Version2, der udgives af mediehuset Ingeniøren, følger udrulningen af det nye bibliotekssystem og peger på de fejl, der stadig præger systemet.

I kommentarsporet under artiklen er der dog biblioteker, der nuancerer kritikken. Ishøj Bibliotek skriver, at de er overvejende tilfredse med Cicero, og Allerød Bibliotek skriver, at de gerne bidrager med at give journalisten en mere nuanceret indsigt i Cicero, set fra slutbrugerens synspunkt.

Læs artiklen på Version2: Oprettede gæld for afleverede bøger: Nyt it-system til biblioteker plaget af fejl.

Kommentarer (2)

1. februar 2017 kl. 12:39
Er der andre end mig , der mener at muligheden for at vi som bibliotekarer på folkebiblioteker kan udføre vores arbejde på en kvalificeret og effektiv måde er bombet tilbage til stenalderen med Cicero og det er et arbejdsmæssigt kæmpe problem.
Det er fagligt beskæmmende at være gået over til Cicero fra DDE-Libra: Man kan ikke længere lave en ordentlig søgning og betjening af lånerne, særligt er man helt på herrens mark når man skal søge i en stor mængde data, som man ikke som i DDELibra kan ordne i alle felter med kommandoen v sf3 på en gang - næ alle felter myldrer rundt som en flok myrer, der ikke er til at holde stille. Man kan heller ikke søge på særlige hyldeopstillinger som f.eks. sciencefiction osv.
7. februar 2017 kl. 08:21
Kære Anonym,

Som jeg forstår, hvad du skriver, så tror jeg desværre, at du har fået forkert information omkring, hvad man kan og ikke kan i Cicero. Hvis du har tid og lyst, må du meget gerne henvende dig, så vi i hvert fald kan få luget ud i det, der ikke (længere) gælder, og så du/I kan fokusere på at få viderebragt det, der (fortsat) ikke fungerer.

Hvis du henvender dig i supporten, se hvordan midt på siden her https://da.systematic.com/library-learning/support/support-cicero/ er du meget velkommen til at spørge efter mig, Trine Ulleriks. Hvis jeg ikke er der, er jeg ude at undervise; så kan mine kolleger hjælpe dig eller de vil tage imod dine kontaktinfo, og så vender jeg tilbage.

Venlig hilsen Trine Ulleriks, Systematic

Skriv en kommentar