Bliv klogere sammen med de studerende

12-03-2018 af
De studerende bag Center for Signifikante Oplevelser på INF inviterer alle BF-medlemmer til gratis at deltage i deres arrangementer i foråret. Man kan blandt andet være med til en debat om mødet mellem fakta og fiktion, og om hvad det kan gøre for formidlingen.
Center for Signifikante Oplevelser (CSO) er en studenterorganisation på Institut for Informationsstudier (INF), der blandt andet støttes af BF. De studerende lægger vægt på inspiration udefra og inviterer alle medlemmer af BF til at deltage i deres arrangementer. 

- Vi har i høj grad tilrettelagt forårets programt med henblik på at connecte med andre fagligheder og give de studerende et blik for alternative veje til formidling og information, siger Thore Davies, en af de studerende bag Center for Signifikante Oplevelser. Og der er masser på programmet, der er relevant for alle medlemmer af BF. 

- Vi har blandt andet et samtalearrangement om magi og formidling, hvor vi tager udgangspunkt i direktør for Nationalmuseet Rane Willerslevs tanker om mødet mellem fakta og fiktion og den magi, det kan bibringe biblioteksinstitutionen, inspireret af artiklen i Perspektiv nr. 7, 2017, Bring magien tilbage… I samtalen deltager professor emeritus Beth Juncker (INF), antropolog Inger Sjørslev (CSS) og Jeanette Varberg (Nationalmuseet). Vi tænker, at det er et arrangement, som er relevant for alle med interesse for faget.

Læs mere om CSO’s program løbende på Facebook, hvor du også kan tilmelde dig. 



Skriv en kommentar