Højesterets dom i Carlsberg-sagen giver bekymring hos politikerne

10-04-2018 af Anette Lerche
BF har på et medlems vegne ført en sag først i byret, så landsretten og til sidst i Højesteret. Sagen handlede om, hvorvidt en arbejdsmiljørepræsentant uden overenskomst nyder særlig beskyttelse mod fyring. Det mente BF, men tabte sagen i Højesteret. Dommen har efterfølgende givet anledning til spørgsmål i et åbent samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

På et åbent samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 4. april har man drøftet, om der er behov for at ændre arbejdsmiljøloven efter, at BF på et medlems vegne har ført – og desværre tabt en sag – om, hvorvidt det er i orden at fyre en arbejdsmiljørepræsentant, der ikke er dækket af en overenskomst.

Sagen handlede oprindeligt om et BF-medlem, der som it-medarbejder og arbejdsmiljørepræsentant hos Carlsberg IT blev fyret. BF mente, at medlemmet burde nyde en særlig beskyttelse mod fyring som arbejdsmiljørepræsentant. Det mente Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening dog ikke, de førte sagen hele vejen til Højesteret, hvor de fik medhold. 

BF og Akademikerne har i retten argumenteret for, at en arbejdsmiljørepræsentant er beskyttet på linje med en tillidsrepræsentant, og at det også er intentionen i arbejdsmiljøloven.

Åbent samråd

DI og DA mente omvendt ikke, at en arbejdsmiljørepræsentant uden overenskomst kan nyde en særlig beskyttelse. BF vandt sagen i Landsretten, men tabte efterfølgende i Højesteret. Og det er netop Højesterets tolkning af spørgsmålet, der har bekymret Christian Juhl fra Enhedslisten og Karsten Hønge fra SF og ført til, at de på et åbent samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg bad beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen svare på, hvad han vil gøre efter dommen. 

På samrådet gav ministeren udtryk for, at han er enig i, at arbejdsmiljørepræsentanter skal være beskyttet på samme måde som tillidsrepræsentanter, samt at det også hele tiden har været intentionen med loven.

 - Min holdning er sådan set helt klar, indledte Troels Lund Poulsen. 
- Arbejdsmiljørepræsentanten er de ansattes talerør, når det handler om arbejdsmiljø. Derfor skal den enkelte selvfølgelig kunne tale frit om emnet uden at frygte en fyreseddel. 

Troels Lund Poulsen afviste derfor ikke, at der kan være behov for lovændringer og tilkendegav, at han vil følge op på sagen efter sommerferien, når et ekspertudvalg om netop arbejdsmiljøindsatsen er kommet med dets anbefalinger. Det vil han også gøre, hvis ekspertudvalget ikke nævner beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, understregede han.

Hul i loven
Allerede i november, efter dommen i Højesteret, vurderede BF og Akademikernes advokat Karen-Margrethe Schebye, at dommen ville få konsekvenser. Hun sagde dengang i forbindelse med afgørelsen: 
- Fra Højesterets side mener man ikke, at der er nogen særlig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, hvis man ikke kan finde en overenskomst, der passer på arbejdsmiljørepræsentantens arbejde. Det er ensbetydende med, at der kan være arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke har nogen ansættelsesmæssig beskyttelse.
 
Hun pegede også på, at det er en udfordring, at både lønmodtagere og arbejdsgivere efter Højesterets dom stadig vil være uafklarede i forhold til, præcis hvad man har at rette sig efter på arbejdsmiljøområdet vedrørende ansættelsesbeskyttelse. Der vil være områder, hvor der vil kunne findes tilsvarende overenskomster, og hvor der derfor er en særlig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, og områder – som i BF-medlemmets vegne tilfælde – hvor der ikke kan findes nogen særlig beskyttelse. 
 

- Dommen er et klart signal fra Højesteret om, at der er behov for, at lovgiverne reparerer det hul, der er i arbejdsmiljøloven. Arbejdsmarkedet har, siden bestemmelsen i § 10, stk. 2 fik dens nuværende indhold i 1972, udviklet sig i retning af, at der er færre organiserede virksomheder, og at de organiserede virksomheder beskæftiger sig med nye områder, der ikke er omfattet af gældende overenskomster. Det hul i loven kan Højesteret ikke reparere siger dommen. Det skal lovgiverne, sagde Karen-Margrethe Schebye i november 2017.

Den opgave har politikerne efter det åbne samråd nu taget hul på. I første omgang afventer man altså ifølge ministeren det ekspertudvalg regeringen har nedsat på arbejdsmiljøområdet. 


Skriv en kommentar