Hvordan skal bibliotekernes musiktilbud se ud?

13-06-2018 af Sabrine Mønsted
Hvad er brugernes behov for digital musikformidling, og hvilke samarbejdsmuligheder er der med partnere inden for kultur- og musikbranchen? Det skal undersøges i 2018.
Der er sat gang i et nationalt analysearbejde, der skal afdække om og hvordan en ny digital musiktjeneste skal skues sammen for biblioteker. Og dermed overtage stafetten fra bibliotekernes eksisterende musiktjeneste Bibzoom. Fokus i analysen vil først og fremmest være slutbrugerne, men også potentielle partnere inden for kultur- og musikbranchen. Analysen gennemføres af analysebureauet Moos-Bjerre Analyse i tæt samarbejde med en udviklingsgruppe bestående af biblioteker fra Odense, Aarhus, Horsens, Aalborg samt DBC og Det Kongelige Bibliotek. Gruppen har i en længere periode arbejdet i retningen af en ny musiktjeneste for bibliotekerne, og har nu fået midler fra DDB til en national behovsanalyse for digital musikformidling. Undervejs afholdes desuden flere workshops, som skal afprøve forskellige scenarier for musiktjenester fra bibliotekerne. Hvis analysen viser potentiale for en ny musiktjeneste, vil udviklingsgruppen søge om midler til udviklingen af en ny musiktjeneste, skriver Niels Mark, hovedredaktør af BibZoom og del af udviklingsgruppen.

Kommentarer (4)

13. juni 2018 kl. 13:40
Har man intet lært af fiaskoen med Bibzoom? Hvorfor dog smide flere gode penge efter endnu en tjeneste? Har man tænkt sig at genansætte oraklet Flemming "streaming er en døgnflue, download og udpakning af filer er fremtiden" Munch som leder af projektet?
13. juni 2018 kl. 13:57
Hvorfor skal bibliotekerne konkurrere med Spotify og de andre giganter? Folk downloader i forvejen alt derfra. Hvorfor ikke bruge energien/pengene på dem der leverer, nemlig danske kunstnere, der har det økonomisk svært i kampen mod giganterne. Hvor mange millioner skal der igen kastes efter ny platform og Et hav af IT- teknikere? Brug pengene på indkøb, koncerter, foredrag - levende mennesker.
13. juni 2018 kl. 13:57
"Ud på landet med Bendt Hansen"
26. juni 2018 kl. 11:47
Længere ud på landet med Jens Laigaard...

Skriv en kommentar