Skal din arbejdsplads have Arbejdsmiljøprisen 2019

12-09-2018 af Sabrine Mønsted
Har I gjort noget særligt for arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, så kan I indstille jeres arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2019.
Arbejdsmiljoe statuette
Der bliver åbnet for indstillinger den 1. november 2018 på www.arbejdsmiljøprisen.dk. Arbejdsmiljøprisen 2019 bliver uddelt mandag den 8. april 2019 i DGI-byen i København.

Sidste års kategorier var blandt andet Psykisk arbejdsmiljø, som Børnecenter Solbo fra Silkeborg Kommune vandt for deres indsats for medarbejdernes trivsel ved at skabe vedvarende ændringer i arbejdsmiljøet.

En anden kategori var Forandringer og ny teknologi, som Præhospitalt Center fra Region Sjælland vandt for at indtænke arbejdsmiljøet i forbindelse med indførelse af ny teknologi. For eksempel har de udviklet en app, som sparer kostbar tid for ambulancereddere og patienter.

Læs mere om Arbejdsmiljøprisen, se årets kategorier og indstil din arbejdsplads fra 1. november på www.arbejdsmiljøprisen.dk

Skriv en kommentar