Tre scenarier: Skal Københavns biblioteker være litteraturhuse, aktivitetshuse eller blot et online tilbud?

07-08-2018 af Anette Lerche
En scenarierapport fra Københavns Biblioteker tegner tre meget forskellige billeder af fremtidens biblioteker og kalder dem »Litterateket«, »Aktivitetet« og »Online-biblioteket«. Arbejdsgruppen bag rapporten lægger op til, at scenarierne med fordel kan kombineres.

I dag er det stadig muligt at læse dagens avis på Københavns Hovedbibliotek. Men hvad skal biblioteket være for borgerne i fremtiden? Tre scenarier for Københavns biblioteker gør enten litteraturen, aktiviteter eller det digitale til biblioteks omdrejningspunkt. Arkivfoto Jakob Boserup

En arbejdsgruppe nedsat af Københavns Biblioteker præsenterede i slutningen af juni en scenarierapport. I rapporten beskrives tre senarier for fremtidens københavnske biblioteker, der alle skal løfte kerneopgaven defineret som Folkeoplysning med fællesskabende sigte. I alle scenarier er det i øvrigt en forudsætning, at den digitale kuratering prioriteres. 
Nu skal rapporten drøftes politisk og blandt medarbejderne i Københavns Biblioteker. Siden hen skal den være udgangspunktet for Københavns kommende biblioteksstrategi. 
Perspektiv giver her et overblik over de tre scenarier og de første reaktioner på rapporten og bringer i septembernummeret en artikel om de københavnske scenarier.

1. scenarie: Litterateket
Biblioteket satser systematisk på læsefærdigheder og stimulering af læselyst for at gøre mange flere borgere til gode læsere. Litterateket støtter læseaktiviteter på alle medier, men vil især satse på læsningen af den fysiske bog. Eksempler på tiltag fra litterateket er pop-up biblioteker og programmer for skoler og daginstitutioners biblioteksbesøg. I litterateket prioriteres opsøgende professionel betjening af bibliotekarer. Sociale aktiviteter, der ikke omhandler læsning overlades til andre institutioner, lige som de øvrige kulturtilbud i mindre grad er i fokus. 

2. scenarier: Aktivitetet
Biblioteket danner ramme om lokale aktiviteter, der omhandler litteratur og læsning, men også et bredt udvalg af folkeoplysende tiltag, der primært arrangeres af frivillige. Bibliotekets personale prioriterer opsøgende arbejde rettet mod ikke-brugere og udvalgte målgrupper i lokalsamfundet. Aktivitetet har særligt fokus på de situationer, hvor borgernes liv ændres og er klar med formidling i form af af relevante materialer, men også kontakt til andre i samme situation. Bibliotekarerne er lokalområdets »seismonauter«, altså rådgivere, der mærker stemningen og ser tendenserne i lokalområdet og rækker ud til borgerne. Det fysiske rum er lokalt forankrede mødesteder. Det er stadig muligt at afhente bøger og andre materialer, men denne aktivitet fylder mindre i takt med at flere materialer digitaliseres. Derfor vil lokalbibliotekerne på sigt ophøre med at lave udstillinger af fysiske materialer, der vil være placeret på et centralt boghotel. Personalesammensætningen justeres, så kompetencer inden for adfærdsdesign, markedsføring og projektledelse fylder mere. 

3. scenarie: Online-biblioteket
Bøger og andre materialer er kun digitale. Borgerne får digitalt vejledning om og inspiration til lån af folkeoplysende materialer. Folkeoplysende algoritmer medfører, at borgerne ikke kun introduceres til det, de plejer at efterspørge, men også nye emner og genrer. De fysiske biblioteker nedlægges og driften af online-biblioteket vil blive en landsdækkende, national opgave varetaget af langt færre medarbejdere.


De første reaktioner på scenarierne
I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten bragte Politiken artiklen Skal biblioteket være læsningens højborg den 29. juni. Her udtaler arbejdsgruppen bag scenarierapportens formand, professor ved CBS, Anker Brink Lund, at det er en politisk beslutning, hvilket eller hvilke scenarier, man vil satse på i København. 

»Men der er ikke økonomi til at have et omnibusbibliotek på ethvert gadehjørne. For at sikre kerneopgaven må man træffe nogle valg«, siger han til Politiken. Selv anbefaler Anker Brink Lund i følge Politiken, at man kombinerer scenarierne og arbejder med en langsigtet onlineløsning, at man gør Hovedbiblioteket i Krystalgade til læsningens højborg og samtedig omdanner de lokale biblioteker til aktivitetshuse, som drives sammen med kulturhusene. 

Kulturborgmester i København Nico Grünfeld kommenterer på scenarierapporten i Politiken. Han mener, at alle biblioteker bør have litteratur og læsning som udgangspunkt, når de laver arrangementer. 

»De skal stimulere læselysten. Skal der være musik, skal det også handle om teksterne, handler det udelukkende om musik, så må man gå på Vega«, siger han. 

Et rent online-bibliotek tror Niko Grünfeld ikke på. »Vi har brug for steder, hvor vi kan mødes og diskutere og kigge hinanden i øjnene. Men bibliotekerne skal samtidig satse hårdt på det digitale. Det er et både og«, siger kulturborgmesteren.

Læs rapporten her

Skriv en kommentar