Staten afvikler ejerskabet af DBC

10-01-2018 af Anette Lerche
Staten har opsagt sine aftaler om Nationalbibliografien og Bibliotek.dk og vil afvikle sit ejerskab af DBC. Forventet, siger DBC, som nu ruster sig til den nye situation.

I DBC har man længe vidst, at staten – som en konsekvens af regeringsgrundlaget – vil afvikle sit ejerskab af DBC. I dag ejer Staten 38,1 procent af DBC, mens KL ejer 61,5 procent. 

Den endelige beslutning om en afvikling af statens aktieposter skal godkendes af Folketingets Finansudvalg. Men processen er allerede skudt i gang, fordi Kulturministeriet den 22. december opsagde aftalerne om Nationalbibliografien og Bibliotek.dk med følgende forklaring: »Den nuværende model, hvor ministeriet er medejer og samtidig henlægger en række opgaver direkte hos selskabet, sikrer ikke optimale muligheder for løbende at afprøve, om opgaven løses bedst muligt«.

- Det var ikke uventet, at udmeldingen kom, siger administrerende direktør i DBC Jane Wiis. Aftalen om Bibliotek.dk udløber ved udgangen af 2019, mens aftalen om Nationalbibliografien ved udgangen af 2022.

Jane Wiis vurderer, at det kan blive en vanskelig øvelse at udskille de to opgaver fra DBC, fordi DBC i dag løser dem i sammenhæng med andre opgaver så som bibliotekskatalogen, databrønden og Bibliotek.dk. 

- Men vi må jo med disse opsigelser i hånden forholde os konstruktivt til det, siger Jane Wiis.

I forhold til Bibliotek.dk som samlet produkt forudser Jane Wiis dog nogle udfordringer.

- Det er jo desværre blandt mange den udbredte misforståelse, at Bibliotek.dk blot er en brugergrænseflade. Bibliotek.dk er meget andet end en brugergrænseflade. Den har udviklet sig til at være en vigtig del af den samlede og integrerede nationale infrastruktur, som DBC driver for bibliotekerne. Så her er noget, man bør omgås nænsomt og fordybe sig ekstra meget i, når KL og staten skal drøfte, hvordan ejerskabet af DBC skal afklares endeligt og ikke mindst, hvordan ansvaret for de forskellige opgaver skal skrues sammen.

DBC ruster sig til markedet
Hun understreger, at man i DBC er i fuld gang med at tilpasse sine forretningsstrategier og ruste virksomheden til den nye situation.

- De to aftaler udgør en stor del af DBC’s omsætning. Men når det gælder Nationalbibliografien, har vi fem år til at geare os til den nye situation, og jeg har lige nu vanskeligt ved at se, hvem der i markedet vil kunne løse de opgaver på det kvalitetsniveau og til den pris, vi gør det til, siger hun og ser det derfor også som en realistisk mulighed, at DBC fremadrettet kan fastholde opgaverne.

- I stedet for at lægge os ned, fordi der er truende skyer i horisonten, er vi nu i gang med at investere massivt i vores egne kerneprodukter. Vi ved, at vi har en værdi og nogle produkter, som er helt unikke både set i en national og international kontekst. Nu giver vi det hele et ordentligt skud nye vitatimer, så vi kan fastholde vores position og blive klar til at møde markedet med fuld kraft, når det sker, siger Jane Wiis.

- Vi kommer til at kæmpe for og med bibliotekerne for at sikre, at den vitale infrastruktur, vi har opbygget i et stærkt fællesskab, ikke går tabt i denne forandringsproces.

I forbindelse med sin opsigelse understreger Kulturministeriet da også, at man ikke på nogen måde er utilfreds med DBC’s løsning af opgaverne. Det er altså meget muligt, at DBC også i fremtiden vil skulle løse de to opgaver. Det mener Bo Gerner Nielsen, lektor på INF (tidligere IVA) også. 

- I dag laves DBC-systemerne, så de ligner hinanden og er nemme at sætte sig ind i. Hvis man skiller systemerne ad – og det der ligger i systemerne – så er der måske ikke den samme sammenhæng, der er i dag, og systemerne vil måske ikke ligne hinanden. Der er en masse kompetencer hos DBC, der sikrer konsistens og kvalitet i de produkter, de laver. Min vurdering er, at DBC vil stå stærkt i den fremtidige konkurrencesituation, siger han. 

Men han understreger samtidig, at der er andre scenarier, hvor man enten underbyder DBC hos en privat leverandør i forhold til at løse opgaven, eller beslutter at løse opgaven i staten, eksempelvis ved at Det Kgl. Bibliotek påtager sig opgaven med Nationalbibliografien. 


Skriv en kommentar