Tillykke til vinderne af Del Din Viden-prisen

10-11-2018 af Anette Lerche
Anja Egedius Sørensen, Birgit Truelsen Larsen, Ulla Buch Nilson og Rasmus Sand Bach fra VIA University College, Campus Horsens modtog til BF’s generalforsamling den 10. november Del Din Viden-prisen for artiklen  »Do It For Fun – biblioteksintroduktion til nye studerende«

»Del Din Viden prisen går til en artikel, der viser, hvordan nytænkning kan børste støvet af en gammel traver som den klassiske biblioteksintroduktion til nye studerende og give dem et helt nyt syn på biblioteket. Samtidig er det en artikel, der viser, at hvis man tør lege, slippe kontrollen lidt og bruge traditionelle metoder, så opnår man en helt anden genklang hos sine brugere, her studerende, som igen har betydning for hele studiemiljøet.«

Sådan sagde BF’s næstformand Jette Fugl i sin tale til årets fire vindere af Del Din Viden-prisen Anja Egedius Sørensen, Birgit Truelsen Larsen, Ulla Buch Nilson og Rasmus Sand Bach fra VIA University College, Campus Horsens.

Otte artikler var nomineret til prisen, men i sidste ende valgte prisjuryen, der består af Perspektivs bladudvalg og redaktion, artiklen »Do It For Fun – biblioteksintroduktion til nye studerende«

 I udvælgelsen skrev en af dommerne om artiklen: 

»Artiklen kommer med en meget konkret idé til at gøre biblioteksintroduktion sjovt og relevant for de studerende. Desuden er der i artiklen beskrevet teori om didaktik, så man udover det konkrete projekt, bliver klogere på teori om læring.«

De fire prisvindere takkede for prisen:

- Vores studerende syntes, at biblioteksintroduktion var kedeligt, og fordi de havde den oplevelse, begyndte vi også at synes, at det var kedeligt. Så vi udviklede det. Men husk - når du forandrer noget - så "Do it for Fun", sgade de fire prisvindere blandt andet.

Læs vinderartiklen 

Se oversigten over de nominerede artikler

Skriv en kommentar