Karriererådgivning

Kører din karriere på skinner, eller kunne den bruge et eftersyn? Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst om dine muligheder og kompetencer.

Har du brug for professionel sparring om karriere, jobsøgning, kompetencer eller efteruddannelse, kan du kontakte Bibliotekarforbundets karriererådgivning, for eksempel ved at booke en personlig karrieresamtale.

Se karriererådgiver Ricki Nielsen fortælle om karriererådgivningen i Bibliotekarforbundet.


Book en karrieresamtale

Til karrieresamtalen er det dig, der sætter dagsordenen. Udgangspunktet er, at du selv har ressourcerne og selv kan træffe de bedste beslutninger. Ved at stille de rigtige spørgsmål kan vi hjælpe dig med at sætte ord på dine styrker og svagheder og opdage dine muligheder, så du selv finder den rigtige vej for dig. 

Du får ideer til at identificere, arbejde med og bringe dine ressourcer i spil og styrke til at handle efter dine egne mål.

Samtalen foregår oftest i Akademikerhuset på Frederiksberg - Se lokaleinfo på skærmen i receptionen. Vil du gerne have en samtale ude i landet så skriv på nbe@bf.dk, så undersøger vi muligheden for at komme til dig. Alternativt kan du også få en samtale over telefonen, så skal du bare gøre os opmærksomme på det, når du booker din samtale. Vi sætter som udgangspunkt en time af til en karrieresamtale. Samtalerne varetages af karrierekonsulent Ricki Nielsen.

Vil du tale om jobsøgning anbefaler vi kurset ‘Revolutioner din Jobsøgning’ med Ricki Nielsen, som medlemmerne giver fantastisk tilbagemeldinger på. Find kurserne her.

Book en tid med Ricki via dette link:

https://secure.scheduleonce.com/Bibliotekarforbundet

Vi lægger løbende nye tider på baseret på efterspørgslen.
Hvis du har spørgsmål til karrieresamtalen eller til selve bookingsystemet, så ring til karrierekonsulent Nanna Berg på tlf. 3838 0613 eller send en email til nbe@bf.dk 

Lønsikring
Som medlem af Bibliotekarforbundet har du mulighed for at tegne en forsikring mod arbejdsløshed. Hvis du i tilfælde af ledighed får brug for mere end dagpenge for at få økonomien til at hænge sammen, kan du tegne en Lønsikring. Læs om Lønsikring her