Konfliktlån og kontingentnedsættelse

Hvis du er ansat i det offentlige og på grund af en eventuel konflikt har brug for et konfliktlån, skal du udfylde en tro og loveerklæring, hvor du oplyser din løn. Det er også ud fra den erklæring, at vi beregner din eventuelle kontingentnedsættelse. Du skal også udfylde en samtykkeerklæring, hvor du giver lov til, at BF udveksler de nødvendige oplysninger om dig til Lån & Spar Bank. 

BF udsendte informationsmails om dette til halvdelen af de berørte medlemmer den 27. marts, og til den anden halvdel lige efter påske. Opdelingen skete for, at vi kunne yde den nødvendige rådgivning til de medlemmer, der  har spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af de to erklæringer. 

Spørgsmål kan sendes til bf@bf.dk eller du kan ringe til 38 88 22 33.

Du skal først udfylde erklæringerne, når du har modtaget en mail fra BF. Hvis du ikke har modtaget nogen mail fra BF, skal du kontakte BF.

Bemærk: Der er ikke nogen direkte gebyrer for dig som medlem i forbindelse med at optage lånet og renten er pt. nul procent. Lånets løbetid fastsætter BF efter en eventuel konflikts ophør. Lånets første ydelse er i udgangspunktet d. 1. oktober, 2018.

Du kan læse mere om kontingentnedsættelse og konfliktlån her.

Samtykkeerklæring i forbindelse med konfliktlån