Om efterlønsordningen

Efterløn administeres af din a-kasse. A-kassen for akademikere er Akademikernes A-kasse www.aka.dk

Før du beslutter dig for at gå på efterløn, opsige din efterlønsordning, eller tilmelde dig efterlønsordningen, kan a-kassen vejlede dig om, hvordan reglerne er for lige netop dig. Efterlønnen har nemlig forskellige regler afhængig af din alder. Hvis du vælger at gå på efterløn fuldtid, så kontakt også din pensionskasse for rådgivning om dine pensionsforhold.

Efterløn hvornår?

Hvornår og hvor længe du kan gå på efterløn afhænger af din alder. Er du født før 1.1.1954 kan du gå på efterløn når du er 60 år, og efterlønsperioden er 5 år. Hovedbetingelsen for at få ret til efterløn er, at du er med i en a-kasse og har indbetalt til ordningen via din a-kasse i en vis årrække. Længen af denne periode afhænger af din alder. Du kan maksimalt indbetale til ordningen i 30 år.  Her finder du en oversigt over din efterlønsalder, og hvor længe du kan få efterløn. Efterlønnen ophører senest, når du kan gå på folkepension.

To satser for efterløn

Til og med årgang 30. juni 1959 er der to satser efterløn. Den lave sats kaldes 91%-satsen og den høje 100%-satsen. Du får adgang til 100% satsen hvis du venter med at gå på efterløn til du får ret til at at optjene skattefri præmie. For personer født den 1.7.1959 eller senere er der kun én efterlønssats (100%).

Efterløn fuldtid eller som supplement

Efterlønsordningen gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis du fortsat arbejder, og er på deltid med maksimalt 29,6 timer pr. uge, kan du supplere lønnen med efterløn op til 37 timer (fleksibel efterløn). 

Det vil være en fordel at vente med at få udbetalt fleksibel efterløn til du optjent 2 års reglen/er på den højeste efterlønssats, da du så også opnår ret til at optjene efterlønsbonus, af de timer du arbejder.

Procedure for at få efterløn og efterlønsbevis

Det er din a-kasse som administerer og udbetaler efterløn. Ca. 3 måneder før din efterlønsalder vil du modtage et skema fra a-kassen du skal returnere, hvor du bl.a. svarer på spørgsmål, der relaterer sig til de krav, der skal være opfyldt for at få efterløn;

Helbredskravet; fuldtidsforsikrede skal kunne påtage sig et 37 timers job (deltidsforsikrede et 30 timers job)

Beskæftigelseskravet; fuldtidsforsikrede skal fra de vælger at gå på efterløn have arbejdet mindst 1924 timer (=1 år på fuld tid) de seneste 3 år.  For deltidsforsikrede er kravet 1258 timer.

Omkring det tidspunkt du er berretiget til at gå på efterløn modtager du et efterlønsbevis, med mindre der er særlige forhold, der skal udredes af a-kassen. Fra du har modtaget efterlønsbeviset skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Om efterlønsbeviset

Efterlønsbeviset angiver en efterlønssats, og denne sats vil du som minimum få, uanset hvor meget du har arbejdet og fået i løn lige inden du går på efterløn.

Hvis du derimod vælger at gå på efterløn, før du har modtaget dit efterlønsbevis, kan de sidste 3 måneder før du går på efterløn betyde noget for størrelsen af din efterløn, men kun såfremt at du har haft en løn under 20.961 kr. om måneden (2013-sats). Er det tilfældet skal a-kassen som udgangspunkt beregne efterlønssatsen efter din løn i de sidste 3 måneder før overgangen til efterløn og du vil ikke kunne opnå maksimal efterlønssats.

Ansøgning om efterløn?

På a-kassens hjemmeside kan du hente et ansøgningskema. Du bør ansøge ca. en måned før du ønsker at gå på efterløn. Har du modtaget dit efterlønsbevis gælder helbredskravet ikke længere. Du skal dog stadig opfylde beskæftigelseskravet. 

Hvad får jeg i efterløn?

Du kan få udregnet din helt individuelle efterlønssats hos akademikernes.dk når du nærmer dig din efterlønsalder. Ønsker du forinden at få lavet en vejledende beregning har Pensionsstyrelsen en efterlønsberegner som du kan finde her. Det har stor betydning for din efterlønssats, at du venter med at gå på efterløn til du opnår ret til maksimum satsen. Fra du har modtaget dit efterlønsbevis og til du kan komme på højeste sats skal du arbejde 30 timer om ugen i gennemsnit. På denne oversigt kan du se hvornår du kan komme på maksimum satsen, som er når du begynder at optjene skattefri præmie.

Skattefri præmie

Du har mulighed for at opnå en økonomisk belønning, såfremt du enten delvist går på efterløn på den høje sats (100%), eller helt undlader at gå på efterløn. Den økonomiske belønning finder sted i form af en skattefri præmie, som kommer til udbetaling, når du går på folkepension. Hvis du dør inden folkepensionsalderen, udbetales den skattefrie præmie til boet.

Du skal dog opfylde nogle betingelser, førend du kan optjene den skattefrie præmie:

  • Man skal have et efterlønsbevis.
  • Opfyldelse af to års reglen/være på højeste efterlønssats

Når du opfylder ovenstående betingelser, optjenes den skattefrie præmie på følgende måde. Hver gang du har arbejdet 481 timer (hvilket svarer til 37 timer om ugen i et kvartal) optjener du en skattefri præmie på kr. 12.496 (2013-niveau) når du er fuldtidsforsikret og kr. 7.972 (2011-niveau), hvis du er deltidsforsikret. Fuldtidsforsikrede kan maksimalt optjene en skattefri præmie på i alt kr. 149.4.952 (2013-niveau). Dette svarer til i alt 5.772 timers arbejde. For deltidsansatte er det maksimale beløb 95.664 kr. i 2011 niveau.

Du kan læse mere om betingelserne for ret til efterløn på Borger.dk.

Ud af efterlønsordningen

Her kan du læse om, hvordan du får dit efterlønsbidrag tilbage, hvis du vil forlade efterlønsordningen. Træder du ud af ordningen har du ikke længere ret til at få et seniorjob, se mere herom nedenfor.

Ferieafvikling i forbindelse med efterløn

Ønsker du at vide mere omkring afvikling af ferie i forbindelse med at du skal på efterløn, så læs mere her

I fleksjob

Er du ansat i flexjob kan du ikke være tilmeldt efterlønsordningen, men du kan i stedet  tilmelde dig flexydelsesordningen, læs mere her om fleksjob og flexydelse.

Seniorjob

Er du tilmeldt efterlønsordningen, fra årgang 1953 eller senere og er du ledig og over 55 år er senere, når din dagpengeperiode udløber, kan du få et seniorjob indtil du kan gå på efterløn som 60-årig eller senere. Læs mere her.

Pension før du går på efterløn

Med den seneste reform af efterlønnen med stigende efterlønsalder, vil det være muligt for nogle medlemmer, at have en tidligere pensionsalder end efterlønsalderen. Eksempelvis kan man have ret til at gå på pension som 60-årig, men først have ret til at få efterløn som 63-årig. I de tilfælde er det faktisk muligt påbegynde udbetaling af pensionsordninger såfremt du overholder de krav, der er til at gå på efterløn, som er:

•Du opfylder rådighedskravet, dvs. du er i stand til at påtage dig et fuldtidsarbejde, men du kan godt nøjes med at arbejde på deltid, også selvom det er meget få timer om ugen, eller være jobsøgende. Dvs. du skal være tilmeldt jobcentret, og registeret ledig i a-kassen og aktivt søge jobs.

•Du opfylder arbejdskravet, dvs. at du indenfor de sidste 3 år før du går på efterløn har arbejdet mindst 1.924 timer som fuldtidsforsikret og 1.258 timer som deltidsforsikret

I det konkrete eksempel vil personen kunne arbejde til vedkommende var 61 år på fuld tid (arbejdskravet opfyldt). Herefter kan vedkommende være 2 år på pension samtidig med enten at søge arbejde eller arbejde på deltid, og gå på efterløn som 63-årig.

Tjek altid med din a-kasse i hvilken grad udbetaling af pension får betydning for størrelsen af din efterløn (hvis og når den skal udbetales).

Hovedreglen er at pensionsbeløb, der er udbetalt fra det 60. år og inden opnået efterlønsalder, tillægges pensionsopgørelsen dvs. hvor meget der skal modregnes. Det gælder fx udbetalt opsat tjenestemandspension se nedenfor.

Udbetalt opsat pension  

Vælger du fx at få udbetalt en opsat tjenestemandspension fra du er 60 år, vil det samlede udbetalte beløb fra 60 år indgå i den samlede beregning af størrelsen på din efterløn (dvs. hvor meget der skal modregnes). 

Tjek derfor med din a-kasse om det kan betale sig at få den opsatte pension udbetalt før og under efterlønsperioden.