Frihed til nyuddannede

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 har Finansministeriet og Akademikerne aftalt en ret til frihed for nyuddannede akademikere. 

Aftalen indebærer, at nyuddannede akademikere omfattet af overenskomst for akademikere i staten får ret til fem fridage med løn i de første ansættelsesår, såfremt medarbejderen ikke får penge fra feriekonto fra en tidligere fuldtidsansættelse, som har haft en varighed på mindst tre måneder. 

Retten til de fem fridage for nyuddannede gælder for de medarbejdere, der ansættes pr. 1. april 2018 eller senere. Aftalen gælder ikke for medarbejdere, der ansættes efter, at den nye ferielov er trådt i kraft den 1. september 2020.