Bibliotekarforbundets forhandlingsorganisation

I forbindelse med strukturreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev en række kommuner lagt sammen til større kommuner. Bibliotekarforbundet vedtog i denne forbindelse en ny forhandlingsorganisation.

Forhandlingsorganisation beskriver, hvem der forhandler på vegne af Bibliotekarforbundet ved såvel de kollektive forhandlinger som ved de individuelle forhandlinger. Kollektive forhandlinger varetages altid af Bibliotekarforbundet centralt, mens individuelle forhandlinger er delt mellem Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentanter og Bibliotekarforbundet centralt.

Som udgangspunkt er Bibliotekarforbundets forhandlings- og aftalekompetence uddelegeret til de lokale tillidsrepræsentanter, mens Bibliotekarforbundet centralt forhandler for alle ledere med ledelsesfunktioner. Det indebærer, at man har mandat til at forhandle og indgå aftaler for BF-ansatte med Bibliotekarforbundets lokale tillidsrepræsentant (TR) som modpart. Dette gælder såvel på det statslige som det kommunale og regionale område.

Læs om Bibliotekarforbundets forhandlingsorganisation pr. 1.1.2007 (PDF-fil - 25 KB)