BF i medierne

Bibliotekarforbundet deltager i den offentlige debat. Her kan du se, hvornår forbundet har været nævnt i medierne.

 

05.17
DR2 Dagen

DR2 Dagen tog fredag den 19. maj 2017 temperaturen på litteraturen i Danmark og havde i anledningen af Blixenprisen, som hylder litteraturen, inviteret BF’s formand i studiet sammen med formand for Dansk Forfatterforening Jacob Vedelsby og direktør i Saxo Jørgen Balle Olsen.

Se indslaget på DR2 her


04.17
Roskilde Dagblad: Bibliotekarer løfter kvaliteten på ungdomsuddannelserne


Af:

Tine Jørgensen, formand Bibliotekarforbundet

Jonas Thisted, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Rebecca Orup Arildsen, elev Roskilde Handelsskole

Debatindlægget er bragt den 5. april i Roskilde Dagblad.


Eleverne på landets ungdomsuddannelser bruger megen tid på opgaveskrivning. De skriftelige opgaver er vigtige for elevens evne til at reflektere og være kritisk over for problemstillinger og dermed tilegne sig vigtige kompetencer for deres videre studie og arbejdsliv. En vigtig del af det at skrive en god opgave er effektiv og korrekt informationssøgning. 


Derfor har uddannelsesbibliotekarerne en vigtig opgave med at hjælpe eleverne med at navigere i den store jungle af materialer, når der skal skrives større opgaver. De sætter retning og metode på emneafgrænsning, problemformulering, søgestrategi, kildekritik, noteapparat, litteraturlister, ophavsrettigheder osv. Det resulterer kort og godt i bedre opgaver med høj faglighed for eleverne, hvilket undersøgelser også viser. 


Desværre er det langt fra alle ungdomsuddannelser, som prioriterer bibliotekarernes kompetencer. En undersøgelse, som Bibliotekarforbundet lavede i 2015 viser, at hver fjerde ungdomsuddannelse ikke har et bibliotek og en bibliotekar. Og tallet er for nedadgående. To-procentsbesparelserne, som uddannelsesinstitutionerne er blevet pålagt, har konsekvenser. De seneste to år har nedskæringerne betydet, at lidt over 30 bibliotekarstillinger er blevet nedlagt. Det svarer til, at 15 procent af Bibliotekarforbundets medlemmer inden for dette område, er blevet ramt.


På Roskilde Handelsskole startede eleverne i forrige uge en underskriftindsamling i protest mod lukningen af biblioteket og fyringen af bibliotekaren. De har brug for deres bibliotekar og frygter for den faglige kvalitet, når han forsvinder. Hvem skal nu vejlede os? Hvem har nu styr på materialerne? Licenserne? Hvor går jeg hen, når jeg mister overblikket eller har brug for en ny vinkel på min problemstilling? Spørgsmålene er mange. Underviserne kan ikke overtage det hele. Folkebiblioteket kan heller ikke, for dér findes ikke samme ekspertise i forhold til skolens pensum og de krav, der stilles til opgaveskrivningen. 


Der er store politiske ambitioner på de unges og uddannelsessystemets vegne, og de faglige krav til eleverne vokser. Men når man skærer i budgetterne, lukker biblioteket og siger farvel til bibliotekarerne har det konsekvenser for både karakterniveau, studiemiljø og elevernes faglige kompetencer. Det betaler sig ikke på længere sigt, og det forringer kvaliteten af uddannelserne.


03.17
Altinget:Prioritér digital dannelse på ungdomsuddannelser
Af Tine Jørgensen
Formand for Bibliotekarforbundet

Ungdomsuddannelserne er under pres. To-procentsbesparelserne betyder fyringer af både undervisere og bibliotekarer, og det får konsekvenser. De seneste to år har nedskæringerne betydet, at lidt over 30 bibliotekarstillinger er blevet nedlagt. Det svarer til, at 15 procent af Bibliotekarforbundets medlemmer ansat inden for dette område er blevet ramt af fyringsrunderne. De var få i forvejen. Vi risikerer, at de mange steder bliver til ingen.

Brug for digitale kompetencer

Hvorfor er det vigtigt? Fordi vi nogle steder er i færd med at spare en faggruppe væk på ungdomsuddannelserne. En faggruppe, som giver eleverne nogle af de vigtigste studieværktøjer overhovedet. Viden om informationssøgning, kildekritik og digital dannelse. Viden, som de skal bruge på deres videre vej gennem uddannelsessystemet og igen på deres kommende arbejdsplads, som også vil stille større og større krav til de ansattes digitale kompetencer og viden.

Ved Dansk IT’s høring om digital dannelse på Christiansborg i februar lød det, at hele samfundet har behov for opkvalificering i digitale kompetencer som ses som en metafærdighed på niveau med det at kunne læse, skrive og regne.
Desuden præsenteredes tre digitale nøglekompetencer: Digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer og refleksive digitale kompetencer. Bibliotekarerne arbejder ind i dem alle tre, og det vil være en gevinst for os alle, hvis man på ungdomsuddannelserne traf en strategisk beslutning om at udnytte de ekspertkompetencer, som man finder hos bibliotekarerne.

Besparelser har konsekvenser

Vi ved fra undersøgelser, at universitetsstuderende, som bruger biblioteket, får højere karakterer. Det er derfor tankevækkende, at det ikke vægtes højere på ungdomsuddannelserne. Der er en spirende bevidsthed om, at det er den vej, man bør gå, men den økonomiske virkelighed overhaler de gode tanker indenom.

Der skal mere end én faggruppe til at løfte opgaven med at give børn og unge informationskompetencer til fremtiden, lød det på konferencen. Derfor klinger det også hult, når den reelle virkelighed er, at dér, hvor der allerede var etableret et vigtigt fagligt kryds mellem eksperter i informationssøgning og undervisere, skal man nu til at starte forfra den dag, man indser, at man tog fejl, da man nedlagde den sidste bibliotekarstilling.

Hermed en opfordring til, at man prioriterer at give eleverne adgang til professionel vejledning i forhold til de værktøjer, som de skal bruge resten af deres studieliv og efterfølgende på deres arbejdsplads. Besparelserne har konsekvenser. Ikke blot for den enkelte, men for os alle.

03.17
Politiken: Folk med nedsat arbejdsevne skal behandles værdigt

BF’s formand Tine Jørgensen var den 3. marts 2017 medafsender på et indlæg i Politiken, hvor beskæftigelsesministeren opfordredes til at trække på fagforeningernes viden i evalueringen af reformen af førtidspension. Formålet er at undgå, at syge tvinges igennem længerevarende og krævende forløb, som ikke munder ud i meningsfuld beskæftigelse.

Indlæg bragt i Politiken fredag den 3. marts 2017
Begejstringen var stor hos arbejdsgiverne, da man i weekendens Politiken kunne læse, at langt færre danskere får tildelt førtidspension end tidligere. Det er bedre at være på arbejde i 10 timer om ugen end at få en førtidspension, udtalte DA's underdirektør Erik Simonsen til avisen. Og han har jo selvfølgelig ret så langt, det kan lade sig gøre.

Men der er også en anden side af historien, som handler om den barske virkelighed for personer med nedsat arbejdsevne i et system, der desværre presser dem, der allerede er udsat på krop eller sjæl.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil i år evaluere reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013. Vi mener, at der skal være anstændige vilkår for dem, der får nedsat deres arbejdsevne eller helt mister den. Når man bliver ramt af f. eks. sygdom eller ulykke, skal man fortsat have mulighed for at være aktiv på arbejdsmarkedet og beholde en rimelig indtægt.

I fagforeningerne ser vi desværre medlemmer med meget lav arbejdsevne på grund af nedslidning, ulykke eller psykiske lidelser, der bliver tvunget igennem længerevarende og krævende forløb, som ikke munder ud i meningsfuld beskæftigelse.

Tallene taler for sig selv når mere end 42 pct. af dem, der deltager i såkaldte ressourceforløb, overgår til førtidspension efter forløbet. Mindre end 3 procent går i ordinært arbejde.
Ressourceforløbene skal bruges bedre og tidligere, og der skal være større kvalitet i deres indhold, så varigt syge ikke blot parkeres uden noget reelt perspektiv.

Fastholdelsesfleksjobbet er blevet besværliggjort, så langt færre i dag har mulighed for at fortsætte på deres arbejdsplads i et fastholdelsesfleksjob end tidligere, selv om det er den bedste løsning for mange.

Siden reformen har antallet af påbegyndte fastholdelsesfleksjobs været faldende. Derfor står vi sammen og appellerer til ministeren om at inddrage fagforeningerne og vores erfaringer i evalueringen af reformen.

Vi skal have et rummeligt arbejdsmarked. Hvor de, der har nedsat arbejdsevne, bliver støttet og behandlet respektfuldt. Også selv om de ikke kan arbejde lige så hurtigt og meget som før. Og de, der ikke kan arbejde eller har så lav arbejdsevne, at det ikke giver mening, skal kunne vælge at trække sig tilbage på en værdig måde uden at blive skubbet igennem uværdige og endeløse ressourceforløb.
Som fagforeninger vil vi meget gerne dele vores viden og erfaringer, og vi opfordrer ministeren til at invitere et bredt sæt af organisationer med i evalueringsprocessen.

Indlægget er skrevet sammen med: Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, Ellen Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F - Fagligt Fællesforbund, Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Mona Striib, næstformand i FOA, Rita Bundgaard, forbundssektorformand i HK Stat, Elisa Bergmann, formand for Bupl, Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet, Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa, Per Lindegaard Hjorth, formand for Kommunikation og Sprog.
01.17
Altinget: Bibliotekarer kan løfte den digitale dannelse
Af Tine Jørgensen
Formand for Bibliotekarforbundet

Digitalisér erhvervsuddannelserne skrev Camilla Hutters fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) den 14. december 2016 i et meget relevant indlæg i Altinget. Hun fremhævede fire indsatsområder, som man med fordel kan tage fat i på erhvervsuddannelserne for at løfte elevernes digitale færdigheder og viden: Vi skal Styrke de unges digitale kompetencer, Skrue op for den digitale dannelse, Udnytte potentialerne ved it i undervisningen og Sørge for dygtige lærere og godt udstyr.

Lav digital dannelse

Som formand for 4.500 bibliotekarer, heriblandt ansatte på forskellige ungdomsuddannelser, hører jeg ofte, at basisniveauet for digital dannelse er for lavt, hvilket Hutters også påpeger. Man kunne godt tro, at eleverne på ungdomsuddannelserne, som er vokset op i et digitalt samfund i højere grad var digitalt dannede og kompetente til at anvende forskelligt it til læring. Også fordi vi i flere år har haft fokus på problemstillingen allerede i folkeskolen? Men det er eleverne ikke endnu.

Nogle elever har dog et forspring. Det er dem, som går på en ungdomsuddannelse, der har en bibliotekar ansat, og som nyder godt af de superkompetencer inden for informationssøgning, kildekritik og digitale læremidler, som bibliotekarerne har.

Ansæt bibliotekarer

Bibliotekarerne hjælper både eleverne og lærerne med at løfte niveauet for de digitale færdigheder og kompetencer. Derfor vil jeg som supplement til Camilla Hutters fire forslag foreslå en femte vej: Ansæt bibliotekarer på ungdomsuddannelserne, og styrk samarbejdet mellem lærerne og bibliotekarerne.

Hvis man på ungdomsuddannelserne vil lykkes med at løfte elevernes informationskompetencer, skal man tænke på bibliotekaren som en sparringspartner. I forskningen taler man i nogle sammenhænge om en ”embeded librarian”, altså en bibliotekar, som er en aktiv del af et undervisningsteam på lige for med lærerne. Det har man stor succes med på universiteter rundt omkring i verden, og den tankegang kan man med fordel anvende også på de danske ungdomsuddannelser. Det kræver, at man tør tænke nyt. Og det gælder både lærere og bibliotekarer.

Ikke gratis at løfte det digitale dannelsesniveau

I bund og grund er det ledelsen på de respektive ungdomsuddannelser, som skal se potentialet og turde satse på det. Derfor sendte jeg i 2015 som led i Bibliotekarforbundets kampagen Fra Google til grundighed et brev til alle rektorer på ungdomsuddannelserne, hvor jeg beskrev mine medlemmers gode erfaringer med at løfte de unges digitale kompetencer og opfordrede til mere samarbejde med lærerne. Alligevel oplever vi forsat besparelser på bibliotekerne på ungdomsuddannelserne. En helt forkert prioritering.

Vi skal ikke bilde os selv ind, at det er gratis for samfundet at løfte det digitale dannelsesniveau. Men det er en investering, vi ikke kommer udenom. Det er ikke nok med Google og Facebook. De unge skal have adgang til databaser med troværdig viden, og de skal undervises af fagligt uddannet personale, der kan lære dem selvstændigt at navigere i et informationsflow og nogle magtstrukturer, der er markant forandret i løbet af blot få år.

Uudnyttet potentiale i bibliotekarernes kompetencer

Lærerne skal naturligvis være en drivkraft i dette, og de skal efteruddannes. Der ligger dog et stort uudnyttet potentiale i at bruge bibliotekarernes kompetencer til at hjælpe den digitale dannelse på vej, fordi de allerede har værktøjerne. På kort sigt handler det om færdigheder og kompetencer, som den enkelte unge skal mestre for at få sig et arbejde, uanset om de er faglærte eller har en længere videregående uddannelse. På lang sigt handler det om at værne om, at vi bliver ved med at uddanne oplyste, dannede borgere, som forstår at gebærde sig digitalt på alle parametre, sociale, fagfaglige, etiske og tekniske.

12.16
Sydkysten:Vallensbæk fyrer to bibliotekarer

Organisationsændringer i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus betyder nu, at Vallensbæks borgere må sige farvel til tre bibliotekarer.

Som led i forandringen er to bibliotekarer nemlig blevet fyret, mens en tredje ubesat bibliotekarstilling bliver nedlagt. Dermed vil der fremover kun være to bibliotekarer tilbage i Vallensbæk. Det oplyser Bibliotekarforbundet, hvor formand Tine Jørgensen er ked af, at to af forbundets medlemmer mister deres job. Men hun undrer sig også meget over, at kommunen samtidigt har opslået tre nye stillinger som kulturkonsulenter.

- Det er juridisk problematisk, at man fyrer med den ene hånd og opslår stillinger med den anden, når stillingerne er nogle, som vores medlemmer kan opfylde, siger Tine Jørgensen.

Blandt andet derfor er fyringerne og ændringerne i organisationen en sag, som Bibliotekarforbundet er gået ind i og holder skarpt øje med.

- Jeg må sætte spørgsmålstegn ved, om bibliotekstilbuddet og servicen til borgerne i Vallensbæk overhovedet opfylder biblioteksloven. Det lader jo også til, at der er borgere i Vallensbæk, som ikke føler, at kommunen indfrier deres ønsker til deres bibliotek, da de går til nabokommunerne og bruger bibliotekerne der, siger Tine Jørgensen.

11.16
Jyllands-Posten: Biblioteksgængere vælter ind på selvbetjente biblioteker

Besøgstallet er steget med hele 2 mio, efter at to tredjedele af landets biblioteker har udvidet deres åbningstider og indført delvis selvbetjening.

I takt med at antallet af åbningstimer med selvbetjening stiger, bliver der længere mellem bibliotekarerne. I løbet af de seneste fem år er antallet af ansatte bibliotekarer på offentlige biblioteker faldet med 14 %.

BF's formand Tine Jørgensen:

- Man skærer ind til benet, og det gør det vanskeligt for personalet at løse de mange andre opgaver, der fortsat er i forhold til formidling af bibliotekets materialer og opsøgende arbejde uden for bibliotekerne.

 - Det er ikke alle brugere, der er selvbetjente, og materialerne skal være tilgængelige, så man bliver inspireret i biblioteksrummet og ikke bare kommer ind til en samling, som ikke er aktivt formidlet. Man ved jo ikke altid, hvad man leder efter, og det kan formidlingen være en del af løsningen på, men det kræver bibliotekarernes faglige kompetencer.

-

11.16
Politiken: Træd i karakter, finansmininster

BF's formand Tine Jørgensen er sammen med ni andre fagforeningsformænd medunderskriver af et indlæg i Politiken, der problematiserer, at de statslige arbejdsgivere forringer vilkårene for de ansatte uden hensyntagen til de gængse spilleregler i den danske forhandlingsmodel. 

Træd i karakter, finansminister

Offentlige ansatte i staten er under beskydning af de statslige arbejdsgivere. Topledelsen i Social- og Indenrigsministeriet har for nylig skrottet de ansattes fridage juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag uden kompensation. Det samme er sket inden for Skatteministeriets område. Arbejdsvilkårene forringes uden hensyntagen til hverken konsekvenserne for de ansatte, de gængse spilleregler for ordentlig arbejdsgiveradfærd – eller den danske forhandlingsmodel, hvor ændringer af løn- og vilkår aftales mellem parterne.

Finansministeren har ansvaret for arbejdsgiverne i staten, og nu må han få styr på sine tropper. Lige nu har arbejdsgiverne set sig blinde på, at fridagene juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er et udtryk for, at de ansatte er forkælede. Men ansatte i den private sektor har flere steder samme vilkår.

Fridagene har været fast praksis i generationer og er dermed blevet en del af overenskomsten mellem arbejdsgivere og ansatte. Igennem forhandlinger og aftaler sikrer vi gode og effektive arbejdspladser. På den måde har vi skabt en velfungerende offentlig sektor, som er en vigtig forudsætning for en stærk privat sektor. Det gode samarbejde må ikke sættes over styr. Det er hverken i arbejdsgivernes, lønmodtagernes – eller Danmarks – interesse.

10.16
Fyens Amts Avis: Bevar de små biblioteksfilialer

Af Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet

Bragt i Fyens Amts Avis den 31. oktober 2016

I sidste uge kunne man i denne avis læse, at Svendborgs Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalg planlægger at fjerne bibliotekarbemandingen på filialerne i Svendborg Kommune og samtidig skære en tredjedel af det økonomiske tilskud til arrangementer på bibliotekerne. Det er en utrolig dårlig idé, for det vil uden tvivl betyde, at færre vil bruge biblioteket.


Nærhed betyder noget for biblioteksbrugerne. De kommer der ganske enkelt mindre, hvis transporttiden er for lang. Som den nyeste tilfredshedsundersøgelse fra Svendborg viser, foretrækker 67 procent af brugerne at komme der, når der er personale. Det samme billede tegner sig nationalt. Derfor er det vigtigt at bevare de lokale biblioteksfilialer, som for mange borgere er et af de få lokale kulturtilbud og mødesteder, der er tilbage.

Selvbetjening fungerer godt for mange, men bestemt ikke for alle. Mange ældre er ikke selvbetjente og vil have svært ved at komme ind til hovedbiblioteket. Og børn under 12 år har ikke adgang i det selvbetjente bibliotek, så de vil være frataget muligheden for at komme på biblioteket uden en voksen.

Er det virkelig den vej, vi vil gå? Brug i stedet biblioteket og dets personale som drivkraft i lokalsamfundet. Det er en investering i fremtiden.
10.16
Scandinavian Library Quarterly: Future Competence needs

BF's formand Tine Jørgensen giver i denne artikel sit bud på, hvilke kompetencer biblioteket har brug for i dag og på længere sigt.

Læs artiklen her
09.16
Politiken: Dansk succes med åbne biblioteker efter lukketid skal ud i verden
Erfaringerne med selvbetjente biblioteker skal med en bog skrevet af lektor Carl Gustav Johannsen fra Det informationsvidenskabelige Akademi bredes ud til udlandet.  Bogen giver nogle konkrete råd til den internationale biblioteksbranche, om hvad man skal overveje, før man giver lånerne adgang til biblioteket uden for den bemandede åbningstid.

En vigtig erfaring, man har gjort sig i Danmark er, at man ikke skal bruge ordningen til at spare på personalet. Lånerne efterspørger stadig i høj grad vejledning fra bibliotekarer.

BF’s formand Tine Jørgensen siger:
- Selvbetjente biblioteker skal ikke bruges som en besparelse, og det er også meget få steder, man ikke har personale. Bibliotekarer skal være der for dem, der skal have vejledning og hjælp, og samtidig kræver det en indsats at gøre rummet klar til, når bibliotekarerne ikke er på arbejde, så brugerne stadig synes, det er en inspirerende oplevelse at komme på biblioteket. Rummet formidler ikke sig selv, så fagligheden er kommet i spil på nye måder.
04.16
Information: Bibliotekarer kan styrke gymnasiet

Af Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet 

Bragt i Information 20. april 2016

Regeringens udspil til en gymnasiereform opstiller en række mål for elevernes trivsel og digitale kompetencer – det er mål, som bibliotekarerne kan indfri. Undersøgelser viser nemlig, at vejledning på biblioteket har betydning for både de studerendes karakterer og frafaldsprocenten på universitetet. Hvis gymnasierne bruger bibliotekarerne rigtigt, så vil det få samme effekt.

Roskilde Universitetsbibliotek har faktisk netop lavet Danmarks første effekt-undersøgelse af bibliotekets betydning for de studerendes karakterer. Resultatet er klart: Studerende, der bruger biblioteket får markant højere karakterer. 

I en tid hvor ressourcerne er knappe, og man diskuterer nye mål for elevernes læring, bør sådanne undersøgelser få politikere og ungdomsuddannelserne til at overveje, hvordan de kan udnytte bibliotekarernes viden og kompetencer bedre. Hvis man for eksempel vil styrke elevernes digitale dannelse, så er et tæt samarbejde mellem undervisere og bibliotekarer oplagt.




03.16
Politiken: Bibliotekarer: Besparelser på nationalbiblioteker rammer alle

Sparekrav på Det Kgl. Bibliotek får konsekvenser for brugerne af landets folkebiblioteker, siger bibliotekarforbund.

Ifølge Bibliotekarforbundet går de mange besparelser ud over nogle af bibliotekssystemets grundlæggende værdier:

"Vi risikerer at stå tilbage med døde samlinger af bøger, der bare står på hylderne. Samlingerne skal formidles af bibliotekarer for, at det kan komme borgere og brugere til gavn", siger Tine Jørgensen.

Besparelserne på Det Kgl. Bibliotek er en konsekvens af regeringens 2-procents besparelser på landets statsinstitutioner og betyder, at biblioteket over de kommende 4 år skal skære 43 af cirka 322 stillinger, ligesom åbningstider begrænses og speciallæsesale lukkes.

02.16
Ugebrevet A4: Vi riskerer dårligere service, når Borgerservice rykker ind på Biblioteket

I halvdelen af landet kommuner arbejder biblioteksmedarbejdere med borgerserviceopgaver. Det vækker bekymring for, om borgerne får den service, de har krav på - og om bibliotekarernes faglighed skubbes til side. Men samarbejdet er med til at lokke danskerne på biblioteket.

Det skriver Ugebrevet A4 i en artikel, som stiller spørgsmålstegn ved, om det er en hensigtsmæssig brug af bibliotekarernes kompetencer, og om borgerne får den service, de har krav på, efter at borgerservice er flyttet ind på biblioteket.

Ifølge seniorkonsulent fra Rambøll, Søren Skaarup, der tidligere har forsket i digital forvaltning på Syddansk Universitet, er sammenblandingen af bibliotek og borgerservice en bekymrende udvikling, da borgere risikerer at gå glip af den rette vejledning, når det ikke er en myndighedsperson med bred viden om de offentlige ydelser, som står bag skranken i Borgerservice.

”Traditionelt set er det jo myndighedens ansvar at sikre en helhedsorienteret vejledning, og det kræver medarbejdere med bred viden om det offentlige og dets ydelser, kendskab til borgerne og deres livssituationer, gode kommunikations- og formidlingsevner og menneskekundskab. De skal jo ikke bare formidle information, de skal formidle myndighed, og bygge bro mellem borgeren og systemet. Det er en vanskelig og krævende opgave,” siger Skaarup og fortsætter:

”Problemet opstår, når de ansatte skal optræde som kommunal myndighed og give afslag eller stille krav med store betydninger for folk. Det er pinagtigt for alle og ikke værdigt, at en borger skal have afslag på en økonomisk ydelse ved samme skranke, som en anden borger låner en bog.”

Bibliotekarforbundet formand Tine Jørgensen mener, at bibliotekarernes tid og kompetencer bruges bedre på litteraturformidling, og hun anbefaler, at borgerne som minimum tydeligt kan se forskel på borgerservice og biblioteksbetjening.

”Det er vigtigt, at man ude på bibliotekerne adskiller borgerservice og bibliotek, så vi ikke ser, at bibliotekarer står og stempler pas. Der skal være en klar adskillelse, så både borgere og personale tydeligt kan se forskellen,” siger hun.

Læs hele artiklen på Ugebrevet A4’s hjemmeside.

 

 

01.16
Politiken: Efterlyses: Nuanceret biblioteksdebat

Af Bibliotekarforbundets formand Tine Jørgensen.

Bragt i Politiken BØGER den 17. januar 2016. 

"Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen skriver 3. januar, at bibliotekarernes opgave er gået fra at hjælpe med udlån af bøger til afbrænding af bøger. Udgangspunktet for den påstand er de forandringer, der er sket i Københavns Kommunes biblioteker i løbet af den seneste tid, men Jes Stein Pedersen tager hele landets bibliotekarer som gidsler i en værdiladet debat, hvor fokus hurtigt forsvinder i dårlige billeder og termer som ”annus horribilis”.


Bøgerne er vigtige og har en særlig plads i bibliotekarernes hjerte – vær ikke i tvivl om det. Men de fleste bibliotekarer har også en faglighed, som byder dem at tage udgangspunkt i de nye behov, brugerne har. Det er en del af bibliotekarernes job løbende at kassere materialer, så der kan blive plads til nyt i samlingen. Og så skal bibliotekerne selvfølgelig udvikle helt nye tilbud. Jeg skal være den første til at bidrage til en debat om bibliotekarernes faglighed i den sammenhæng, og en sådan debat kræver, at vi ikke falder tilbage til romantiske billeder af, hvad bibliotekerne var engang.

Der er brug for en nuanceret debat om fremtidens bibliotek. En debat, som bygger videre på den politiske vision, som bibliotekerne er udtryk for. Skal en sådan debat overhovedet give mening, må vi starte med endnu engang at appellere til, at der sættes en stopper for den manglende økonomiske og politiske støtte, som i mange tilfælde er en væsentlig kilde til den forandring bibliotekerne gennemlever, og som Jes Stein Pedersen heldigvis også omtaler. Udsultningen af biblioteksbudgetterne gør ikke noget godt for hverken kerneopgaverne, som nogle borgere begynder at savne, eller udviklingen af bibliotekerne, som skal tiltrække nye målgrupper.

Samtidig må bibliotekssektoren i højere grad samles om, hvilken kvalitet morgendagens biblioteker skal levere, og hvordan balancen mellem informationssøgning, litteraturformidling og arrangementsvirksomhed skal være. Vi må forholde os til, at brugernes adfærd ændrer sig, uden at vi giver køb på det formål om oplysning, dannelse og kulturel aktivitet, som bibliotekerne har."

12.15
Gymnasieskolen: Lad bibliotekarer understøtte undervisningen
”Gør bibliotekaren synlig”, sådan lød overskriften på et blogindlæg på Gymnasieskolen af Rita Houman, lektor i dansk og engelsk på Randers Statsskole. Her beskriver hun, hvordan hun med stor succes har brugt uddannelsesbibliotekaren på en ny måde, når eleverne skriver større opgaver.
 
Hun citerer en elev, som siger: ”Det er en kæmpe gevinst, når der er pres på med lektier og afleveringer - man kan bruge tiden på at få skrevet opgaven i stedet for at søge forgæves på Google. Jeg tror derfor på, det er gavnligt for alle med bibliotekarhjælp, lige meget hvor dygtig man er til at skrive og søge informationer i forvejen.”
 
Der er ingen tvivl om, at bibliotekarer kan bidrage til at løfte elevernes studie- og informationskompetencer i samarbejde med gymnasielærerne. Første skridt er at synliggøre den vigtige rolle, som bibliotekarer har på gymnasierne. Ud over at administrere materialer kan bibliotekarerne bidrage til, at eleverne bliver dygtige til at tilegne sig ny viden og organisere og tage ansvar for deres egen læreproces.  Brugt rigtigt medvirker bibliotekarer til at udvikle elevernes metafaglige kompetencer, der gør dem i stand til at arbejde tværfagligt og selvstændigt.
 
Helt konkret kan det ske ved at bibliotekaren hjælper eleven med at sætte retning og metode på emneafgrænsning, problemformulering, søgestrategi, kildekritik, ophavsret, noteapparat og litteraturlister, når der skrives opgaver, og ved at biblioteket og bibliotekaren danner rammen om et godt studiemiljø, der understøtter elevernes trivsel og læring.
 
Rektorer fra ungdomsuddannelser i hele landet beskriver i Bibliotekarforbundets publikation Fra Google til grundighed, den gevinst, de oplever ved at sætte bibliotekarernes kompetencer i spil på nye måder. De siger, at det betaler sig både i forhold til karakterniveauet, læringsmiljøet, de faglige kompetencer og den digitale dannelse. På mange uddannelsesinstitutioner er man altså godt i gang med at bruge bibliotekarernes faglighed til andet end at passe på bøgerne, men der er stadig et uudnyttet potentiale i et tættere samarbejde mellem underviserne og bibliotekarerne.  
 
Og netop bibliotekarernes rolle som sparringspartner for underviserne fremhæver Rita Houman i sit blogindlæg: ”Innovationsopgaven i AT rummer store udfordringer for selv garvede undervisere, ikke mindst pga. de metodebarrierer, der ofte ligger mellem de to samarbejdende fag”, skriver hun, og fortsætter med en beskrivelse af, hvordan bibliotekaren sætter eleverne på sporet af opgaven ved at henvise til relevante databaser og artikler, som hun ikke nødvendigvis selv ville finde frem til.
 
Prioriteringen af biblioteksressourcer og vejledning er vidt forskellig gymnasierne imellem. Det betyder, at eleverne på nogle gymnasier kan mangle et vigtigt afsæt for at udvikle informationskompetencer på et højt niveau, mens underviserne går glip af en vigtig sparringspartner og drivkraft i tilrettelæggelsen af undervisningen.
 
Derfor håber jeg, at den debat om fremtidens gymnasium, som forhandlingerne om den nye gymnasiereform utvivlsomt vil skabe i løbet af foråret 2016, også vil give anledning til, at gymnasierne vil overveje, om et tættere samarbejde mellem bibliotekarer og undervisere ikke vil være en del af løsningen på nogle af fremtidens udfordringer, når det gælder de unges digitale dannelse og studieparathed.
 
Tine Jørgensen, formand, Bibliotekarforbundet.
12.15
Jyllands-Posten: Visionær kulturpolitik efterlyses

Af Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet, & Camilla Gregersen, formand for DM

Bragt i Jyllands-Posten den 6. december 2015.

Kulturinstitutionerne skal spare sammenlagt otte procent de kommende fire år. Det er kortsigtet og visionsløs politik, for kultur er med til at sikre identitet og sammenhængskraft, og kultur limer et folk sammen.

Derfor er det brandærgerligt, at regeringen ukritisk har valgt at køre grønthøsteren hen over alle dele af statens driftområder, og dermed også rammer kulturen. Godt nok siger kulturministeren, at de skal spare på driften. Men da kulturen allerede har mærket sparekniven gennem flere år, er der ikke så meget mere at hente på driften. Derfor kan vi forvente, at hele afdelinger lukker samt en massiv udtynding i medarbejderstaben rundt omkring.

Det betyder, at det bliver sværere for de tilbageværende medarbejdere at passe på vores kulturværdier og formidle vores kulturarv.

Kulturen former os

Der er en signalværdi i nedskæringspolitikken, som vi synes er problematisk. Danmark har gennem flere hundrede år været drevet af et stærkt fokus på læring og dannelse, fordi det danner grobund for innovation, vækst og ikke mindst fællesskabsfølelse. Det er vigtigt, at vi ikke på ganske få år afvikler en stor del af det, der er bygget op gennem generationer.

Kultur former os som mennesker og giver os en fælles referenceramme.

Flere unge på museum

Bibliotekerne og museerne er medskabere af vores fælles referenceramme. Og museerne er endelig ved at have fat i de unge. En landsdækkende undersøgelse fra Syddansk Universitet viste tidligere i år, at flere unge går på museum. De kommer der oftere end før, og den største og mest markante stigning ses blandt unge med indvandrerbaggrund.

Det vil være rigtig ærgerligt, hvis denne udvikling går i stå. Og hvis bibliotekarerne ikke har tid til at vejlede borgerne og udvikle netop de tilbud, som et lokalsamfund eller en uddannelsesinstitution har brug for, risikerer man at stå med døde samlinger, som ikke kommer borgerne og fællesskabet til gavn.   

Det er vigtigt, at vi alle føler os som en del af fællesskabet. At vi ved, hvad vi er fælles om. At vi ved noget om andre og deres værdier.

En vis portion almen viden er forudsætningen for, at vi kan deltage i almindeligt samvær med andre mennesker, og for at vi kan fungere som oplyste borgere og tage del i den demokratiske proces.

Viden om andre er også helt afgørende for, at mennesker med forskellige værdier og baggrund kan indlede en dialog.

Lad os få opprioritering kulturområdet i de kommende finanslove fremfor at fortsætte med besparelser, der efterlader hele kulturområdet vingeskudt.

10.15
Politiken: Biblioteket søger ny retning

Dagbladet Politiken sætter i artiklen »Biblioteket søger ny retning« bragt i Politiken den 7.oktober, fokus på, at bibliotekerne er ved at miste retningen og har brug for et lokalt og nationalt pejlemærke. Artiklen bringes dagen før Kulturstyrelsens årsmøde, hvor bibliotekerne netop skal diskutere de kommende pejlemærker.

BF's formand Tine Jørgensen udtaler sig også i artiklen. Hun kommenterer blandt andet på, at bibliotekerne har holdt for i kommunale besparelser på kulturområdet, og at andre mener, at bibliotekerne har været for dårlige til at komme med fortællingerne om, hvem de er, og hvem de vil være:

»Formanden for Bibliotekarforbundet, Tine Jørgensen, siger, at bibliotekarerne faktisk har forsøgt at markere sig, men at der har været meget stort fokus på besparelser, ligesom området har været i konkurrence med bl.a. idrætten om de kommunale midler. 

Hun synes, der i høj grad er brug for den formidling, bibliotekarerne kan levere, og hun opfordrer til, at balancen mellem Borgerservice og bibliotek ikke tipper ude i kommunerne«

Politiken bragte samme dag også artiklen »Folkebibliotekerne er oplysning uden formynderi«

09.15
Weekendavisen: De overflødige
I kampen for overlevelse er bibliotekerne ved at forvandle sig til fritidshjem for børn og voksne, også benævnt »oplevelses- og begivenhedsrum«, hvor folk kan møde hinanden og falde i snak. Mødet med andre er ved at blive vigtigere end mødet med bogen. Derfor bruger bibliotekerne årsværk efter årsværk på at undersøge folks adfærd i lokalerne og give dem et skatteyderbetalt »kærligt skub« i retning af hinanden.

Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet:

»Biblioteker i dag er mere end litteratur, men litteratur er stadig vigtig. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om vi indimellem glemmer den kerneopgave. Når man ser de projekter, der ligger på DelDinViden, viser det mangfoldigheden i bibliotekerne, og det ser jeg overordnet som en styrke«

– Hvad er ideen med »makerspace«?

»At man får brugerne til at skabe nogle ting på biblioteket, hvor de får adgang til ny teknologi, for eksempel en 3D-printer. Bibliotekerne opererer efter fri og lige adgang til viden, også viden om ny teknologi, der gør at man kan klare sig i samfundet.«

– Hvorfor skal bibliotekerne give folk et kærligt skub?

»Uden for København er biblioteket jo mange steder det eneste kulturhus, der er tilbage. Så kommer biblioteket hurtigt til at fungere som forsamlingshus også, og det flytter fokus fra samlingen til brugerne.«

07.15
Avisen.dk: Så meget kan dit bibliotek

Film, musik og bøger kan lånes på nettet, men dit lokale bibliotek har masser af andre tilbud til dig.

Hvis du tror, at de danske biblioteker er et sted, hvor man kun kan låne bøger, og hvor man skal være stille, er det meget længe siden, du har været på biblioteket.

Faktisk kan du i dag gå på biblioteket hjemmefra. Via nettet har du adgang til musik, film, artikler, lydbøger og e-bøger, der afleverer sig selv, så du slipper for bøde.

Men derfor er der stadig grund til at slå vejen forbi det fysiske bibliotek. I dag er det et offentligt rum, som appellerer til folk med vidt forskellige interesser, mener formand for Bibliotekarforbundet, Tine Jørgensen.

- Biblioteket er jo et lokalt forankret sted. I de mindre byer er det måske det eneste kulturtilbud og mødested. Derfor er det vigtigt, at det er der for alle, siger hun til Ritzau Fokus.

07.15
Jyllands-Posten: Bibliotekerne anklages for at svigte deres kerneopgave

Bibliotekarer og bogbranchen kritiserer bibliotekerne for at svigte deres kerneopgave - at fremme litteraturen. Venstre forstå bekymringen.

i dag kan man bl.a. få udstedt pas og få hjælp til at udfylde sin årsopgørelse på størstedelen af landets 483 biblioteker. I takt med at bibliotekerne udvider deres repertoire, bliver litteraturen skubbet i baggrunden, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Foreningen for Danske Skønlitterære Forfattere frygter, at usviklingen vil være til skade for kvalitetslitteraturen, mens Bibliotekarforbundet mener, at det er "spild af akademiske ressourcer".

"Jeg så hellere, at de bibliotekariske kompetencer bliver brugt på formidling af litteratur og informationssøgning," siger formand Tine Jørgensen.

06.15
Insight IVA: Find din indre oprører

IVA's nyhedsbrev Insight IVA bragte i juni 2015 et interview med formand Tine Jørgensen.

Tine Jørgensen er forkvinde for Bibliotekarforbundet og spritnyt medlem af IVA's aftagerpanel, og hun interesserer sig brændende for uddannelsen på IVA. Insight IVA mødte hende til en samtale om fag og job.

Hun fortæller blandt andet om, hvorfor hun valgte at blive bibliotekar.

- Uddannelsen tiltalte mig især, fordi man kunne så meget mere, end man lige tror, og jeg kunne godt lide at prikke til folks bevidsthed om, hvad en bibliotekar er. Ting er ikke så statiske, og det er sundt. Det er en udfordring, jeg godt kan lide. Det er nok også grunden til, at jeg er blevet formand for Bibliotekarforbundet. Det er lidt en kæphest for mig at understrege, at der ikke er en "rigtig" bibliotekar. Vi har nogle grundlæggende kompetencer, som vi kan sætte i spil i mange forskellige sammenhænge.

Læs hele interviewet

05.15
Altinget: Kulturpolitikken er også digital
Af Tine Jørgensen
Formand for Bibliotekarforbundet

Evnerne til at begå sig digitalt både socialt, læringsmæssigt og kulturelt vil i fremtiden få stor betydning for menneskers muligheder for at klare sig godt i tilværelsen og blive dannede, oplyste borgere.

Det vil derfor være helt naturligt, at en kommende regering forholder sig kulturpolitisk til de samfundsforandringer, den digitale udvikling skaber. Det vil også være helt naturligt, at kulturinstitutionerne med bibliotekerne i spidsen får en stor rolle i forhold til at hjælpe borgerne til at navigere digitalt og forholde sig til de kulturelle forandringer, som det digitale fører med sig.

Bibliotekernes digitale rolle
Bibliotekerne skal ifølge biblioteksloven tilbyde borgerne materialer ud fra grundprincipper om aktualitet, kvalitet og alsidighed. Men betyder den digitale udvikling i virkeligheden også en forandret opfattelse af disse begreber? Hvad betyder ”aktuelt” i dag, hvor vi konstant bombarderes med nye dagsordener? Hvad betyder ”kvalitet” set i lyset af selvudgiverkulturen? Og ”alsidigheden”, hvilken rolle spiller den, nu hvor tilgængelighed og adgang er blevet større? Og hvad betyder den udvikling for bibliotekarernes rolle og det indhold, bibliotekerne skal satse på?

Nogle har kritiseret vores nuværende kulturminister Marianne Jelved (R) for ikke at levere værdipolitik nok. Jeg er uenig og mener, at hun ud fra et værdimæssigt grundlag har talt varmt for biblioteket som et bredt, favnende fællesskab, som ikke skal vurderes på dets nytteværdi, men på dets evne til i lokalsamfundet at få mennesker til at føle sig inkluderede og som en del af en fælles kultur.

De sociale mediers præmisser
Det næste skridt i den debat vil være at forholde sig til, at fællesskaber også i høj grad blomstrer digitalt. Facebook er et oplagt eksempel. Her samles folk om interesser, politisk debat og synspunkter, ligesom man nogle gange gør det på et bibliotek. Men de digitale fællesskaber opstår på nye præmisser. De sociale mediers og markedets præmisser. Og det skal politikerne på borgernes vegne forholde sig til, for det påvirker vores hverdag.

De digitale fællesskaber er med til at forme den måde, vi taler sammen på, det, vi interesserer os for og ultimativt også vores holdninger og handlinger. Et langt stykke af vejen er det Facebooks og Googles algoritmer og vores venners strøm, der afgør, hvad vi præsenteres for, og hvor nuancerede vi bliver i vores informationssøgning. Hvilke krav stiller denne udvikling til kulturinstitutionerne om nogen?

Ud af huset
Det digitale giver eksempelvis mulighed for, at bibliotekaren i højere grad end tidligere kan bevæge sig ud af huset. Dermed ikke sagt, at der ikke længere skal være bibliotekarer i bibliotekerne, men udviklingen åbner for nye måder at formidle på, når mange af de nødvendige værktøjer er lige ved hånden, fordi de er digitale. Bibliotekarernes opgave er netop at give mennesker ”værktøjer,” der kan hjælpe dem til at åbne verden kulturelt, dannelsesmæssigt og læringsmæssigt. Det kan være en bog, et arrangement, en stillelæsningszone eller i en digital kontekst en app eller en søgeguide.

Bibliotekarerne har længe været drivkraft på megen digital udvikling. Senest med at bane vejen for, at borgerne har taget e-bøgerne til sig i stor stil. Men i den proces, eksempelvis i forhandlingerne om eReolen, er det også blevet lysende klart, hvordan det digitale udfordrer de gængse forretningsmodeller. Aktørerne er foreløbigt nået til enighed, men de politiske svar mangler stadig.

Så lad os tage debatten. Hvordan skal en digital kulturpolitik se ud, og hvor skal den føre os hen?

01.15
Kristeligt Dagblad: Bør der være grænser for, hvilke bøger der kan være på bibliotekerne?

Kristeligt Dagblad tog den 16. januar 2015 fat på en aktuel debat om, hvorvidt der skal være grænser for, hvilke bøger der findes på bibliotekerne. Skal kontroversielle bøger om selvmordsmetoder, pædofilibudskaber og bombeopskrifter kunne findes på bibliotekerne?

Ifølge formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen er der ingen grænser for, hvilke typer af bøger bibibliotekerne vil have stående fremme. Når blot de lever op til kravene om kvalitet, alsidighed og oplysning, er de velkomne.

Bibliotekerne er en demokratisk institution og en af de sidste bastioner, hvor alle har adgang til alt. Der skal derfor også være plads til materiale om kontroversielle emner. Udgangspunktet må være, at viden ikke er farlig. Det er vigtigt at skoleeleven, forskeren eller forfatteren, der vil vide mere om eksempelvis pædofili, kan finde viden på bibliotekerne. Det er vigtigt, at vi ikke lægger skjul på noget, for så kan ytringsfriheden i sidste ende gå tabt, siger Tine Jørgensen.

12.14
Politiken: Vi skal styrke den formidlende rolle

Af Søren Kløjgaard, formand for Bibliotekarforbundet

Bragt i Politiken den 13. december 2014

Vi skal styrke den formidlende rolle
Kvalitet, alsidighed og aktualitet kan kun fastholdes, hvis bibliotekernes ressourcer bruges på formidling.

Formand for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke udtrykker i et debatindlæg i Politiken 9.12. ønske om at åbne biblioteksloven for at forpligte de enkelte biblioteksfilialer på kvalitet, alsidighed og aktualitet. Han mener, at bibliotekerne svigter den smalle litteratur, og fremhæver Yahya Hassan som et eksempel på, hvordan en dygtig digter kan blive vakt ved at blive præsenteret for forskellig slags smal litteratur.

Som formand for Bibliotekarforbundet er jeg fuldstændig enig med Jan Thielke i, at litteraturen kan flytte et menneske. Jeg og mine medlemmer er med til det hver dag på landets store og små biblioteker. Og netop Yahya Hassan er et godt eksempel på, hvor vigtig bibliotekets indsats er for den enkelte og for samfundet, for jeg kender til hans historie, fordi han kom meget på det bibliotek i Aarhus, hvor jeg har arbejdet.

Som jeg ser det, er bibliotekerne allerede det, som Jan Thielke vil opnå med at åbne biblioteksloven. Men samtidig kan jeg se, at den kvalitet, alsidighed og aktualitet kun fastholdes, hvis bibliotekernes ressourcer bruges på formidling.

Det, at en bog findes på et bibliotek, er jo ikke i sig selv en garanti for, at den bliver udlånt. Hvis ikke personalet har tid til og mulighed for at sætte sig ind i lånerens behov, smag og kunnen, er der ikke særlig stor chance for, at de smalle titler kommer i spil, sådan som Thielke ønsker det.

Bibliotekarerne kommer ikke som tidligere til at bruge tid på at sætte en hel unik bogsamling sammen på hvert lokalbibliotek. Men det, der er afgørende i dag, er, at der er ressourcer til, at bibliotekaren kender sin samling og har mulighed for styrke den kulturfaglige viden, der skal til for at formidle den til borgerne på nye måder.

Derfor synes jeg, det er fint, at Marianne Jelved sætter fokus på formidlingen i bibliotekerne. Jeg opfatter hendes pris som et signal om, at bibliotekarernes formidling skal vægtes mere i bibliotekerne. Jo mere centraliseret indkøb af materialer bliver på bibliotekerne, jo vigtigere bliver det, at bibliotekarernes kompetencer bruges fornuftigt.

Man kan bare ikke forvente, at alle udvikles af at læse de samme værker, som har inspireret Yahya Hassan. Al litteratur kan være et springbræt til mere viden og selvindsigt. Og det er her, bibliotekaren kan spille en væsentlig rolle i forhold til at vise nye veje og inspirere til at læse noget andet end det, man plejer.

12.14
Politiken: Biblioteker staser for meget på bestsellere

Danske Skønlitterære forfattere kritiserer i Politiken den 9. december 2014 bibliotekerne for at satse for meget på bestsellere. Formand Jan Thielke ønsker at åbne biblioteksloven og forpligtige de enkelte biblioteksfilialer på kravet om alsidighed, kvalitet og aktualitet.

Bibliotekarforbundets formand, Søren Kløjgaard,er enig i, at det er et problem, at der ikke længere satses på den smalle litteratur, og mener, at Jan Thielke har en pointe i forhold til at vende tilbage til den decentrale indkøbspolitik.

- Men det vil være voldsomt at ændre på biblioteksloven, og det er ikke nødvendigt. Jeg synes, at man i stedet skal give flere midler til bibliotekerne, fordi man har været nødsaget til at spare på det personale, der køber materialerne, siger han.

 

11.14
Information: Bibliotekarer må oplære unge i it

Af Søren Kløjgaard

Formand for Bibliotekarforbundet

Bragt i Information den 26. november 2014

Med den nye undersøgelse af skoleelvers it-kompetencer, omtalt i artiklen ”Danske skoleelever mangler IT-kompetencer” i Information den 21. november, er det endnu engang slået fast, at den digitalt indfødte generation har brug for hjælp til at tilegne sig en bredere digital dannelse.

Pilen peger med god grund mod skolen og forældrene, men ressourcerne er for få til, at de alene kan løfte opgaven. Derfor opfordrer jeg til, at politikerne ser på de muligheder, der er givende for lokalsamfundet, og at de sætter indsatsen omkring digital dannelse ind i et samarbejdsperspektiv.

Bibliotekarerne er en naturlig samarbejdspartner for både skole og forældre. De kan med deres ekspertviden om eksempelvis informationssøgning og kildekritik bidrage til, at børn både kan finde informationer på nettet og ikke mindst vurdere deres troværdighed.

I foråret offentliggjorde Bibliotekarforbundet en undersøgelse, hvori landets bibliotekschefer meldte sig klar til at tage et ansvar i forhold til denne opgave. I mange kommuner har bibliotekerne og folkeskolen allerede fundet hinanden. Digital dannelse handler om livslang læring og er derfor mere end de færdigheder, eleverne får i skolen. Det livslange perspektiv har bibliotekarerne.

 

11.14
Berlingske: Bøger forsvinder fra bibliotekerne
Bibliotekarforbundets formand, Søren Kløjgaard, udtaler til Berlingske, at man i Bibliotekarforbundet som udgangspunkt synes, at det er glimrende med et bredere fokus for bibliotekerne. Så længe opgaverne ligger inden for folkeoplysning og kulturformidling. Det falder fint i tråd med, at bibliotekarernes uddannelse har fået et bredere sigte, mener han.

Han advarer dog samtidig mod, at myndighedsopgaverne kommer til at fylde for meget.

- Et bibliotek kan ikke favne det hele, og det er vigtigt, at man holder fast i, hvad kerneopgaven er. Man kan ikke blive ved med at være et bibliotek, hvis man skal yde alle mulige forskellige services, som kommunen ikke kan finde ud af at placere andre steder, siger han.

Både Gyldendal og de to forfatterforeninger udtrykker i artiklen bekymring for, at bibliotekerne fokuserer mere på bestsellere, på bekostning af den smallere litteratur.

Søren Kløjgaard er enig i, at den udvikling kan være uheldig, fordi bibliotekerne har en bred kulturel forpligtigelse.

- Bibliotekerne følger i højere grad markedet. I gamle dage havde man materialevalg på hvert enkelt bibliotek, men i disse krisetider er det blevet centraliseret, så det kun er de store biblioteker, der køber ind for hele landet. Her er fokus meget efterspørgselsorienteret. Man sorterer også i bestanden af bøger ud fra en regnearkslogik. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det præcis foregår, men nogle steder siger man, at hvis en bog ikke har været lånt ud i to år, så smider man den ud. Det er trist og uheldigt. Når nu man har den brede kulturelle forpligtelse, er det på biblioteket, folk skal kunne gå hen og opdage det, de ikke ser i boghandlen, siger han.

09.14
Nordjyske: Biblioteket skal være en del af dagligdagen

Bibliotekarforbundets formand, Søren Kløjgaard, har skrevet et læserbrev i Nordjyske, som en kommentar til planerne om, at nedlægge samtlige biblioteksfilialer i Hjørring Kommune undtagen hovedbiblioteket i Hjørring by. 

Læserbrevet blev udgivet den 23. september 2014 og bringes her i sin fulde længde.

 

Biblioteket skal være en del af dagligdagen

Af Søren Kløjgaard, formand for Bibliotekarforbundet

Det er en meget dårlig idé, sparegruppen i Hjørring Kommune har fået, når de i forbindelse med budgetforhandlingerne har foreslået at nedlægge samtlige biblioteksfilialer i Hirtshals, Vrå, Løkken og Sindal. Oven i købet efter også at have nedlagt bogbussen. Nogle borgere vil få op til 30 kilometer til nærmeste bibliotek – og 60 kilometer, hvis man tæller hjemturen med. Det er for langt.

Formålet med biblioteket er, at det skal give borgerne adgang til litteratur, oplysning og kulturelle tilbud i deres dagligdag. Det skal give sammenhængskraft i lokalsamfundet og være et mødested og et frirum med plads til alle. I mange kommuner især i yderområderne er biblioteket et af de eneste kulturelle tilbud, der findes. Derfor vil jeg gerne advare imod, at kommunerne fortsætter den tendens, der de seneste år har været til at centralisere biblioteksstrukturen. Det dræner de små lokalsamfund og skaber endnu større skel mellem befolkningsgrupper i større og mindre byer.

Vi ved, at nærhed har afgørende betydning for, hvor ofte borgerne kommer på biblioteket. Blot ti kilometers afstand til det nærmeste bibliotek har stor betydning, og får udlånstallet til at falde mærkbart. Derfor er det vigtigt, at kommunalpolitikerne gør sig umage for at finde løsninger, der giver plads til kulturen og bibliotekerne, også når man har ondt i økonomien.

Måske kunne kommunerne kigge på, om de kunne udnytte bibliotekarernes kompetencer bredere, end det er tilfældet i dag. Eksempelvis ved at udvide samarbejdet med skolerne omkring børn og unges digitale dannelse, læsning og lyst til læring. Det ville samlet set give en bedre udnyttelse af de kommunale ressourcer på tværs af forvaltningsmæssige siloer. Der må kunne tænkes kreativt og nyt, når man lægger de kommunale budgetter, så man undgår at blotte det meste af en landsdel for bibliotekstilbud.
05.14
Berlingske: Din pensionsøkonomi kan være et luftkastel

Berlingske Business bragte lørdag den 17. maj en artikel om de store prognoseforskelle, der er pensionsselskaber imellem, når kundernes pension udregnes. Bibliotekarforbundets skift fra Sampension til PFA er brugt som eksempel.

Der er store forskelle i de beløb, som landets pensionsselskaber stiller deres kunder i udsigt, hvilket gør det svært for pensionskunderne at overskue deres økonomi. Denne problematik kunne man i weekenden se udfoldet i Berlingske, hvor Bibliotekarforbundets formand, Søren Kløjgaard, blandt andre udtalte sig om, hvordan den problematik kom til udtryk blandt Bibliotekarforbundets medlemmer ved skiftet fra Sampension til PFA i 2012.
 
”Vi valgte PFA efter en udbudsrunde, og efterfølgende blev vores medlemmer tilbudt et rådgivningsmøde med konsulenter fra PFA. I forbindelse med møderne blev de præsenteret for to forskellige prognoser – en fra Sampension og en fra PFA – med meget forskellige beløb. Vores medlemmer havde meget svært ved at forstå det,” siger Søren Kløjgaard.
05.14
Weekendavisen: Med eller uden flødeskum
Weekendavisen satte den 15. maj spot på de markante besparelser, bibliotekerne har oplevet de seneste år. Bibliotekarernes formand, Søren Kløjgaard, langer ud efter de kommunale prioriteringer og det herskende kultursyn.

”Politisk ser man nok på bibliotekerne som en form for luksus. Det er også sigende, når kandidaterne ved det seneste kommunevalg endelig talte om biblioteker, snakkede de mest om fine bygninger og spektakulære events. Sådan er det herskende kultursyn i kommunerne pt. Men som bibliotekarer mener vi, at betydningen af at give befolkningen oplysning, dannelse og viden er meget mere end flødeskum og lagkage i et velfærdssamfund. Gode bibliotekstilbud er utrolig vigtigt for borgerne i deres dagligdag og i deres boligområder,” siger Søren Kløjgaard.

Tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet afslører samtidig, at de 98 rådhuse prioriterer biblioteksområdet påfaldende forskelligt. Det danske bibliotekslandskab er knækket over i to dele, hvor indbyggerne i det meste af hovedstadsområdet er privilegerede, mens borgerne i store dele af hele det øvrige Danmark må tage til takke med skrabede bibliotekstilbud på et lavere økonomisk blus.

Det bør der gøres op med, mener Søren Kløjgaard, som foreslår, at man bør overveje at lave regler for bibliotekarnormeringer og bestanden af materialer for at undgå de ekstreme forskelle kommunerne imellem. 


03.14
Berlingske: Biblioteket er ikke en gratis boghandel

Hvis ikke bibliotekerne tager deres opgave med at sortere og vælge mellem udgivelserne alvorligt, vil de blot spejle det kommercielle bogmarked, mener Dansk Forfatterforenings formand jo Hermann og Litteratursiden.dks Lise Vandborg.

Konsekvenserne af, at bibliotekerne ikke længere i så høj grad vælger, hvilke materialer der stilles til rådighed for lånerne, er, at det populære får uforholdsmæssig stor plads, mener Jo Hermann. Og det er ikke særlig hensigtsmæssigt, for så bliver bibliotekerne "bare til en slags gratis boghandel", siger hun.

Det er formand for Bibliotekarforbundet, Søren Kløjgaard, der taler på vegne af 4.700 medlemmer, grundlæggende enig i.

"Vi synes også, det er problematisk, at bibliotekerne i højere grad bliver styret af brugernes efterspørgsel frem for at leve op til den kulturelle forpligtelse, man har i forhold til den smalle litteratur", siger Søren Kløjgaard.

Han deler derfor Jo Hermanns og Lise Vandborgs bekymring og efterspørger en strategi for håndtering af selvudgivelser, udgivelser på små forlag og digital litteratur.

03.14
Berlingske: Hver anden dansker vil låne digitalt

Lånerne har stor forventninger til bibliotekernes digitale udlån, viser ny undersøgelse. 46 procent forventer i fremtiden at låne bøger, film og musik over nettet.

I Bibliotekarforbundet siger næstformand Tine Jørgensen, at bibliotekarerne skal understøtte den digitale udvikling.

"Vi skal både lære lånerne at bruge de digitale systemer, og vi skal være med til at formidle litteratur, musik og film, for det bliver måske sværere for lånerne at navigere i det digitale univers, " siger Tine Jørgensen.

01.14
Politiken: Bibliotekarer bidrager til den digitale dannelse
Opgaven omkring digital dannelse er for stor til at skole, forældre eller folkebibliotek kan løfte den alene. 

Vi skal tage et større ansvar for børnenes digitale dannelse og skride til handling, skriver Lars Grarup i en signatur i Politiken den 14. januar. Han opfordrer til, at både skoler og forældre tager affære. 

Jeg er formand for 4.500 bibliotekarer - eksperter i informationssøgning, kildekritik, ophavsret og studieteknik. Derfor er vi en helt naturlig partner og ressource i forhold til opgaven omkring børn og unges digitale dannelse. Bibliotekarernes kerneopgave har altid været at klæde folk på til selv at kunne finde, vurdere og anvende materialer. Den opgave består og er kun blevet større i en verden, hvor materialerne er blevet digitale.

Vi gør som faggruppe allerede meget for at klæde børn og unge på til at kunne færdes i den digitale verden på en fornuftig måde samtidig med, at deres informationskompetencer skærpes. Bibliotekarer på forsknings- og uddannelsesbiblioteker har i årevis undervist studerende i studieteknik og informationssøgning og har erfaringer og ekspertise, som man nu begynder at anvende på gymnasieniveau. Næste skridt bliver at udbrede viden og metoder til folkeskolen og etablere nye stærke samarbejder mellem folkebibliotekerne og folkeskolen. 

Bibliotekarer på flere folkebiblioteker er allerede godt i gang og udvikler nye relevante tilbud i forhold til digital dannelse, som både lærere, elever og forældre kan benytte sig af. Men skal vi bane vejen for mere informationskompetente børn og unge, er det afgørende, at bibliotekarernes undervisning knyttes tættere til den faglige undervisning i skolen og til konkrete opgaver eller tilbagevendende forløb. Eleverne skal opleve relevansen mellem bibliotekarernes undervisning og deres egen informationssøgning, opgaveskrivning eller sociale kontekst, for at kunne se nytten ved at tilegne sig informationskompetencer.

Digital dannelse er en livslang læringsproces og ikke en færdighed, man kan tilegne sig én gang for alle. Det er noget, man som borger gennem livet kan bruge i mange sammenhænge både socialt og professionelt. Derfor er det oplagt at få folkebibliotekerne på banen og bruge folkebibliotekarernes kompetencer.

Opgaven omkring digital dannelse er for stor til at skole, forældre eller folkebibliotek kan løfte den alene. Der er hverken tid, ressourcer eller viden nok. Men ved en fælles indsats er jeg overbevist om, at man kan komme rigtig langt.

Bragt i Politiken den 17. januar 2014.


11.13
Kristeligt Dagblad: Ikke bare flødeskum. Kulturen giver sammenhængskraft.

Det er en ærgerlig konstatering så kort før et kommunalvalg, at landets borgmestre primært ser kultur – heriblandt biblioteker - som lokkemad i forhold til at tiltrække nye borgere og ikke som en ydelse, der rent faktisk kan skabe sammenhængskraft i en kommune. Men det er ifølge en rundspørge blandt landets borgmestre, bragt i denne avis, dér vi er i øjeblikket.

Det er svært at måle, hvad kultur og dannelse gør ved os, og derfor har mange svært ved at sætte ord på bibliotekernes værdi. Men ny forskning fra USA, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, viser, hvor stor en betydning god litteratur har for vores evne til at sætte os i andres sted og dermed blive socialt velfungerende borgere. 

Jeg kunne have håbet på, at langt flere borgmestre var klar over, at dannede borgere ikke er flødeskum på toppen af kagen, men det fundament en solid kommune i vækst bygger på – rugbrød, om man vil. Bibliotekerne og kulturen generelt er en forudsætning for dannelse - ikke trofæet for den.

Jeg kunne have håbet på, at langt flere borgmestre var opmærksomme på det kæmpe potentiale, der ligger i at sætte ikke blot bibliotekernes fysiske rum, men også bibliotekarernes kompetencer i spil i forhold til at løfte vigtige samfundsopgaver. 

Vi står fx med en generation af børn og unge, som skal klædes på til et liv i en digital verden. Det er oplagt for kommunerne også set fra et økonomisk perspektiv at lade de fagpersoner, som kan løfte opgaven, gribe bolden. For det er jo ikke bare bøgerne og de flotte byggerier, der gør forskellen på bibliotekerne. Det er i høj grad også den formidling og biblioteksfaglighed, der følger med.

Jeg kunne også have håbet på, at lokalpolitik i denne valgkamp var nået langt ud over diskussionen om flødeskum og rugbrød, og at politikerne ville anerkende, at også det mest benyttede kulturtilbud på tværs af sociale skel har brug for politisk prioritering for at bevare sin betydning for brugernes dannelse.

Bragt i Kristeligt Dagblad den 11. nov. 2013

09.13
Berlingske: Kampen om de digitale læsere

Endnu en tjeneste, der mod betaling giver midlertidig adgang til e-bøger, er på trapperne. Liveboox tager kampen op mod Mofibo, mens bibliotekerne byder på en eller to forskellige modeller, afhængig af, hvor lånerne bor. Men hvad kan de mange forskellige aktører egentlig tilbyde?

Pernille Drost, der som formand for Bibliotekarforbundet har fulgt tæt med i e-bøgernes udvikling og udbredelse, mener på den ene side ikke, at man direkte kan overføre succesen fra tjenester med for eksempel musik til tjenester med bøger.

"En bog kræver noget mere koncentration og et større afbræk. Jeg tror simpelthen ikke, man vil shoppe rundt i litteratur på samme måde," siger hun.

"Og så tror jeg i virkeligheden ikke, at interessen for e-bogen, som vi kender den i dag, er så stor. Hvis man kan finde nye formater, hvor man ikke bare kopierer den fysiske bog, kan det være, at det begynder at rykke."

07.13
Danmarks Biblioteker: Skal en kommune have en biblioteksleder?

Ifølge Nordvestnyt den 18. maj overvejer man i Kalundborg Kommune at omorganisere kommunens biblioteksvæsen, så det ikke længere fungerer som en selvstændig enhed, men som en del af den kommunale kultur- og fritidsforvaltning.

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, finder det generelt problematisk, at man kan overveje ikke at ansætte en bibliotekschef. "Jeg tror, at nogle i forvaltningerne er blinde for, at bibliotekets lederopgaver er anderledes, at det her ikke alene handler om personaleledelse og almene administrative opgaver, og derfor vurderer, at man evt. kunne overtage ledelsen af biblioteket. Det kan man ikke, uden at det berører kvaliteten."

05.13
Berlingske: Biblioteker hilser ny e-bogstjeneste velkommen

Den nye e-bogstjeneste, Mofibo.com, som forretningsmanden og millionæren Morten Strunge agter at søsætte i løbet af sommeren, vil ikke blive en trussel mod landets biblioteker. Tværtimod vil øget konkurrence på e-bogsmarkedet være en fordel for bibliotekerne, lyder det fra både Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet.

Pernille Drost udtaler: 

"Jeg ser ikke et modsætningsforhold mellem bibliotekerne og Mofibo. Jeg tror, det bliver en fordel for de offentlige biblioteker, at der kommer et stærkt marked for e-bøger og digitalt materiale i det hele taget."

05.13
Momentum: Selvbetjente biblioteker boomer

Antallet af selvbetjente biblioteker er mere end fordoblet på bare halvandet år, viser nye tal fra Kulturstyrelsen.Og det stopper ikke dér, viser en Momentum-rundspørge, hvor mange kommuner forventer at oprette eller udbygge antallet af selvbetjente biblioteker.

Medarbejderne på bibliotekerne, organiseret i Bibliotekarforbundet, er helt med på idéen om at lave længere åbningstider, hvor noget af den er selvbetjent. Til gengæld er Bibliotekarforbundet utilfreds med, at nogle kommuner bruger det til nedskæring i personalet og antallet af timer med bemanding, og at man endda nogle steder har overladt driften af biblioteket til frivillig arbejdskraft.
 
»Vi skal lade borgerne komme ind og låne bøger, når det passer dem, men det skal ikke ske som et led i en spareøvelse, hvor der bliver mindre tid til, at borgerne kan få vejledning fra bibliotekarerne. Brugerne ønsker stadig at få hjælp fra en bibliotekar. Når de ønsker vejledning, og hele familien er med, tager man derhen, hvor det er muligt at få vejledning,« siger Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet.

05.13
Politiken: Antallet af ubemandede kulturtilbud eksploderer

Bibliotekarer advarer mod selvbetjening som gylden løsning på sparekrav.

Siden 2010 er antallet af selvbetjente biblioteker i Danmark firedoblet, så der i dag er 174 selvbetjente biblioteker i 63 kommuner. Og nu breder kommunernes selvbetjente løsninger sig til andre steder end bibliotekerne.

En ny undersøgelse foretaget af nyhedsbrevet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening viser, at mere end hver anden af 68 af landets kommuner har indført selvbetjening og øget åbningstid andre steder inden for fritids- og kulturområdet end på biblioteker.
 
Hver anden kommune overvejer samtidig at lave mere selvbetjening uden for bibliotekerne.

Pernille Drost kalder det »bekymrende«, at de selvbetjente biblioteksfilialer, hvor personalet er sparet helt væk, også typisk er de små filialer i de små byer.

»Det er rigtig problematisk, fordi vi ved, at der sker en større litteraturformidling, når der er personale, ligesom der er rigtig mange – eksempelvis daginstitutioner og dagplejemødre – der bruger bibliotekernes personale i dagtimerne«.

05.13
Politiken: Kampen om e-bogs-lånerne bryder ud

I næste uge lancerer forlagene deres konkurrent til eReolen med over 5.000 e-bøger.

Store forlag som Lindhardt og Ringhof og Gyldendal trak i november 2012 alle deres titler ud af eReolen på bibliotekerne, fordi forlagene og eReolen ikke kunne enes om vilkårene for udlån.

Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, finder det problematisk, at sagen om de digitale udlån er blevet en sort-hvid diskussion.

»Nu må man finde ud af, om forlagenes forretningsmodel virker eller ej, men man skal lige huske på, at det ikke er billigt, uanset hvilken forretningsmodel man vælger. Det er ærgerligt, at diskussionen om forretningsmodellerne har taget fokus fra, at de digitale udlån faktisk er dyre. I omgivelserne er der en forventning om, at vi stadig kan købe papirbøger ind i det omfang, vi altid har gjort, samtidig med at vi har alle e-bøgerne, men det er ikke muligt at have dobbelt af det hele«, siger Pernille Drost.
 
Hun tør ikke spå om, hvordan udlånene af e-bøger vil udvikle sig, nu da forlagenes og eReolens udlån kommer til at eksistere side om side, men hun har en forventning om, at det måske bliver nemmere for kommunerne at styre udlånene af de mest populære titler og dermed bibliotekernes økonomi, når der ikke er ubegrænset adgang til digitale udlån.

05.13
Danske Kommuner: Bibliotekarer skaber tilfredse brugere

Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, giver æren for tårnhøj tilfredshed med servicen på bibliotekerne til bibliotekarerne - ikke til nedskæringer.

"Da Kulturstyrelsens brugerundersøgelse blandt 27.000 biblioteksgængere blev offentliggjort den 5. april, var den fremherskede vinkel i medierne, at det er de store besparelser på 369 millioner kroner, der er årsag til, at undersøgelsen viste overordentlig stor tilfredshed med den service, bibliotekerne leverer. Og desværre var den politiske kommentar fra KL’s Børne- og Kulturudvalgsformand, Jane Findahl, skåret over samme læst.

Det er en helt forkert præmis, og ved at drage den konklusion giver man slet ikke nok anerkendelse til de bibliotekarer og biblioteksledere, der har leveret varen og mere til - trods besparelser. For det er naturligvis ikke nedskæringer, men den tårnhøje professionalisme, som bibliotekarerne har vist sig at kunne levere, når der bliver skåret ind til benet i kommunerne, som har fået 94 % af de adspurgte til at erklære deres tilfredshed. Det viser sig også i undersøgelsen, at det er den tætte og nære kontakt til personalet, som gør en positiv forskel for biblioteksoplevelsen."

04.13
Information: Giv bibliotekarer en aktiv rolle

Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost opfordrede i et læserbrev i Information den 19. april til, at bibliotekarerne får en aktiv rolle i arbejdet med at undgå, at digital analfabetisme bliver en ny folkesygdom.

"I Bibliotekarforbundet har vi længe arbejdet for at få større fokus på netop denne problemstilling, fordi vores medlemmer hver eneste dag oplever, at især folkeskole- og gymnasielever mangler redskaber til at sortere i og anvende de tusindvis af informationer, de søger sig frem til på internettet. Der er et stort behov for at lægge en indsats fra første færd i folkeskolen og hele vejen op igennem uddannelsessystemet for at give børn og unge god digital studieteknik og viden om, hvad man må ophavsretligt."

"Bibliotekarer på forsknings- og uddannelsesbibliotekerne har i årevist undervist studerende i studieteknik og informationssøgning og har erfaringer og ekspertise, som det vil være både dyrt og dumt ikke at bygge videre på. Lad disse erfaringer blive indarbejdet i folkeskolen og gymnasiet, så udnytter vi både eksisterende viden og ressourcer og undgår at skulle genopfinde den dybe tallerken én gang til."

 

04.13
Politiken: Forandringsboom rammer bibliotekerne

En bølge af ombygning skyller ind over de danske biblioteker, hvor to af tre vil lave om. Bibliotekarformanden advarer mod at glemme kerneydelsen.

Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, kalder forandringsbølgen for "opførelsen af bibliotekernes udgave af køkken-alrummet," og trods sin glæde over de "ekstremt interessante muligheder" advarer hun mod, at kommunerne glemmer bibliotekernes kerneydelser.

"I hele den her omstilling er der gået inflation i at kalde det et kulturhus eller et medborgerhus. Selv om det fysiske forandrer sig markant, må man ikke glemme, at kerne er biblioteket som lærings- og kulturinstitution," siger hun.

04.13
Politiken: Kan man skære i et bibliotek uden at det gør ondt?

Kulturstyrelsen har i uge 6 2013 gennemført en undersøgelse af brugernes tilfredshed med folkebibliotekerne. Brugerne på 179 biblioteker og 42 biblioteksvæsner er blevet spurgt elektronisk og på printede spørgeskemaer, og over 27.000 har svaret.

Mens kommunerne de senste år har sparet på landet folkebiblioteker, er brugerne ualmindeligt tilfredse med niveauet for service. 94 % mener for eksempel, de får den hjælp, de har behov for, og 91 % mener, at personalet er synligt og opmærksomt.

Selvom det kan ligge nær at konkludere, at man uden problemer kan spare i de offentlige institutioner, skal man passe på med at drage den slutning.

Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, udtaler sig i den forbindelse:

"Som fagpersoner kan vi se nogle store serviceforringelser, siger hun og forklarer, at i og emd flere og flere Borgerserviceafdelinger eksempelvis rykker ind på landets biblioteker, er mange bibliotekarer frustrerede over at skulle løbe hurtigere og anderledes.

"Det ene øjeblik skal de lave Borgerservice-opgaver og udlevere høreapparater, og det næste skal de formidle bøger og viden," siger Pernille Drost, der frygter, at bibliotekerne med udviklingen ender som lagerhaller med bogudlevering, hvor bibliotekets rolle som kulturel institution og vidensformidler bliver glemt.

 

03.13
Weekendavisen: Bibliofile Buzzwords

Af Pernille Drost

Søren Staale Balslev angriber i Weekendavisen den 1.3.2013 folkebibliotekernes retorik og ser den som et udtryk for, "at biblioteket desperat forsøger at udvide sit arbejdsområde."

Jeg er enig i SSBs kritik af en sektor, der pakker sig ind i buzzwords, så fokus sløres. Men folkebibliotekerne er ikke i tvivl om deres formål. Det er nøjagtig det samme som for snart 100 år siden, da Danmark fik sin første bibliotekslov, nemlig at styrke borgernes evne til at læse, tilegne sig viden og få kulturelle oplevelser via litteratur og aktiviteter på biblioteket.

03.13
Politiken: Komponister skal se musik som en vare

Komponisternes Tænketank præsenterede i går en række anbefalinger, der skal sikre sangskrivere og komponister penge i kassen. Drop angsten for erhverslivet, lyder det.

"Som sangskriver har jeg længe følt, at jeg stod på to isflager, der langsomt skred fra hinanden - en digital isflage og en analog isflage - uden at vide, hvordan jeg kunne få dem til at mødes," siger Susi Hyldgaard, formand for DJBFA.

Men Susi Hyldgaard og landets andre sangskrivere skal dog tage det roligt, mener Pernille Drost fra Bibliotekarforbundet, der har siddet som det ene af otte medlemmer i Komponisternes Tænketank.

"De skal holde op med at se det digitale som skrækscenarier og i stedet se på, hvordan deres musik kan sælges på nye måder. For det kan det."

02.13
Forfatteren: Det bedste og det værste fra bøgernes 2012

Dansk forfatterforening har inviteret Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, til at give sit bud på det bedste og det værste i bøgernes verden i 2012. Hendes svar blev bragt i Forfatteren, januar 2013.

"Set fra et biblioteksfagligt synspunkt var eReolen og udviklingen af e-bøger til folkebibliotekerne både højdepunktet og nulpunktet i 2012.

Højdepunktet var at opleve, at eReolen kom så godt fra start.

Nulpunktet var at opleve, at hele eReolen-projektet - trods alle gode intentioner - kuldsejlede, da aftalen skulle genforhandles."

02.13
Kristeligt Dagblad: Bliver biblioteket et museum for den trykte bog?

Et folkebibliotek helt uden fysiske bøger er ved at blive bygget i USA. Det kan også blive fremtiden i Danmark.

I den amerikanske delstat Texas bygges et nyt bibliotek, hvor bøgerne er erstattet med 50 computerstationer og 150 e-bogslæsere, og hvor de bøger, der udlånes kun er af den digitale slags. Men hvis det bliver virkelighed i Danmark, bliver det ikke lige med det samme, for den fysiske bog fylder stadig meget i danskernes bevidsthed.

I USA, som er absolut længst fremme  i de digitale sko,  er det otte procent af omsætningen fra bogmarkedet, der kommer fra digitale bøger, mens det i Danmark kun er to procent. Ikke overvældende i forhold til den massive medieomtale af, at nu revolutionerer e-bøgerne hele markedet for bøger påpeger formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost. På de danske folkebiblioteker udgør e-bøger da også kun fem procent af materialet, så at et amerikansk bibliotek har droppet bøgerne, er ikke et udtryk for meget andet, end at et amerikansk bibliotek har droppet bøgerne, mener hun.

01.13
Berlingske: Bestsellere i klemme på bibliotekerne

Brugerne på landets to største biblioteker i henholdsvis København og Aarhus kan formentlig godt opgive at låne bøger af populære forfattere som Jan Guillou, J.K.Rowling og Elsebeth Egholm. Danmarks to største biblioteker vil nemlig efter alt at dømme sige nej til det tilbud om udlån af e-bøger, som en række af landets største forlag i går offentliggjorde.

Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, ser positivt på det nye tilbud.

- Hvis man ser på, hvordan det er gået andre steder i Europa, hvor biblioteker og forlag ikke har kunnet blive enige, så er det endt med, at man slet ikke har fået et udlånssytem for e-bøger. Så det er positivt, at forlagene prøver at stille et udlånssystem til rådighed. Bibliotekerne skal absolut se på tilbuddet og vurdere, om pris og indhold passer til bibliotekets profil, siger Pernille Drost.

01.13
Politiken:Har biblioteket en fremtid?

Op til weekenden meddelte landet største biblioteker i København og AArhus, at de opgiver at udlåne musik på nettet.

Bibliotekarforbundet synes, at der er fornuft i de to kommuners beslutning - i hvert fald hvad angår musikken.

- Det er back to basic. Er det virkelig bibliotekets rolle at udlåne Lionel Richie? Bibliotekerne skal i stedet være et alternativ til markedet. og når man kan få musik gratis, så skal vi vise, hvordan man kan bruge det gratis tilbud, og så bruge pengene på det, der ikke er tilgængeligt, siger formanden, Pernille Drost.

11.12
Politiken: Bibliotekerne splittet om udlån af e-bøger

Bibliotekarer og forfattere mener, man må afprøve forlagenes licensmodel på e-bøger. Forlag og eReolen er længere fra hinanden end nogensinde.
Udlånet af e-bøger via bibliotekernes tjeneste eReolen har ikke en samlet biblioteksverden bag sig i konflikten med de store forlag. Dette kom klart frem, da den et-årige forsøgsordning for eReolen udløb torsdag. Forinden offentliggjorde Danmarks Biblioteksforening en udtalelse fra formanden, Vagn Ytte Larsen, som gik i direkte konfrontation med forlagene.

”På det eneste er det desværre blevet meget klart, at enkelte af de store danske forlag ikke længere ønsker at stille e-bøger til rådighed for borgeren via bibliotekerne. Det beklager vi, da vi mener, at det er vigtigt for et demokratisk samfund og et brud på gode overordnede kulturpolitiske intentioner, hvis ikke alle borgere har mulighed for at låne bøger, uanset om det er fysiske bøger eller e-bøger”, hed det i udtalelsen.

Men ifølge formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, er udtalelsen fra Vagn Ytte Larsen med til at skabe en stemning af, at de samlede danske biblioteker er imod forlagene, og det mener hun ikke er korrekt. Hun mener heller ikke, det har noget som helst med kulturpolitik at gøre.

”Striden drejer sig om enighed om en forretningsmodel og ikke om forlagenes vilje til at give bibliotekerne adgang til deres titler. Forlagene vil jo gerne være med til et samarbejde og har nu besluttet at afprøve en anden forretningsmodel end den, eReolen byggede på”, siger Pernille Drost.

Hele artiklen kan læses i Politiken 4.11.2012.

10.12
Politiken: Store forlag hiver bøger ned fra eReolen

Bibliotekernes forsøg med udlån af e-bøger bliver amputeret fra 1. november. Forhandlingerne mellem eReolen og forlagene er brudt sammen.

Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, ærgrer sig over, at forhandlingerne er brudt sammen.

”Begge parter er blevet tabere. Forlagene siger, de taber penge, fordi deres bøger kan lånes gratis på eReolen. Bibliotekerne siger, de har løbet et marked i gang. Desværre ved vi ikke, hvem der har ret, for man har aldrig foretaget undersøgelser, der viser, hvad eReolen har betydet for brugernes anvendelse af e-bøger. Formentlig har begge parter ret. Nogle undlader nok at købe, fordi de kan låne gratis, mens andre opdager e-bøgerne og gerne vil købe nogle titler selv”, siger Pernille Drost.

Hele artiklen kan læses i Politiken 16.10.2012

09.12
Berlingske: Biblioteker må opgive erotisk e-bog

Det er kun 14 dage siden, at første bind af den britiske forfatter E.L. James’ erotiske trilogi ”Fifty Shades of Grey” udkom i Danmark, og salget går strygende. I 93 af landets 98 kommuner har de lokale biblioteker allerede bestilt eller anskaffet bogen, og flere steder er der lange ventelister. Særligt i Gentofte buldrer den erotiske ild. Her er bogen udlånt frem til 25. oktober 2018!

Men som e-bog kommer lånerne til at vente forgæves. Det danske forlag bag bogen har nemlig helt usædvanligt besluttet, at erotiktrilogien ikke skal kunne udlånes via eReolen, hvor lånerne kan hente e-bøger.

Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, mener, at bibliotekerne selv skal kunne bestemme, hvilke bøger de vil udlåne – uanset om det er e-bøger, trykte bøger eller lydbøger, men hun har omvendt forståelse for, at forlagene har svært ved at få gang i markedet for e-bøger.

”Det er en principiel diskussion, men det er måske ikke lige med ”Fifty Shades of Grey”, at jeg har lyst til at tage det store ideologiske opgør om dette spørgsmål”, siger hun.

Hele artikeln kan læses i Berlingske 21.9.2012

09.12
Kristeligt Dagblad: Det første år med kulturministeren

Danmark fik ny regering og ny kulturminister for et år siden. Hvordan har Uffe Elbæk (R) klaret sig hidtil? Vi har spurgt en række kulturpersoner.

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet

”Vi har en kulturminister, som ikke har taget ordentligt fat på biblioteksområdet. Jeg savner, at kulturministeren spiser sin egen medicin. Kort tid efter han blev minister, sagde han, at bibliotekerne ikke kan bede om flere penge, hvilket er fair nok. Han sagde også, at bibliotekerne skal vise, at de kan samarbejde med andre og skabe meningsfulde partnerskaber. Men han søger ikke selv samarbejde på biblioteksområdet. "

Hele artiklen kan læses i Kristeligt Dagblad 14.9.2012.

09.12
Berlingske: E-bøger skal også give bibliotekspenge

Danske forfattere skal have penge for at stille deres bøger til rådighed på bibliotekerne. Uanset om bøgerne er gammeldags fysiske bøger eller digitale bøger, såkaldte e-bøger.

Spørgsmålet er, hvordan man skal betale e-bogs-forfatterne? En model kunne være, at bibliotekerne indkøber et begrænset antal filer med en konkret e-bog - så der i en konkret kommune kun vil kunne downloades f.eks. fem eksemplarer af en ny Hanne Vibeke Holst-roman ad gangen. Den model vil gøre det muligt at betale e-bogs-forfatterne på samme måde, som man betaler andre forfattere, nemlig efter antal indkøbte titler. Og uden at man risikerer, at komme i konflikt med EU.

”Men den model har ingen gang på jord”, mener formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost. ”Det vil være et meget, meget ufleksibelt system for lånerne."

Den store opgaver er ifølge Pernille Drost, at finde en model, der er uafhængig af platformen og fungerer på en måde, så man ikke om få år skal lave den om, fordi den teknologiske virkelighed har ændret sig.

Hele artiklen kan læses i Berlingske 12.9.2012.


06.12
Kristeligt Dagblad: Antallet af selvbetjente biblioteker stiger kraftigt
Rundt om i landet åbner nye selvbetjente, åbne biblioteker hver uge. Her kan borgerne selv låse sig ind og låne eller aflevere en bog, en cd eller en dvd. Alene i de seneste seks måneder er der sket en stigning i antallet af åbne biblioteker på over 65 procent. Hvor der i 2010 var 67 åbne biblioteker, er der i dag 138 fordelt på 53 kommuner. Det viser helt nye tal fra Kulturstyrelsen, der offentliggøres i næste uge, skriver Kristeligt Dagblad.

 

Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, ser på udviklingen med stor skepsis. "Et bibliotek er et sted, hvor der foregår en formidling. Hvis der ikke er noget personale, er det jo bare en bogsamling. Folk har behov for råd, vejledning og inspiration. Tallene sætter en tyk streg under, at man ikke bare kan lave et bibliotek uden personale," siger Pernille Drost.

06.12
Politiken: Skader biblioteker forretningen?
"Hvor meget litteratur, film og musik kan de offentlige biblioteker stille frit til rådighed uden at ødelægge det kommercielle marked? Spørgsmålet er højaktuelt, efter at Universal Music har besluttet at trække alle sine udgivelser fra bibliotekernes digitale musiktjeneste, Bibzoom." Sådan skriver Politiken efter relanceringen af Bibzoom som en konkurrent til kommercielle tjenester.

Men Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost er kritisk. »Vi har at gøre med en i forvejen hårdt trængt musikbranche; bibliotekerne skal ikke konkurrere med det kommercielle marked«, siger Pernille Drost og kalder det »en klar fejl«, at Bibzoom blev lanceret som et alternativ til Spotify.

Ifølge hende skal biblioteket ikke nødvendigvis stille det samme til rådighed som de kommercielle aktører - hverken på musik-, litteratur-eller filmområdet.

»Vores fornemmeste opgave er derimod formidling«, siger Pernille Drost til Politiken.

Hele artiklen kan læses i Politiken 10.6.2012.

06.12
Amager Bladet: Bibliotekarer vil styrke skolebiblioteker
"Når dørene officielt slås op for Ørestads Bibliotek på torsdag, er det både en festdag for bydelen og dens folkeskole og en markering af et nybrud i det københavnske biblioteksvæsen. Biblioteket er nemlig kombineret skoleog folkebibliotek under én ledelse, og det er usædvanligt.

Desværre, mener Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost: » Jeg mener, at et sammenhængende bibliotekstilbud til både skolebørn, deres forældre og resten af bydelens befolkning rummer en væsentlig del af opskriften på, hvordan vi løfter vidensniveauet på tværs af generationer. Et samlet tilbud forener den formelle læring, der foregår i skolen med den uformelle, der foregår i fritiden, og det ved vi gør en stor forskel, « siger hun.

Hele artiklen kan læses i Amager Bladet 5.6.2012

06.12
Folkeskolen.dk: Ikke-lærer bliver chef for skolebibliotek
Bibliotekarforbundet jubler over, at biblioteket på Ørestad Skole i næste uge åbner som kombineret folke- og skolebibliotek og med en bibliotekar, ikke en skolebibliotekar, som leder. Danmarks Skolebibliotekarer holder fast i, at det skal være skolelederen, der har ansvaret for skolebiblioteket.
I en pressemeddelse siger Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost: "I mine øjne er det utidssvarende at tænke i siloer på den måde. Folkebibliotekerne har adgang til langt flere materialer end skolebibliotekerne, og bibliotekarerne er eksperter i at navigere på de digitale platforme og videregive de kompetencer til eleverne. Skolebibliotekarerne har deres udgangspunkt i læring og didaktik. Forener vi de to tilgange kan vi for alvor leve op til det fælles ansvar det er at give befolkningen - og heriblandt skolebørnene - det bedste tilbud om læring, dannelse og uddannelse".

Formanden for Danmarks Skolebibliotekarer C.C. Rasmussen vil også gerne samarbejdet, men er særdeles tilfreds med, at loven forhindrer, at skolebiblioteket bliver lagt ind under folkebibliotek og folkebibliotekar. "Det er afgørende, at skolebiblioteket kan folde sig fuldt ud som skolebibliotek", understreger C.C. Rasmussen til www.folkeskolen.dk.

Læs hele artiklen her.

05.12
TV2News: Biblioteker: Forældre bøvler med børnebøger
Det er en god idé at læse højt med de mindste børn 20 minutter om dagen, men det kræver, at man klæder forældrene på til det. Sådan lød meldingen fra Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost efter at undervisningsminister Christine Antorini mandag d. 21. maj opfordrede forældre til børn i daginstitutioner til at tage mere aktivt del i børnenes læring. Mere samarbejde mellem daginstitutioner og folkebiblioteker kan hjælpe forældre med litteraturvalg og lyst til oplæsning, mener Pernille Drost.

Læs artiklen her

05.12
Børsen: Bibliotekarer jubler over skifte til PFA
Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er meget begejstret for den pensionsordning, som hendes medlemmer har fået efter et skifte fra Sampension til PFA Pension. Hun siger til Børsen: "Vi er meget tilfredse. På en lang række punkter vil vores medlemmer opleve markante forbedringer." Hun opfordrer andre forbund til også at sende pensionsordningerne i udbud, da det både giver økonomiske fordele og mulighed for mere indflydelse.
04.12
Berlingske: Bibliotekarer vender ryggen til fagforeningens pensionskasse
Der er et yndigt land, hvor lønmodtagernes pension har rimet på fagforeningsejede pengekasser og tvungen solidaritet i årevis. Men sådan behøver det ikke at være, og sådan er det ikke længere for de cirka 3.000 medlemmer af Bibliotekarforbundet, som nu melder sig ud af en små 100 år gammel fagforeningsejet pensionskasse for at nyde frugterne på det frie marked.

Bibliotekarformand Pernille Drost mener, at fordelene ved skiftet er bedre service og mere indflydelse.

»Jeg kunne se, at her var der tale om en kommerciel aktør, som kunne performe bedre. Også på nogle af de parametre hvor jeg klart havde forventet, at min egen pensionskasse var helt i front. For mig er det jo ikke bare afgørende, at mine medlemmer får en god pensionsudbetaling, men også at der bliver taget hånd om dem, mens de er på arbejdsmarkedet, så de ikke behøver at gå tidligt på pension og bedre kan bevare arbejdsevnen,« siger Pernille Drost. Hun henviser blandt andet til en række forsikringsydelser, som fulgte med PFAs tilbud.

Og på trods af at flere har rynket på næsen af den usædvanlige beslutning og beskyldt forbundet for at flygte fra den smældende røde fane, mener Pernille Drost ikke, der er noget forkert i at udfordre den gængse indretning.

»Jeg mener ikke, at der er noget usolidarisk ved det. I vores øjne giver dette de bedste produkter for vores medlemmer, og det er min fornemmeste opgave at sørge for det. Det er jo, hvad de har valgt mig til,« siger Pernille Drost.

Hele artiklen kan læses i Berlingske 7.4.2012, 2.sektion, s. 3.

03.12
Berlingske: Bøger, bits og nye bygninger
"Biblioteker. Færre udlån. Flere møder mellem mennesker. Folkebibliotekerne er under kraftig forandring, men hvad bliver konsekvensen for fremtidens biblioteker?"

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost udtaler sig i artiklen om folkebibliotekernes ændrede rolle i samfundet. "I dag tør vi godt mene noget om tingene (...) Det er blandt andet det, vi ser, når nogle folkebiblioteker bruger Facebook til uformelle diskussioner mellem bibliotekerne og brugerne", siger hun til avisen. Folkebibliotekarerne skal også blive bedre til at frigøre sig fra murstenene og bl.a. komme ud i folkeskolen.

Hele artiklen kan læses i Berlingske, 3. sektion, s. 16-17

02.12
TV2 Lorry: Ubemandede biblioteker

Fra idag kan københavnerne låne bøger fra tidlig morgen til sen aften. Byens første ubemandede bibliotek har slået dørene op. Vi var med, da en af de første kunder skulle betjene sig selv på biblioteket i dag. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost medvirker i indslaget.

Se indslaget her

02.12
Jydske Vestkysten: Bibliotekerne oplever stor vækst i udlån af e-bøger
Udlånet af de papirløse, elektroniske e-bøger til computere og tablets er i stærk vækst på bibliotekerne i Billund Kommune. Bibliotekarforbundets formand mener ikke, at det betyder, at bøger og biblioteker forsvinder. "Det store problem er snarere, at e-bøger er en økonomisk bombe under bibliotekerne. De er simpelthen for dyre, siger Pernille Drost".
12.11
Berlingske: Bibliotekerne gør os klogere - hvis de bevares
Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost skriver i Kommentaren:

Bibliotekslukninger. Mens lokalpolitikere siden strukturreformen har talt højlyst om værdien af oplysning og medborgerskab har små folkebiblioteker i hundredvis måttet dreje nøglen om. Udfordringen på området bliver nu, at bibliotekerne skal blive bedre til at vise deres kulturelle værdi, og politikerne skal blive bedre til at prioritere.

Læs artiklen her
12.11
Danske Kommuner: Bibliotekarer stejler over børneattester
Danske Kommuner citerer i onlineudgaven onsdag den 7. december 2011 Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost i sagen om, at kulturminister Uffe Elbæk vil stille forslag om, at børnebibliotekarer skal omfattes af lov om børneattester:

Kulturministerens forslag om børneattester møder modstand fra bibliotekarforeningen.

Børnebibliotekarer skal omfattes af krav om børneattest, mener kulturminister Uffe Elbæk (RV). Men børnebibliotekarer findes slet ikke. Derfor skyder forslaget over målet, mener Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost.

- Kulturministerens viden om, hvordan virkeligheden og arbejdsgangen ser ud på landets folkebiblioteker er tydeligvis ikke helt opdateret, siger hun.

Læs mere på www.danskekommuner.dk

12.11
Journalisten: Grænser for vækst?
Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse besluttede i efteråret 2011 at fokusere på rekruttering af nye medlemmer uden for de traditionelle, journalistiske kredse. I debatten om denne strategi nævnes forbundets navn som en hæmsko for rekruttering af fx kommunikatører. Bibliotekarforbundets formand Pernille blev i den sammenhæng interviewet om hendes erfaringer med navneskifte:

Jeg finder et ledigt stålbur og ringer til Pernille Drost. Hun er formand for Bibliotekarforbundet og kender situationen. For knap fire år siden forsøgte hendes forbund at fiske medlemmer uden for den snævre kreds af uddannede bibliotekarer -og ville derfor skifte navn. Stod det til Pernille Drost, bestyrede hun i dag Viden og Kultur ( Bibliotekarforbundet).

En latter ruller gennem røret: »Kan du høre mig grine Det er i sympati med jeres hovedbestyrelse. Keep up the good work, siger jeg bare, for hold fast, hvor bliver det svært.

Der er mange følelser på spil.« Dengang satte Bibliotekarforbundet et kæmpe arbejde i gang med analyser og eksterne konsulenter, der skulle fastslå forbundets identitet og finde et passende navn, fortæller Pernille Drost.

Men forslaget blev til sidst stemt ned.

Formanden mener godt, hun ved hvorfor: »Bibliotekarerne har en meget stærk identitet, som de får ind, lige fra de starter på uddannelsen. De var og ville kaldes bibliotekarer. Jeg begik den fejl, at jeg syntes, det var i overkanten at rejse rundt på ølkassen for at ændre et navn. Det burde jeg have gjort,« funderer hun.

Én sejr hentede den progressive formand dog i processen. I dag hedder Bibliotekarforbundets magasin Perspektiv i stedet for Bibliotekspressen.

Læs hele artiklen på Jounalistens hjemmeside

10.11
Kristeligt Dagblad: Bred opbakning til ny kulturminister
Tirsdag d. 4. oktober (1.sektion, s. 4) udtaler Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost i Kristeligt Dagblad:

""Jeg håber da at se en minister med visioner for folkebibliotekerne efter en periode uden interesse for bibliotekerne," siger Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, som finder det interessant med en kulturminister med professionelt afsæt i kulturen."

Også Lotte Garbers, formand for Dansk Forfatterforening,Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen, DR's kulturdirektør, Morten Hesseldahl, Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek og andre kulturpersonligheder udtrykker i samme artikel opbakning til Uffe Elbæk som ny kulturminister.
09.11
S: Udbred Bertelsen-Brügger-koncept til hele landet
Socialdemokraterne var den 4/9 2011 på gaden med et forslag om, at bibliotekarerne skal udbrede Mads Brügger og Mikael Bertelsens koncept "Læsegruppe Sundholm" til hele landet. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost er med på idéen.

Læs artiklen fra Politiken her
09.11
Kære kulturminister...
Kristeligt Dagblad spurgte d. 3/9 2011 en række fremtrædende kulturpersoner, hvad der bliver en kommende kulturministers største udfordring. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost svarede: 

"Det bliver at få kommunerne til at bruge deres biblioteker ordentligt. Biblioteket er den kulturinstitution, der bliver brugt mest i Danmark, men gennem længere tid er der blevet flyttet så mange kommunale kroner væk fra bibliotekerne, at der ikke længere er plads til udvikling. For mange kommunal-politikere vil hellere bruge penge på sportshaller end biblioteker. På den måde glemmer man hurtigt, hvad de betyder for læring og integration. Vi ved, hvordan bibliotekerne kan styrke læselysten for folkeskoleelever, når de selv kan vælge deres bøger. Og indvandrerne bruger bibliotekerne dobbelt så meget som etniske danskere, så det er også en ekstrem god integrationsinstitution. Men mens Carina Christensen engagerede sig i området med sin plan Kultur til alle, er den nuværende kulturminister næsten helt fraværende på området. Og sommetider kan man tænke, at vi var bedre tjent med at ligge under Videnskabsministeriet. For de tager læring seriøst."

Læs hele artiklen her

07.11
E-bøgerne kommer - både til låns og evigt eje

P1 Morgen 21.juli 2011:

Bøger i elektronisk format - de såkaldte e-bøger - vil i den nærmeste fremtid blive det nemt transportable alternativ til den traditionelle papirbog. Og herhjemme arbejder både forlag og biblioteker på at give os adgang til flere e-bøger, end dem man allerede kan købe og låne nu.

Medvirkende: Pernille Drost, formand, Bibliotekarforbundet og Tine Weppler, adm. direktør, Gyldendals Netbutik

Hør indslaget her.

07.11
E-bøger bliver fremtidens hit

P1 Morgen 9.juli 2011:

E-bøger bliver fremtidens hit på de danske biblioteker, men spørgsmålet om rettigheder er uafklaret, og det sætter bibliotekerne i en klemme.
Medvirkende: Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet

Hør indslaget her.

 

07.11
Biblioteket bliver digitalt

Berlingske Tidende 9.juli 2011:

Digitalt. Vi er på vej ind i en digital verden, hvor de fysiske bøger er ved at blive udkonkurreret af e-bøger. Folkebibliotekerne ser det som den helt store chance for at komme til at spille en central rolle i danskernes bevidsthed.
Af Bent Blüdnikow

Folkebibliotekerne er på rejse ind i fremtidens digitale verden. Der er allerede et væld af tilbud til lånerne, men de færreste er klar over, hvad der tilbydes ganske gratis. På bibliotekerne kan man nu låne e-bøger, musik, specielle digitale børne-tilbud, film, udenlandske og danske magasiner og aviser og meget andet.

Men vi har kun set begyndelsen.

Håbet er nemlig, at denne eksplosion af tilbud vil få vidtrækkende konsekvenser.

Ikke bare for danskernes forbrug af medier, men også for den rolle, bibliotekerne spiller i det danske samfund. I fremtiden vil biblioteket - ud over fysiske materialer som bøger og blade - kunne tilbyde digitale medier: film, spil, musik, digitaliserede versioner af aviser og litteratur. Det hele skal kunne bestilles ved ganske få klik hjemme fra den bærbare i sofaen. Desuden vil danskerne få adgang til nye oplevelser som en digitaliseret kulturarv og muligheden for at deltage i forskellige netværk med andre brugere via sociale medier.

DER ER MANGE interesser og penge involveret i den digitale udvikling. Både forlag, forfattere, kommuner, biblioteker, musikere filmbranchen og mange andre ønsker at sætte deres fingeraftryk på udviklingen.

Lige nu foregår der forhandlinger i en projektgruppe mellem udvalgte biblioteker og forlag om at udvikle en distributions-og forretningsmodel for e-bøger til folkebiblioteker.

Ifølge Pernille Drost, Bibliotekarforbundets formand, vil ikke mindst e-bogen blive det store trækplaster og den økonomiske drivkraft i digitaliseringen af de danske folkebiblioteker.

Men hun er ikke sikker på, at overgangen til den digitale verden vil blive smertefri, for hun er bange for, at bibliotekerne springer fra, hvis de nye aftaler bliver dyre eller besværlige. Dermed risikerer man, at folkebibliotekerne ikke kommer stærkt fra start, siger hun, og tilføjer: "Lige nu har bibliotekerne, Styrelsen for Bibliotek og Medier og de øvrige interessenter en unik mulighed for at komme godt fra start påde digitale platforme. En stærk, bredt funderet aftale kan styrke udbuddet af og adgangen til dansksproget litteratur, og den mulighed skal de gribe. Risikoen ved at lade være er simpelthen for høj." Også Jens Thorhauge, direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier, peger på, at de gammeldags bøger er på vej ud, og at bibliotekerne bliver nødt til at tilpasse sig den nye barske digitale virkelighed.

"Digitalisering er klart et af de vigtigste områder for udviklingen af bibliotekerne i de kommende år og gennemsyrer da også alle vore indsatsområder. Digitaliseringen og e-ressourcerne spiller en større og større rolle i bibliotekernes formidling. Man kunne måske fristes til at tro, at folk kunne klare sig med Google, men den går ikke. Google giver hundreder, nogle gange tusinder af hits, og langt de fleste mennesker kommer ikke gennem mere end de første par stykker, når de søger efter viden og information på nettet. Der er derfor endnu mere brug for bibliotekernes professionelle bistand end nogensinde i forhold til at søge og til at sikre kvalificeret vidensadgang og brug af viden", siger Jens Thorhauge. 

06.11
Rul ikke den digitale frihedsrevolution tilbage

Debatindlæg i Dagbladet Politiken tirsdag d. 28. juni af Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost og formand for DONA, Danish Online News Association Jon Lund. Læs indlægget på www.pol.dk

23.6. og 24.6. kunne man i Politiken læse om et forslag til stramning af den nu gældende logningsbekendtgørelse. En arbejdsgruppe under Justitsministeriet har, kunne man læse, formuleret et ønske om yderligere at stramme overvågningen af internettet.

Forslagene indebærer, at du og jeg skal kunne identificeres med eksempelvis cpr-nummer eller personligt bruger-id, hvis man logger på et åbent netværk i f. eks. lufthavnen, på biblioteket eller netcafeen.

Disse oplysninger skal kunne gemmes i et år, hvis nu PET skulle få brug for dem. Manøvren hedder logning , og i den analoge verden svarer det til, at postbuddet registrerer vores post, tager en kopi og opbevarer den til senere granskning.

Eller at man skal føre logbog over sine samtaler, hvem man mødes med til kaffe eller taler med i Brugsen.

I NOTATET beskæftiger arbejdsgruppen sig dog ikke i nævneværdig grad med, hvordan man vil sikre håndteringen af disse data og dermed beskytte befolkningen mod misbrug. Notatet åbner dermed op for den totale og uregulerede overvågning af danskernes internetbrug, hvilket både overskrider privatlivets fred og samtidig vil blive en teknisk stopklods af dimensioner.

Præmissen for notatet er samtidig, at internettet per se udgør en fare, og at den globale kommunikation er noget, der skal tøjles.

Vi vil gerne slå til lyd for det modsatte synspunkt: at internettet de sidste 20 år har fremelsket kreativitet, innovation og demokratisk deltagelse. Senest som bærer af de frø, der har spredt det arabiske forår. Internettet giver individet frihed til at kommunikere og masserne mulighed for at samles om en sag.

På afstand hylder vi folkenes ret til at udtrykke sig åbent og frit, men hvis man følger notatet fra Justitsministeriets arbejdsgruppe, er digital frihed ikke en rettighed, vi bør have her i landet. Vi anerkender, at nettet også giver friere spil for de destruktive kræfter, men appellerer til, at vi sætter individets frihed og den åbne kommunikation over frygten og overvågningen.

SÆT I STEDET de konstruktive kræfter på nettet ind i jagten på de destruktive. Brug internettets umådelige styrke til at samle de gode kræfter mod de onde. Vi bør lære af den historiske lektie, at overvågning og kontrol ikke skaber tryghed og frihed, og ikke rulle den digitale frihedsrevolution tilbage.

06.11
Politiken: Forslag om øget overvågning krænker privatlivet

I en artikel om et nyt forslag til øget registrering af brugere af trådløst netværk på fx bibliotekerne udtaler Pernille Drost: "Vi er blevet demokratisk dovne og kan slet ikke forestille os, at den slags data kan misbruges. Men det kan de jo." Pernille Drost mener, at indgrebet er virkningsløst og unødvendigt.

Læs Bo Maltesens artikel bragt i Dagbladet Politiken 23.6.2011 her:

Forslag: Al brug af internet skal registreres

Ministerium vil forhindre, at man kan gå på nettet fra blandt andet netcafeer og biblioteker uden at blive registreret.

Alle, der bruger åbne internetforbindelser, skal fremover anvende en personlig kode eller på anden måde registreres, så politiet bagefter har mulighed for at finde ud af, hvem brugerne kommunikerede med, eller hvilke hjemmesider de besøgte. Det skal vre slut med at gå på et trådløst net på en café eller et bibliotek uden at give sig til kende.

Det er konsekvensen af en anbefaling, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet er på vej med. Baggrunden er et politisk ønske om at styrke PET's og det almindelige politis muligheder for at forebygge og efterforske blandt andet terror.

Arbejdsgruppen skriver i et notat, at en registrering af brugere af åbne net kan lade sig gøre, uden at det vil medføre "en reel begrænsning i den almindelige adgang til internettet for borgere og virksomheder". Men det er formand for fagforeningen for ansatte i it-branchen Niels Bertelsen, Prosa, ikke enig i: "Forslaget vil aflive alle åbne netværk, gøre brugen af nettet besværlig og øge risikoen for misbrug af persondata, uden at der er nogen sikkerhed for, at det hjælper politiet. De, der vil omgå systemet, skal nok finde ud af at gøre det". Chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlige tænketank Cepos mener, at forslagene er "indgreb i informationsfriheden og manglende respekt for privatlivet", uden at behovet er dokumenteret: "Det bliver en digital spærre på den fri brug af internettet", siger han.

100.000 data per dansker

Som led i indsatsen mod terror har private udbydere af internettjenester - de store teleselskaber, men for eksempel også hoteller - siden 2007 efter den såkaldte logningsbekendtgørelse haft pligt til at gemme oplysninger om kundernes brug af internettet i et år. Der er tale om enorme mngder data, op mod 100.000 per dansker om året, som for eksempel PET kan få en dommerkendelse til at dykke ned i som led i opklaring af terror.

En person, der ville undg at havne i registeret, kan dog blot kommunikere anonymt fra den nærmeste internetcafé, fra et offentligt tilgængeligt hotspot eller henne fra biblioteket, hvor der er trdløst internet og ingen adgangskrav. Derfor blev arbejdsgruppen sat til at komme med forslag til brugerregistrering for den slags internetforbindelser.

Og nu er anbefalingen klar: Virksomheder, uanset om de er offentlige eller private, uanset om de er store eller små, kan undgå kravet om at identificere netbrugere og logge deres trafik, hvis de har styr på, hvem der bruger netforbindelserne.

Men hvis en virksomheds net kan bruges af "en ikke på forhånd afgrænset kreds", så udløser det efter arbejdsgruppens anbefalinger et krav om registrering af brugerne, logning af deres data og opbevaring af disse data i et år. Det kan være en netcafé, en lufthavn, et bibliotek, en uddannelsesinstitution eller et sygehus.

Hvordan registreringen skal ske, er der ikke taget stilling til i anbefalingerne. Der nævnes forskellige muligheder, f. eks. brug af cpr-numre, elektroniske signaturer eller sms-løsninger, men kravet er, skriver arbejdsgruppen, at en netbruger "ikke får adgang til internettet, får oplysningerne om den pågældendes identitet er registreret og verificeret" hos virksomheden.

Hvis forslagene fra arbejdsgruppen bliver gennemført, vil det blandt andet omfatte bibliotekerne, der i dag stiller trådløst netværk til rådighed for brugerne.

"Og det benytter mange sig af, f. eks. studerende. Jeg kan frygte, at et krav om registrering kan skræmme folk væk, dels fordi det bliver besvrligt pludselig at skulle bruge log-in, dels fordi man måske bliver urolig over bestemte søgninger, som vil kunne misforstås", siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost . Hun mener dog, at den største fare er, hvis folk blot lader sig registrere: "Vi er blevet demokratisk dovne og kan slet ikke forestille os, at den slags data kan misbruges. Men det kan de jo. Det er et unødvendigt og virkningsløst indgreb i privatlivets fred, for dem, der vil snyde sig udenom, de skal nok finde en vej. Terrorister vil altid vre foran". Ogs Prosa-formanden peger på risikoen for, at den store mængde data bliver misbrugt, fordi de skal gemmes hos mange forskellige internetudbydere, som "slet ikke er vant til den slags". "Der bliver et opbevaringsproblem, og i det hele taget er det spørgsmålet, om alle de her bestemmelser giver resultater i PET's indsats mod terror. Vi ved det ikke", siger Niels Bertelsen.

Jacob Mchangama konstaterer, at PET ikke har efterlyst flere regler: "PET har, så vidt man kan se, succes med det, de gør. Så det er uforståeligt, at man nu vil gøre brugen af internet meget besværligt og øge risikoen for misbrug af personlige oplysninger".

I antologien Frihedsrettigheder tur/retur fra 2010 har Pernille Drost tidligere forholdt sig til dataindsamling, terrorbekæmpelse og privatlivets fred. Læs mere om bogen på www.tiderneskifter.dk

 

05.11
Bibliotekarforbund frygter monopol-pres fra forlag

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost mener, at forhandlingerne mellem forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof på den ene side og bibliotekerne om priserne på digitale materialer er for indspist. Hun siger i nedstående artikel fra Bogmarkedet 16.5.2011, at risikoen for en monopolproblematik er nærværende og at kulturministeren bør på banen:

Bibliotekarforbundet skruer bissen på i kampen mellem forlagene og bibliotekerne om priserne på digitale udlån.

Forbundet mener, der er en risiko for, at Gyldendal og Lindhardt og Ringhof vil presse bibliotekerne i forbindelse med en kommende aftale om priserne på udlån af e-bøger.

"Vi nærmer os en monopolproblematik. De to største forlag, som der forhandles med, ejer Publizon, og der er en reel risiko for, at forlagene vil kræve, at bibliotekerne skal benytte sig af Publizon. Hvis ikke bibliotekerne accepterer forlagenes vilkår, kan forlagene true med at nægte bibliotekerne adgang til bøgerne,"siger Pernille Drost , formand i Bibliotekarforbundet.

Hun mener, at forhandlingssituationen er for indspist, og derfor råder hun Kulturministeriet til at gå ind i sagen.

"Kulturministeriet må på banen. Ministeriet er ansvarlig for biblioteksloven og udviklingen i folkebibliotekerne.

Men vi risikerer, at en ny aftale bliver præget af en monopolsituation. Vi bliver nødt til at finde en forretningsmodel, hvor forlagene får penge for udlånene, men som ikke ødelægger bibliotekernes økonomi,"siger hun.

Cliff Hansen, der er direktør for forretningsudvikling i Lindhardt og Ringhof og med i forhandlingerne på vegne af forlagene, synes, kritikken er ubegrundet.

"Forlagene er selvfølgelig med i forhandlingerne, fordi vi har rettighederne over bøgerne. For øvrigt synes jeg, det er ret voldsomt, at vi allerede får skudt i skoene, at vi presser bibliotekerne, når forhandlingerne om priserne slet ikke er gået i gang endnu,"siger han.

Kritikken kommer efter, at KL's nyhedsbrev, Momentum, i april offentliggjorde udregninger, der viste, at enhedsprisen for digitale udlån er dobbelt så dyre som fysiske udlån.

Det forventes, at parterne vil finde frem til en aftale i løbet af efteråret.

BogMarkedet vil kigge nærmere på, hvordan en kommende aftale kan skrues sammen, samt tale med Kulturministeriet og politikere om hvorvidt en politisk indgriben er nødvendig.

04.11
Ulykkeligt paradoks på biblioteket
Pernille Drosts læserbrev i JydskeVestkysten 23.4.2011 

De to lukningstruede filialer i Sdr. Omme og Vorbasse i Billund Kommune er blevet » reddet « af en aftale om selvbetjeningsløsninger og frivillige. Fra starten var det udmeldingen, at de frivillige blot skulle hjælpe til på biblioteket. Nu viser det sig imidlertid, at de skal oplæres i bibliotekets systemer og indgå i vagtplaner.

De frivillige overtager altså det arbejde, der ellers ville blive varetaget af uddannet bibliotekspersonale.

Imine øjne svarer det til, at man lader en gruppe frivillige tage sig af undervisningen i folkeskolen eller omsorgen for børnene i vuggestuen.

Biblioteket er bygget på det biblioteksfaglige personales faglighed og alle gode intentioner til trods, kan en gruppe af frivillige ikke løfte den opgave. Det er paradoksalt, at de frivillige i deres iver for at bevare det lokale bibliotek, reelt er med til at lukke et fagligt velfunderet kulturtilbud ned.

I min optik ville det være en bedre løsning at lukke de to filialer. Så kan både politikere og borgere forholde sig til, hvilke kommunale tilbud de reelt får i stedet for at snige frivillig arbejdskraft ind ad bagdøren.

04.11
Den digitale fremtid bliver dyr for bibliotekerne
Den digitale revolution kan blive en bombe under bibliotekernes økonomi, hvis de også i fremtiden skal betale langt mere for at låne de digitale materialer ud, end det koster at udlåne de fysiske. Bibliotekarforbundets Formand Pernille Drost er bekymret for den paradokale udvikling, at digitaliseringen gør udlånene dyrere.

Læs hele artiklen Den digitale fremtid bliver dyr for bibliotekerne fra KL's magasin Momentum 12.4.2011

04.11
Forlag, kommuner og biblioteker slås om prisen på e-bøger

En gennemgang af priserne på udlån af fysiske og digitale bøger viser, at digitaliseringen af bøger kan blive en stor belastning for bibliotekernes økonomi. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost udtrykker i denne artikel i Dagbladet Politiken 12.4.2011 bekymring for, hvilken betalingsmodel den igangværende forhandlingsproces mellem forlag og biblioteksbranche ender med.

Selv om det er langt billigere at producere bøger digitalt, kan de blive en økonomisk pine for bibliotekerne. Betalingen for udlån af digitale bøger og lydbøger er dobbelt så høj som for fysiske bøger.

Digitaliseringen af bøger skulle gøre det billigere og lettere at få fat i den bog, man gerne vil læse. Også på biblioteket. Men hvis udgifterne til udlån af digitale bøger og digitale lydbøger fortsætter på det nuværende niveau, truer det med at ødelægge bibliotekernes økonomi.

Det viser en gennemgang af priserne på digitale og fysiske bøger, som nyhedsbrevet Momentum fra Kommunernes Landsforening har lavet.

Ifølge opgørelsen koster det i materialeudgifter i gennemsnit 16,70 kroner, hver gang biblioteket udlåner en ebog, mens det kun koster 7 kroner, hver gang biblioteket udlåner en fysisk bog.

Og det koster 26,50 kroner, hver gang en borger låner en netlydbog, mod 13,15 kroner, hvis låneren går på biblioteket og låner lydbogen på en cd, viser gennemgangen.

Problemet har hidtil været til at overse, fordi bibliotekernes udlån af e-bøger kun udgør en lille promille af det samlede udlån.

Men alle forventer, at det digitale bogmarked for alvor får fat i Danmark de kommende år. Ikke mindst på grund af de mange tablets og e-readers som iPad, der kommer på markedet.

"Omfanget vil helt klart vokse. Og vi får et alvorligt problem på vores biblioteker, hvis der ikke sker noget. Vi er nødt til at have nogle nye aftaler, ellers bliver det meget dyrt at låne digitale bøger ud", siger Jane Findahl ( SF), der er formand for børne-og kulturudvalget i KL.

Hun mener, at udlånsprisen skal ned på samme niveau som for trykte bøger.

Også Danmarks Biblioteksforening mener, at prisen på fysisk og digitalt udlån skal ligge på samme niveau: "Politikerne har haft en vision om fri og lige adgang til alle typer af information og medier. Det er tanken bag bibliotekerne og bibliotekspenge til forfatterne. Aftalen er, at når biblioteket køber en bog, kan man låne den ud, så meget man vil. Men når det gælder e-bøger, skal man betale forlagene, hver gang den bliver udlånt", siger direktør Michael Steen-Hansen.

Han forudser, at der vil komme begrænsninger på, hvor meget borgerne må låne, hvis prisniveauet fortsætter som i dag: "Det er ikke, fordi bibliotekerne ikke vil betale, vi skal bare finde en model, der fungerer", siger direktøren.

Forlag: Vi er åbne

Forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof undrer sig over udmeldingen. Ligesom de synes, det er svært at forholde sig til Momentums beregninger af udlånsprisen på digitale og fysiske bøger uden at kende grundlaget for dem.

"Den udlånsmodel til e-bøger, der findes i dag, er under afvikling. Vi er gået ind i forhandlinger med bibliotekerne om at finde en model, der passer til den digitale udvikling. Vores bekymring er selvfølgelig, at vores produkter bliver foræret gratis væk. Men vi vil gerne have et samarbejde", siger indholdsarkitekt hos Gyldendal Marie Bilde Rasmussen.

Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling hos Lindhardt og Ringhof, siger, at de nye titler slet ikke er tilgængelige for bibliotekerne som e-bøger i dag, fordi der ikke er en aftale på plads. Men at det netop er det, parterne har sat sig sammen for at finde ud af.

"Vi ender nok et sted, hvor ingen bliver jublende glade, men hvor både forlag, forfattere, biblioteker og borgere bliver tilgodeset.

Hvis det ødelægger forlagenes økonomi, er det ikke en god aftale. Ødelægger det bibliotekernes økonomi, er det heller ikke en god aftale", siger han.

Ifølge forlagene diskuterer udvalget alle mulige forskellige modeller for digitalt udlån. For eksempel om man skal indføre restriktioner, så en e-bog kun kan lånes i syv dage. Eller at biblioteket kun har et bestemt antal til rådighed - er der lånere til flere, er der kø ligesom med fysiske bøger.

Bibliotekerne kunne også abonnere på bogkataloger eller titler, som de betaler en fast pris for at stille til rådighed for bibliotekets brugere. Det kunne også være, at lånebehovet skulle afgøre bibliotekets indkøb, så biblioteket først køber en ebog, i det øjeblik der er en låner til den.

"Vi er åbne og tænker i mange retninger", siger Cliff Hansen.

Pernille Drost , formand for Bibliotekarforeningen, er stærkt bekymret for, hvilken betalingsmodel det ender med. I Sverige har man haft lignende forhandlinger, og det er endt med, at bibliotekerne skal betale 20 kroner per udlånt e-bog, og det gør allerede ondt på de svenske biblioteker, siger hun: "Vi kan ikke holde til den betalingsform. Vores drømmescenarium er en aftale, hvor der ikke bliver lagt for mange begrænsninger på udlånet, hvor bibliotekerne køber en pakke eller et årsforbrug til en fast pris". 

03.11
Forsøg lavet for at nå nye læsergrupper
Bibliotekarernes formand ser sympatiske tanker bag forsøg i Randers, men advarer samtidig mod faldgruberne. Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, mener, at Randers Bibliotek har lanceret forsøget med brugerbetaling for særlige bogpakker "ud fra en sympatisk tankegang". Forsøget er nu stoppet som følge af protester fra blandt andre Mogens Jensen fra Socialdemokratiet.

Læs hele artiklen i JP her
01.11
Kulturministeren: Pas er ikke en bibliotekaropgave
Efter massiv kritik for manglende engagement i biblioteksdebatten, er kulturminister Per Stig Møller i Berlingske Tidende 28/1 på banen med holdninger til landets største kulturinstitution. Ministeren mener ikke, at der bibliotekarernes opgave at lange hverken pas eller medicin over disken. De skal derimod koncentere sig om at opruste digitalt og udvikle lokale kulturhuse. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost hilser udmeldingen velkommen.
01.11
Bogbjerget: Per Stig Møllers prioriteringer
Hvad er egentlig vigtigst for Per Stig Møller - Vedersø Præstegård eller Danmarks biblioteker? Det spørgsmål stiller Berlingske Tidendes Jens Andersen i Bogbjerget som reaktion på debatten om Per Stig Møllers prioritering - eller netop manglende prioritering af folkebiblioteksområdet. JA omtaler i indlægget Pernille Drost og Vagn Ytte Larsens efterlysning af en visionær og synlig minister, der vil tage ansvar for - som han skriver - en af de mest omstillingsparate kulturinstitutioner i Danmark.

12.10
Bibliotekerne har brug for dig, Per Stig Møller
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, har skrevet et åbent brev til kulturministeren, der blev trykt i Politiken den 24.12.2010. Hun efterlyser en synlig og visionær minister, der vil være med til at debattere bibliotekernes fremtid.
12.10
Nødvendigt med bibliotekarer
I lokalavisen den 9. december spørger Ole B. Hovøre i sin klumme under overskriften ’Dit biblioteket lukkes’, hvorfor bibliotekerne ikke bliver betjent af frivillige, der så enten kan erstatte eller supplere bibliotekarerne. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, svarer tilbage i et læserbrev i Lokalavisen Egedal.

Læs det her
11.10
Per Stig: Bibliotekerne er kommunernes opgave
Kulturminister Per Stig Møller vil ikke blande sig i kommunernes råderum, når det gælder bevillinger til bibliotekerne, slog han i går fast. Bibliotekarforbundets forkvinde, Pernille Drost, er ikke overrasket over ministerens udmelding.

Læs hele artiklen på Berlingske her
11.10
Biblioteker smelter sammen i hovedstaden
To parallelle bibliotekstilbud flytter ind under samme tag, når København får sit første kombinerede skole- og folkebibliotek. Visionen er mange flere af samme slags. Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger til Berlingske, at hun mener, at bibliotekerne har masser af muligheder for at dele viden.

Læs hele artiklen på Berlingske her
11.10
Debat om bibliotekernes økonomiske situation
En bølge af bibliotekslukninger skyller hen over landet. Lukningerne sker på trods af, at der siden 2008 samlet set er registreret en betydelig stigning i antallet af besøgende og udlån på bibliotekerne.

Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost og kulturordfører fra de Konservative Rasmus Jarlow krydser klinger om folkebibliotekerne i Debatten på DR2.

Se hele debatten på DR2 
11.10
Fire ud af fem biblioteker sparer
80 procent af bibliotekerne tvinges til at skære ned i 2011. Det vil koste lånere, frygter bibliotekarerne.

Læs hele nyheden på Danske Kommuner
10.10
Lån bøger og husk at låse efter dig
De åbne selvbetjeningsbibliotek dukker op flere og flere steder. Blandt andet som redningsplanke for mindre filialer, der ellers er oplagte spareobjekter, fordi de er for dyre i drift med personale. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, mener, at det er tydeligt, at man mange steder bruger de åbne biblioteker som led i en kommunal spareplan.

Læs hele artiklen her på P4 Sjælland
09.10
Lån en bog og forny dit pas
I nogle kommuner har man flyttet borgerservice-opgaverne til bibliotekarerne uden at lave yderligere om eller overføre ansatte fra rådhuset. Det vækker frustration blandt bibliotekarerne, som føler, der er tale om en skjult besparelse på bibliotekerne, siger formand Pernille Drost til DR den 17-09-2010.

Læs hele artiklen her
09.10
Akademikere har også varme hænder
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, skriver i Berlingske Tidende den 10.09.2010, at hun gerne vil være med til at nuancere den seneste debat om 'varme og kolde hænder', hvor akademikerne bliver beskyldt for at have 'kolde' hænder og ingen direkte borgerkontakt. 

Læs hele læserbrevet her
08.10
Besparelser truer tilløbsstykke
Overalt i landet presses bibliotekerne af endeløse sparekrav, selv om danskerne strømmer til bibliotekerne - både digitalt og fysisk. Det må være et vink med en vognstang til politikerne om at stoppe nedskæringerne på de danske folkebiblioteker, siger formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost i artikel i i Frederiksborg Amts Avis og på sn.dk den 12. august 2010.

Læs artiklen på sn.dk
08.10
Folkebibliotekerne skal lære af succes
Mere end 36 millioner besøg i 2009 på folkebibliotekerne blev det til, viser de nye tal fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Internt skal bibliotekerne bruge tallene til at blive skarpere på, hvad det er, de har gjort så godt. Så de kan lave mere af det, udvikle på de tiltag, der batter, skriver BF's formand Pernille Drost i et læserbrev den 7.8.2010 i i Dagbladet Information.

Læs Pernille Drost indlæg på information.dk
07.10
Nedskæringer i SU'en på vej
De studerende kan se frem til et års mindre SU på kandidatuddannelsen. Det er sandsynligvis en af de ændringer i SU'en, som Folketinget vil vedtage efter sommerferien.

- Man risikerer, at langt flere vil stoppe efter en bachelor, fordi det er for dyrt at læse videre, og vi ved, at erhvervslivet efterlyser kandidater, siger Pernille Drost til Information den 7. juli 2010.

Læs hele artiklen her

07.10
Danskerne valfarter til bibliotekerne
Danskerne valfarter til biblioteker, og det bør stoppe nedskæringer på biblioteksområdet, mener Bibliotekarforbundets formand i Politiken den 4. juli 2010.

Læs hele artiklen her
07.10
Bibliotekerne boomer trods besparelser
Danskerne strømmer til bibliotekerne fysisk og digitalt for at låne bøger, film og musik. Sidste år steg besøgstallet på landets folkebiblioteker med 1, 5 millioner mere end året før, viser en ny undersøgelse.

Tallene kommer samtidig med, at 82 procent af landets bibliotekschefer forventer besparelser på budgettet næste år, skriver Ritzau.

Se Ritzau's pressemeddelelse offentliggjort hos DR

07.10
Bibliotekerne er en truet succes
Trods 36 millioner besøg sidste år er bibliotekernes traditionelle rolle, som formidler af kultur og viden er truet, mener formand for bibliotekarerne Pernille Drost.

Hør Pernille Drost i samtale med Poul Friis på P1 her
07.10
Kun TV og radio kan slå bibliotekerne
36 millioner besøg havde bibliotekerne i 2009.

Danskernes store brug af bibliotekerne står ifølge Bibliotekarforbundet i grel kontrast til nye besparelser, skriver Politiken den 1. juli 2010.

Læs hele artiklen her

06.10
Bibliotekschefer ser mørkt på fremtiden
Berlingske Research har foretaget en rundspørge blandt landets bibliotekschefer. Af dem, der har svaret, forventer hele 82 procent, at der må gennemføres besparelser på budgettet for 2011, skriver Berlingske den 28. juni.

De fremtidsudsigter bekymrer Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet. 

Læs hele artiklen her
06.10
Bibliotek Topmøde i Ringsted
Bibliotek Topmøde 2010 i Ringsted den 8. og 9. juni sætter fokus på fremtidens folkebibliotek.

En af initiativtagerne bag topmødet er direktør for Bibliotekarforbundet, Johnny Roj-Larsen:

- Det bliver spændende at se, hvilke bud der kommer på, hvordan man skal drive et moderne og tidssvarende bibliotek. 
 
Lokalbladet Ringsted 04.06.2010

Læs artiklen her
04.10
Et Danmark i færre enheder
Kommunerne håber på stordriftsfordele ved at lukke mindre skoler, biblioteker og institutioner. Men ikke alle er tilfredse.

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost siger til Kristeligt Dagblad den 12.04.2010:

- Det er ekstremt problematisk, for biblioteket er ikke kun et sted, man går hen for at låne en skønlitterær bog. Vi løfter også en stor opgave i forhold til, at folk skal blive bedre uddannet og være bedre til at læse.

Læs hele artiklen her
04.10
Danskerne er vilde med bibliotekerne
Et flertal af danskerne vil hæve støtten til bibliotekerne, selvom kommunerne har skåret mest i kulturstøtten her.

Folkebibliotekerne mistede således 53 millioner kroner på det ene år, og den nye undersøgelsen er derfor et klart signal til politikerne, siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost til Danske Kommuner den 07.04.2010.

Læs artiklen her 
03.10
Biblioteker skal være kulturarenaer
Politiken skriver den 25.03.10 om den nye rapport fra Kulturministeriet, der peger på at bibliotekerne skal satse på digitalisering og aktiviteter.

En Gallup-undersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening, HK og Bibliotekarforbundet fik lavet sidste sommer, viser dog, at otte ud af ti mænd kommer for at låne bøger, og for kvindernes vedkommende er det ni ud af ti, der kommer for at hente læsestof.

Læs artiklen her
03.10
Skal bibliotekerne sælge bøger?
Forlæggeren Per Kofod siger til Information den 16.03.10, at han gerne vil have en ændring i biblioteksloven, så bibliotekerne kan sælge finlitterære bøger.

Formand for Bibliotekarforbundet; Pernille Drost, er imod idéen, og ser hellere private boghandlere samarbejde med bibliotekerne om salg af bøger på bibliotekerne.

Læs hele artiklen her
01.10
SF's tankepoliti: Slut med netytringsfrihed
SF vil fremsætte et lovforslag om forbud mod at se internetsider fra Terror-grupper eller sider hvor man kan lære noget om bomber.

 - Er man nødvendigvis nazist hvis man søger på Hitler, eller er man terrorist hvis man søger på bomber? Man kunne jo også være igang med en opgave for skolen eller bare prøve at blive klogere, siger Pernille Drost, Formand for Bibliotekarforbundet til Ekstra Bladet den 05.01.10.

Læs hele artiklen på Ekstra Bladets website
12.09
Biblioteksanmeldere undertrykker kritik
Der er stor utilfredshed med de lektørudtalelser, som bibliotekerne baserer deres indkøb af bøger på. Bibliotekarerne bag udtalelserne neddrosler deres kritik, og det gør det svært at skelne mesterværk fra makværk, siger eksperter til Information.

Læs hele artiklen her
11.09
Bibliotekernes nye indkøbssystem lader lånerne i stikken
Bibliotekarer har i dag langt ringere viden om, hvad der står på hylderne, fordi de ikke længere har indflydelse på indkøb af bøger, musik osv. Det er en bekymrende tendens, siger eksperter. Bibliotekarforbundet mener ikke, det er et problem, skriver Information.

Læs hele artiklen her
11.09
Bibliotekarer frygter flere lukninger
Kun to kommuner vil lukke biblioteker næste år, viser ny undersøgelse. Men ”politikerne gemmer de grumme beslutninger til efter valget, ”siger formand for Bibliotekarforbundet til Berlingske Tidende.

Læs hele artiklen her
10.09
Hvordan ser fremtidens bibliotek ud?
Der bliver længere og længere mellem landets biblioteksafdelinger. Siden 1996 er antallet faldet fra omkring 900 til omkring 500. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, og formand for Børne- og kulturchefforeningen, Per B. Christensen, i radiodebat om bibliotekslukninger.

P1 Debat 29. oktober 2009 kl. 12:20 på P1  - hør udsendelsen her
10.09
Biblioteker bliver lukket på stribe
Knap 200 biblioteker er blevet lukket siden sidste kommunevalg. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger til Berlingske Tidende, at smertegrænsen nu er nået.

Læs hele artiklen her
10.09
Brugsen er danskernes nye bibliotek
Flere steder i landet er biblioteket skiftet ud med en bibliotekshylde i det lokale supermarked, skriver Berlingske Tidende. Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, er positiv. Men ordningen forudsætter, at borgerne selv er i stand til at bestille bøger over internettet, siger hun bl.a.

Læs artiklen her
09.09
Lånere vil se mennesker
Selvbetjente biblioteker vinder frem, men ifølge en undersøgelse vil lånerne ikke undvære bibliotekarer, skriver Danske Kommuner's webnyheder den 09.09.2009.

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger bl.a. at biblioteksbesøg er andet og mere end blot at hive en bog ned fra hylden, og selv stemple den ud, og at undersøgelsen understreger nødvendigheden af, at der skal være kompetent personale til stede på bibliotekerne.

Danske Kommuners nyhedsside
07.09
Spil og musik er et hit på biblioteket
Danskerne låner i stigende grad musik, spil eller lydbøger på biblioteket. Hver tredje biblioteksbruger benytter de digitale medier, viser undersøgelse. Biblioteker over hele Danmark forsøger i disse dage at gøre det nemmere og mere indbydende at låne lydbøger og musik, og det vil de også arbejde for i fremtiden, siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost i Kristeligt Dagblad den 08.07.2009.

Læs artiklen her

Læs nyhed om samme emne på TV2/Østjylland her

Læs også Danske Kommuners nyhed her
05.09
Advarer mod selvbetjente biblioteker
Danske Kommuner skriver, at en række kommuner har søgt Kulturministeriet om tilskud til selvbetjeningsbiblioteker. Det er et godt tilbud til borgerne, men glem ikke det kvalificerede personale, advarer Bibliotekarforbundet.

Læs hele nyheden her
03.09
Tænk på dem, der laver arbejdet
I Berlingske Tidende den 25. marts 2009 er formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, medforfatter på kommentar om multimedieskatten. Det er en uhensigtsmæssig barriere for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og en urimelig placering af en del af udgifterne på lønmodtagerne.

Læs kommentaren her
02.09
Bedre rum til bibliotekarer
Bibliotekarforbundet har netop afsluttet ombygningen af deres cylinderformede ejendom ved Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Uudnyttede kvadratmeter var den væsentligste årsag. Bygningen er tegnet i 1990 af arkitekt Knud Munk, som også har tegnet Planetariet, skriver ErhvervsEjendom den 05.02.09.

Se nyheden her
01.09
Udvalg løser ikke bibliotekers krise
- De massive besparelser, som bibliotekerne har været udsat for, er slet ikke nævnt. Det undrer mig rigtig meget, siger formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, til Berlingske Tidende den 27.01.09 om det nye kommissorium for kultuministerens udvalg, der skal se på bibliotekernes rolle i vidensamfundet.

Læs hele artiklen her
01.09
Selvbetjente biblioteker er skalkeskjul for nedskæringer
Selvbetjening kan være et udmærket plaster på såret, men i virkeligheden er det et skalkeskjul for besparelser og nedskæringer på hele biblioteksområdet, siger formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, blandt andet til dagbladet Information den 22. januar 2009.

Læs hele artiklen her

01.09
Bibliotekaren - fra kartoteksfører til videnschef
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost siger til Kristeligt Dagblad den 20.01.09, at en ny uddannelse til bibliotekar skal satse mere på at uddanne de unge til det private arbejdsmarked og til forskningsbibliote-kerne, i stedet for kun at fokusere på folkebibliotekerne.

 Læs artiklen

01.09
Færre bibliotekarer svækker demokratiet
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger til DR Nyheder, at det svækker demokratiet, hvis der ikke er bibliotekarisk betjening i bibliotekerne. "Vi skal hjælpe folk til at blive klogere, men når vi ikke længere er på bibliotekerne, så kan vi jo ikke hjælpe. Det er et demokratisk problem", siger hun i artiklen.

Læs nyheden her
01.09
Bibliotekernes udvikling - eller afvikling?
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, udtaler til Kristeligt Dagblad den 10. januar 2009: "Mere selvbetjening - for eksempel afhentning af bøger i den lokale brugs - betyder en ringere service for borgerne. Konsekvensen er, at kontakten mellem brugerne og bibliotekarerne forsvinder."

Læs hele artiklen her

12.08
Hver tredje bliver væk fra bibliotekerne
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, har til DR´s nyheder udtalt, at der stilles gammeldags spørgsmål til en moderne institution, når borgernes brug af biblioteket måles. "Man kan være i berøring med bibliotekerne digitalt på litteratursiden.dk, eller hvis man downloader digitale lydbøger. Men man tænker ikke over det, fordi man ikke er der fysisk", siger hun til dr.dk/nyheder.

Læs hele nyheden her
12.08
Unge holder liv i biblioteket
Berlingske Tidende skriver den 30.12.08, at ny Gallup-undersøgelse viser, at de unge er engagerede brugere af folkebibliotekerne. Formand for Pernille Drost er glad for, at der i en mangfoldig medieverden er så mange unge, der bruger bibliotekerne.
11.08
Biblioteker er ikke til bøger
Pernille Drost siger til Berlingske Tidende den 12.11.08, at der intet står om økonomien for 2008 og 2009, hvor vi jo ved, at hver andet bibliotek skal skære i budgetterme.
11.08
Literaturhaus modtager hæderspris
Bibliotekarforbundet uddeler i år Døssingprisen på 25.000 kr. til Paul Opstrup, der igennem hele sit liv har levet og åndet for litteraturen. Derfor tog han i 2005 initiativ til etablering af LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro. Huset ligger i en nedlagt metodistkirke og er et aktivt, litterært mødested for etablerede og spirende forfattere, kunstnere, kritikere og litterært interesserede - den helt almindelige læser.

Pressemeddelelse udsendt af Bibliotekarforbundet
11.08
Rapport fra bogfronten
Tæppet er ved at blive revet væk under bibliotekerne. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger den 14.11.08 til Information, at det er faktiske nedskæringer som ved hjælp af spin, fremstår som det modsatte.
11.08
Hvert andet bibliotek er lukket på 20 år
Pernille Drost siger til Politiken, at det er én ting, at man lukker filialer, men hvis man så også oplever besparelser på de tilbageblevne biblioteker, hvordan skal bibliotekerne så løfte deres mange opgaver?
10.08
Frivillige vil drive bibliotek
Pernille Drost udtaler til Berlingske Tidende, at hun er imod frivillige, der skal drive bibliotek. En tom kommunal pengekasse kan betyde, at det snart bliver en realitet.
10.08
Nej til frivillige bibliotekarer
Borgere i Bredebro tilbyder at overtage driften af det lokale bibliotek, som Tønder Kommune vil lukke. Det er dog ikke vejen frem, siger Pernille Drost til Danske Kommuners onlinenyheder.
10.08
Kommunerne sparer små biblioteker væk
Tre biblioteker i Lyngby-Taarbæk kommune må dreje nøglen om. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger i indslag på P4, DR, at hun er bekymret for udviklingen.
09.08
Hvert femte bibliotek lukker
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, udtaler til Berlingske Tidende, at de mange bibliotekslukninger vil få konsekvenser for bl.a. børn, der får længere vej til det nærmeste bibliotek. Hun frygter, at der er flere lukninger på vej.
08.08
Bibliotekarer i ny rolle
Der er mange andre medier end bøgerne på biblioteket, og det har betydet et skift i bibliotekarernes rolle, skriver Kristeligt Dagblad den 26. juli 2008.
"Bibliotekarerne er nødt til at være mere udadvendte og åbne overfor brugerne end tidligere" siger formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, i en artikel om den forandrede rolle for bibliotekarerne.
08.08
Biblioteket prøver lykken på nettet
Ifølge Pernille Drost gør bibliotekerne brug af internettets nye muligheder. Det er nødvendigt for bibliotekerne at inddrage de teknologiske muligheder for at kunne overleve i fremtiden, sigen hun til DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis
05.08
Næste bølge rammer bøgerne
Tre lokalbiblioteker risikerer lukning, så Lyngby -Taarbæk kun har ét bibliotek til kommunens 50.000 indbyggere. Årsag: Katastrofe-økonomi i kommunen. Bibliotekarforbundet forudser mange flere lukninger i 2009. Formanden for Bibliotekarforbundet Pernille Drost siger til Politiken, at hun forudser, at der kommer en ny bølge af lukninger, når kommunalbestyrelserne skal lægge budget for 2009.
04.08
Vi kommer børnene i møde
Henrik Nilaus (Børnebogsforfatter) læst har Biblioteksstyrelsens rapport "Fremtidens biblioteksbetjening af børn", som han - efter Pernille Drost´s mening har fået galt i halsen. Pernilles replik er en punktvis berigtigelse af de fleste af Nilaus' konklusioner i Berlingske.
04.08
Ingen brugerbetaling på bibliotekerne
I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner tager Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Dansk Forfatterforening klart afstand fra Lars Barfoeds tanker om, at bibliotekerne skal have lov til at kræve betaling for lån af bøger, film og musik.
04.08
Snigende brugerbetaling på bibliotekerne
"Mange biblioteker lader livet i disse år og erstattes af frivillige 'bogcaféer'. De gode intentioner kan dog ramme borgere og bibliotekarer på lang sigt", siger Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet. til Frederikssund Avis.
02.08
Biblioteket er kultur
Læserbrev fra Pernille Drost i Berlingske Tidende den 07.02.08, hvor hun dementerer Jens Andersens påstand om, at hun opfordrer bibliotekarerne til at fjerne 50% af bøgerne.
01.08
Sørger du for pengene Pia?
Debatindlæg og svar på Pia Kjærsgaards kommentar i Ekstra Bladets 'Sylen' 25.1. fra Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet. Pernille Drost efterlyser flere penge til biblioteksområdet, så vil Pia Kjærsgaard kunne få sit ønske opfyldt om at bibliotekernes depoter bliver offentligt tilgængelige.
01.08
Har bibliotekerne brug for bøger?
Bibliotekarforbundtes formand Pernille Drost i debatprogrammet "Kulturkontoret" på Danmarks Radio.
01.08
Bogen ud af biblioteket?
P1 Debat mellem Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet og Merete Pryds Helle, forfatter.
01.08
Bevar bogen
"Bibliotekarforbundet kæmper ikke mod bøger" skriver formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, i læserbrev til Berlingske.
01.08
Kongen af varm luft
Kongen [og dronningen] af varm luft. Mikael Jalving i Berlingske Tidendes brokkrerubrik, "Groft sagt".
01.08
Biblioteket - fra afvikling til udvikling
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, og Adm. direktør i Lead Agency, Kresten Schultz Jørgensen har sammen skrevet en kronik i Berlingske Tidende.
01.08
Bøgerne bliver bedre formidlet
Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost i TV-diskussion med forfatter Leif Davidsen i Deadline på DR2.
01.08
Nytænkning er godt
Kulturelt snobberi. Om bogen som det eneste sande medium til fordybelse og eneste medium til formidling af litteratur. BF's formand, Pernille Drost i Kristeligt Dagblad
08.07
Trainee ordningen. En unik mulighed for at lære
I DBC Avisenfortæller Emilie Wieth-Knudsen om sine erfaringer med trainee ordningen på DBC.
08.07
Mere i løn til offentligt ansatte
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, har skrevet en kommentar i Politiken om lønningerne i det offentlige. Skal de kloge hoveder stadig overveje et job i det offentlige, så skal lønnen have et ryk opad
08.07
Fald på 10% i antallet af lånere på Aalborg Kommunes Biblioteker
Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, siger til DR Nordjylland, at det er en trist situation for borgerne i Aalborg. Hun opfordrer de lokale politikere til at se på tallene og stoppe med at skære ned på bibliotekstilbuddet i kommunen
08.07
Bibliotekslukninger giver flere lånere
Masser af biblioteker er de seneste år blevet nedlagt eller slået sammen, men nye tal viser, at det faktisk har givet flere kunder i butikken. Journalist Anna Ruskjær Keemink fra Urban har bl.a. spurgt formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, hvad hun mener, kan være årsagen til det stigende udlån: "I forbindelse med lukninger og sammenlægninger af filialer har man øget opmærksomheden på bibliotekerne i de ramte kommuner, og det tror jeg kan have genereret flere brugere. Det synes jeg er positivt" siger Pernille Drost.
08.07
Biblioteker vil mangle bibliotekarer
I forhold til sidste år bliver der i år optaget 20 procent færre elever på biblioteksskolerne, skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Det vækker bekymring i Bibliotekarforbundet, der er bange for, at folkebibliotekerne kommer til at mangle medarbejdere.
06.07
Den bedste it-uddannelse i Danmark: Bibliotekar
Bibliotekarer binder teknologi og strategi sammen på en effektiv og brugerorienteret måde, konkluderer en rapport bragt i Computerworld om behovet for it-kompetencer i den offentlige sektor, som Bibliotekarforbundet har bestilt.
02.07
De kræsne arbejdsgivere
Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, skriver i Information den 26.02.07, at det er et fælles arbejdsmarkedsansvar at få de ledige i job, og at arbejdsgiverne bliver nødt til at sænke forventningerne til nye medarbejdere.
01.07
Biblioteksarkitektur fra det forrige århundrede
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost og Bibliotekschef i Tårnby kommune, Jens Lauridsen kritiserer i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner "Mening" den aktuelle biblioteksarkitektur.
01.07
Lidt for meget knold i nakken
Pernille Drost kommenterer undersøgelse fra Roskilde Bibliotek og DPU i Urban, hvor de unge tilkendegiver, at de ikke føler sig velkommen på biblioteket. Hun slår fast at biblioteket også skal være for de unge og at Bibliotekarforbundet tager kritikken seriøst