Biblioteket er kittet i det lokale demokrati

Af Einer Lyduch
KB-medlem i Tårnby, Kultur- og Fritidsudvalget

Kulturpolitik i kommunerne

Med borgerens større betydning i 1800-tallet fulgte ønsket om at deltage i den offentlige samfundsdebat, og tidsskrifter blev udgivet, og debatklubber blev dannet. Hermed blev kimen lagt til det moderne demokratiske samfund.

I dagens fragmenterede postmoderne samfund, hvor folkeskolen har mistet sin centrale fællesskabsdannende funktion, så har vi biblioteket, der spiller en stadig større rolle i mange menneskers liv – og skal vi have kulturen tilbage på dagsordenen, tror jeg på biblioteket som katalysator.

I dag er biblioteket den mest brugte kulturinstitution. I en Megafon-måling for nylig ses det, at kun 10 procent af befolkningen aldrig kommer på biblioteket. I dag er biblioteket en løbende kulturel og demokratisk bevægelse. Der faciliteres folkeskoler, der er lokale partnerskaber og kulturen rykker ud i byrummet – og de sidste 10 procent nås gennem placering i folks miljøer og i institutioner.

Talrige undersøgelser har fastslået bibliotekernes betydning for uddannelse, sundhed og bosætning. Så i dag er biblioteket i et krydsfelt mellem kerneopgaver og velfærdsydelser; og mange steder er det kittet i det lokale demokrati og samhørighed. Skal vi udvikle vores samfund i denne retning, så kræver det engagerede borgere, der arbejder sammen i et fællesskab, hvor alle borgere har et medansvar. Borgere har en særlig viden og ressourcer, der er værdifuld til udvikling af en ny innovativ politik og services.

I Tårnby er vores vision for biblioteket ”Levende rum – vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne”. I den kommende periode vil jeg arbejde lokalt for et fokus på medborgerskab, selvbærende liv og fællesskab i lokalsamfundet.

Men der er også behov for at bibliotekerne på landsplan udvikler sig til en bred og moderne kulturinstitution. Jeg har tidligere plæderet for en ny bibliotekslov og mener det fortsat. I den nuværende situation med mange store udfordringer foran os – eksempelvis den digitale litteratur og rettigheder, det nye DR og samspillet mellem DR og bibliotekerne, folke- og forskningsbiblioteker - vil en analyse af bibliotekernes rolle være udmærket. For derefter at udbygge landets kulturelle infrastruktur med bibliotekerne i en nøglerolle.

Borgeren i 1800-tallet skabte grundlaget for demokratiet, vi skal fortsat kunne fastholde og udvikle det i det globale mangfoldighedssamfund. Derfor ingen tilfældighed, at bibliotekerne er med i FN’s Verdensmål 2030. Det forpligter.