Bliv faglig meningsdanner

Har du holdninger til dit fag og den værdi BF’erne bidrager med på arbejdspladserne og i samfundet? Har du lyst til at fortælle om muligheder og udfordringer på dit fags vegne i den offentlige debat og på din arbejdsplads? Så er det dig, vi leder efter!

Bibliotekarforbundet søger 10 dedikerede BF’ere til en spændende miniuddannelse i meningsdannelse - en uddannelse i at gøre sin faglige stemme hørt. Hvorfor? Fordi vi mangler BF’ere, der tør og vil blande sig i den offentlige debat med perspektiver, erfaringer og indsigt fra hverdagen på arbejdspladserne. 

På meningsdanneruddannelsen vil du:

  • Lære at skrive debatindlæg med klare og fængende budskaber
  • Få redskaber til at kommunikere med udgangspunkt i din egen faglighed 
  • Lære at fortælle om dine erfaringer fra arbejdslivet, så andre lytter med
  • Få et netværk af engagerede kolleger fra hele landet, som du kan bruge resten af livet

Program
Uddannelsen foregår i weekenden fredag den 19. januar 2018 om aftenen til søndag den 21. januar om eftermiddagen. Søndag den 18. marts vil der være en opsamlingsdag.

På uddannelsen vil du lære at kommunikere med klare og fængende budskaber og få konkrete råd til, hvordan du skriver debatindlæg. Målet er, at alle deltagere, inden kurset er omme, har skrevet og indsendt deres første debatindlæg til eksempelvis en avis eller et fagblad.

BF samarbejder med Tænketanken Cevea, som vil facilitere selve uddannelsen. 

Skriv en motiveret ansøgning
For at komme i betragtning til uddannelsen, skal du skrive en motiveret ansøgning.

I ansøgningen kan du eksempelvis svare på et eller flere af følgende spørgsmål:

  • Hvorfor søger du kurset; er der konkrete begivenheder, der får dig til at søge?
  • Hvilke udfordringer og muligheder ser du for bibliotekarfaget i dag og fremover?
  • På hvilken måde vil du gerne bidrage til udviklingen af din arbejdsplads og dit fag?
  • Har du tidligere prøvet kræfter med at skrive blog- og debatindlæg eller på anden vis deltaget i den offentlige debat?
  • Hvilke fagpolitiske emner optager dig?

Vi ønsker at sammensætte et hold af meningsdannere, som repræsenterer forskellige fagområder og forskellige landsdele, så vi opfordrer medlemmer uanset baggrund, alder og sektor til at søge om en plads.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal sendes til kommunikationskonsulent Anna Langhorn på mailadressen: anl@bf.dk senest mandag den 4. december 2017.

Ansøgere, der har fået en plads på kurset, får direkte besked af BF’s sekretariat, hurtigst muligt i december måned.

BF dækker deltagernes udgifter til ophold, forplejning og transport. 

Kontakt
Har du spørgsmål til forløbet eller ansøgningsproceduren, er du velkommen til at kontakte:

Kommunikationskonsulent Anna Langhorn: anl@bf.dk, mobil: 33 41 70 09

Kommunikationschef Anette Lerche: al@bf.dk; mobil: 20 64 65 03