Arbejdsmiljørepræsentant i det private uden særlig beskyttelse

29-11-2017 af
Højesteret har den 29. november afsagt en dom, der slår fast, at et BF-medlem, der var arbejdsmiljørepræsentant og blev fyret ikke nød nogen særlig beskyttelse. En problematisk retstilstand, mener BF’s formand Tine Segel.
Arbejdsmiljøloven slår fast, at en arbejdsmiljørepræsentant er beskyttet »på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige områder«. Men hvad hvis man er ansat i det private, hvor akademikere ikke har en overenskomst? Er man så ikke særligt beskyttet, hvis man som arbejdsmiljørepræsentant eksempelvis skal kritisere arbejdsmiljøet?

Det spørgsmål har BF – sammen med Akademikerne – prøvet ved både Københavns Byret, Østre Landsret og Højesteret, fordi BF’s medlem Bolette Garmin var valgt og fungerede som arbejdsmiljørepræsentant, da hun blev fyret fra sit arbejde hos Carlsberg IT. 

Alle tre retsinstanser har givet Bolette Garmin medhold i, at der var tale om en usaglig fyring, og tilkendte hende erstatning efter funktionærlovens bestemmelser. Men det var kun Østre Landsret, der gav BF medhold i det principielle spørgsmål om, at en arbejdsmiljørepræsentant har en særlig beskyttelse, og at man derfor skal gå langt for at finde en tilsvarende overenskomst. 

Da byretten så på sagen i 2015, mente den ikke, at det ikke var godtgjort, at der fandtes en »tilsvarende, faglig overenskomst«, og den afgørelse har Højesteret netop stadfæstet.
- Jeg er utrolig ærgerlig over Højesterets afgørelse, også på vores medlems vegne, siger BF’s formand Tine Segel.

- Jeg tager naturligvis dommen til efterretning, og vi i BF og Akademikerne vil nu nærlæse og drøfte den. Men umiddelbart synes jeg, at det er yderst problematisk, at en akademiker, der påtager sig hvervet som arbejdsmiljørepræsentant ikke er særligt beskyttet. Og det er et problem, som vi må arbejde sammen om at løse.

Hul i loven
Karen-Margrethe Schebye, der som advokat for Bolette Garmin, BF og Akademikerne har ført sagen er ærgerlig over afgørelsen.
- Fra Højesterets side mener man ikke, at der er nogen særlig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, hvis man ikke kan finde en overenskomst, der passer på arbejdsmiljørepræsentantens arbejde. Det er ensbetydende med, at der kan være arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke har nogen ansættelsesmæssig beskyttelse. Eksempelvis vil en nyansat akademiker, der vælges som arbejdsmiljørepræsentant i en uorganiseret virksomhed, formentlig i de første 12 måneders ansættelse være helt ubeskyttede i forhold til usaglig afsked, da de tilsyneladende alene er beskyttet af funktionærlovens bestemmelser i funktionærlovens § 2b, siger Karen-Margrethe Schebye.
 
Hun peger på, at det er en udfordring, at både lønmodtagere og arbejdsgivere efter Højesterets dom stadig vil være uafklarede i forhold til, præcis hvad man har at rette sig efter på arbejdsmiljøområdet vedrørende ansættelsesbeskyttelse. Der vil være områder, hvor der vil kunne findes tilsvarende overenskomster, og der derfor er en særlig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, og områder – som i Bolette Garmins tilfælde – hvor der ikke kan findes nogen særlig beskyttelse. 
 
- Dommen er et klart signal fra Højesteret om, at der er behov for, at lovgiverne reparerer det hul, der er i arbejdsmiljøloven. Arbejdsmarkedet har, siden bestemmelsen i § 10, stk. 2 fik dens nuværende indhold i 1972, udviklet sig i retning af, at der er færre organiserede virksomheder, og at de organiserede virksomheder beskæftiger sig med nye områder, der ikke er omfattet af gældende overenskomster. Det hul i loven kan Højesteret ikke reparere siger dommen, det skal lovgiverne, siger Karen-Margrethe Schebye