BF i Pressen: Biblioteker skal bryde ældres ensomhed

27-11-2017 af

Kan bibliotekerne spille en rolle i forhold til at bryde ældres ensomhed. Ja, mener tænketanken Fremtidens Biblioteker, der i et projekt med fire biblioteker har arbejdet på at indsamle viden om, hvordan det skal gøres i praksis. Fint tiltag, mener BF's formand Tine Segel, der samtidig understreger, at arbejdet skal ske med udgangspunkt i bibliotekernes kerneområder.

Et projekt under tænketanken Fremtidens Biblioteker har arbejdet med, hvordan bibliotekerne kan være med til at afhjælpe ensomhed på bibliotekerne. 50 ældre i Skælskør, Varde, Dalum og København er blevet interviewet, og bibliotekerne i de lokale områder har sat gang i en række aktiviteter for at bryde de ældres ensomhed.

På baggrund af projektet har tænketanken Fremtidens Biblioteker samlet ny viden om, hvordan man kan arbejde med at bryde ældres ensomhed og peger på en række veje, bibliotekerne kan gå.

BF's formand Tine Segel er som udgangspunkt positiv over for, at bibliotekerne kan være med til at løse den slags opgaver. Men det skal ske med respekt for bibliotekets kerneopgaver, mener hun og siger blandt andet:


"Hvis man som bibliotek løser nogle velfærdsopgaver for andre forvaltninger, er det vigtigt, at man ikke kigger meget firkantet på kommunekasserne. for hvis man både sparer på bibliotekerne og lægger de her projekter ind i driften, går ressourcerne fra andre ting. Det kan godt være bibliotekets opgave at starte og lægge hus til klubber for ældre. Men det skal ske i samarbejde med f.eks. frivillige organisationer, for bibliotekarerne har mange andre vigtige opgaver.


Læs hele artiklen i Politiken her

Se mere om projektet her.