BF sætter kulturpolitikken på dagsordenen

11-09-2017 af
BF har i anledningen af kommunalvalgkampen inviteret kulturpolitikere til at skrive debatindlæg for at sætte fokus på betydningen af biblioteket som drivkraft i lokalsamfundet.
En by med et stærkt kulturliv og et godt bibliotek som samlingssted er ofte en by i vækst og en by med deltagende, aktive og engagerede borgere. Derfor ønsker BF under kommunalvalgkampen at sætte fokus på de politiske visioner for kulturen, som kan være med til at skabe sammenhængskraft i kommunen.

BF har derfor inviteret kommunalpolitikere i hele landet til at skrive et debatindlæg om deres idéer til, hvordan kulturen, biblioteket og ikke mindst bibliotekaren kan gøre en forskel i borgernes hverdag.

Debatindlæggene offentliggøres løbende i BF’s nyhedsbrev og/eller på BF’s Facebook-side.

Læs de første debatindlæg her.