Bliv faglig meningsdanner

24-10-2017 af
BF søger 10 dedikerede BF’ere til en spændende miniuddannelse i meningsdannelse. Skal det være dig?
Bibliotekarforbundet giver i januar 2018 10 engagerede medlemmer mulighed for at deltage i en sjov og lærerig miniuddannelse i meningsdannelse - en uddannelse i at gøre sin faglige stemme hørt. 

BF vil gerne understøtte medlemmer med faglige budskaber på hjerte til at komme til orde i den offentlige debat med perspektiver, erfaringer og indsigt fra hverdagen på arbejdspladserne. 

På meningsdanneruddannelsen vil deltagerne:
• Lære at skrive debatindlæg med klare og fængende budskaber
• Få redskaber til at kommunikere med udgangspunkt i egen faglighed 
• Lære at fortælle om deres erfaringer fra arbejdslivet, så andre lytter med
• Få et netværk af engagerede kolleger fra hele landet, som de kan bruge resten af livet

Du skal skrive en motiveret ansøgning og overbevise os om, hvorfor netop du skal have en plads på holdet.

Læs mere på bf.dk/meningsdanner

Uddannelsen afholdes i samarbejde med Tænketanken Cevea.