Løbetur ved Marienborg

21-03-2017 af
BF’s formand Tine Jørgensen er inviteret til løbetur med Statsministeren i næste uge. På BF’s Facebook-side kan du give hende idéer til, hvad hun skal fremhæve i sin samtale med Lars Løkke.

Foto: Anna Langhorn


Statsminister Lars Løkke Rasmussen har gennem længere tid inviteret fremtrædende erhvervs- og organisationsfolk til løbetur og morgenmad på Marienborg, og mandag den 27. marts er BF’s formand blevet inviteret til at trække i løbetøjet.


For BF er det en anledning til at fortælle om medlemmernes kompetencer og fremtidige rolle på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis du har en vigtig pointe, som Tine Jørgensen kan tage med til Statsministeren. 

Gå ind på BF’s Facebook-side og skriv en kommentar.