Tilbud: Diplomuddannelse i »Det personlige lederskab«

25-04-2017 af
BF tilbyder medlemmerne et enkeltfag i et diplomlederforløb til en særlig fordelagtig pris. Modulet er en del af den offentlige lederuddannelse og et godt sted at starte, hvis du ønsker en diplomuddannelse i ledelse.

Få en øget forståelse af hvordan dine egne ressourcer, værdier og etik udgør dit lederskab ved at tilmelde dig »Det personlige lederskab«, som er ét af seks standardmoduler i Den offentlige lederuddannelse (DOL). Modulet er et godt sted at starte på din diplomuddannelse i ledelse, hvad enten du er erfaren, ny eller kommende leder, mellemleder eller teamleder. 

En lederuddannelse kan have en positiv effekt i forhold til både løn og fremtidige karrieremuligheder, og giver desuden nye og kommende ledere et indblik i ledelsesfaget.

På modulet »Det personlige lederskab« udvikler du din egen ledelsesmæssige praksis ud fra en øget forståelse af og kendskab til forskellige ledelseskompetencer og ledelsesidentiteter med udgangspunkt i tre hovedtemaer
  • Det personlige lederskab
  • Dine og dine medarbejderes roller, positioner og relationer
  • Ledelsesrummet som scene for personaleledelse
Læs mere om diplomuddannelsesforløbet i BF’s oversigt over kommende arrangementer: