BF i pressen: Faglighed og værdier gør forskellen i fremtidens bibliotek

03-01-2018 af

Vi skal værne om bibliotekernes lærings-, dannelses- og oplysningsprojekt og om bibliotekernes unikke position som et ikke-kommercielt sted. Det er vigtigt for fremtidens værdigrundlag og velfærd, skriver formand for Bibliotekarforbundet, Tine Segel i Altinget.

Foto: Jacob Boserup

Af Tine Segel, formand for Bibliotekarforbundet

Det er en sejlivet myte, at biblioteker bliver overflødige, fordi internettet giver fri og lige adgang til viden og information. Lad os én gang for alle forholde os til fakta. Der findes ingen gratis tjenester.

Vi skal enten betale for indhold eller med vores data, en ny valuta, som vi endnu ikke ved, hvordan vi skal forholde os til hverken lovgivningsmæssigt eller som enkeltindivider. På markedsvilkår er der ikke noget, der er gratis. Og selvom streaming af bøger og musik er ”billigt”, er der stadig borgere, som ikke har råd til at betale et abonnement.

Som samfund skal vi værne om bibliotekernes lærings-, dannelses- og oplysningsprojekt og om bibliotekernes unikke position som et ikke-kommercielt sted. Den nuværende bibliotekslov giver gode rammer for at udfylde og udvikle det projekt i takt med samfundsudviklingen, men hvis kulturministeren alligevel ønsker en ny lov, vil det vigtigste for mig være, at den fortsat bliver en rammelov, der ikke detailstyrer.

Den nuværende bibliotekslov giver en ramme, men også en vis spændvidde for bibliotekerne. Spændvidden er vigtig, da kommunerne har behov for, at biblioteket spiller ind i kommunens strategi og understøtter lokale initiativer.

Væsentligt værdigrundlag

Samtidig vil det være vigtigt for mig, at en ny lov bygger på bibliotekernes nuværende værdigrundlag. Den amerikanske professor David R. Lankes fra University of South Carolina lister følgende værdier som centrale i biblioteket: service, læring, respekt for forskellighed, åbenhed samt intellektuel frihed og tryghed.

Historisk set står bibliotekerne på borgernes side forstået på den måde, at de tager udgangspunkt i borgerens situation og behov her og nu uden fordomme og uden at have en bestemt dagsorden. De er garant for uformel læring og uafhængig oplysning – empowerment af borgeren er et væsentligt omdrejningspunkt, og det skal det fortsat være.

Men hvordan skal disse værdier skinne igennem i det daglige arbejde på bibliotekerne? Hvordan skal medarbejderne forvalte de værdier i en nutidig digital kontekst? Og hvordan skaber bibliotekerne frugtbare samarbejder med andre kommunale aktører uden at gå på kompromis med det værdigrundlag?

Det er nogle af de spørgsmål, en national biblioteksstrategi skal svare på. Og det er i min optik her, det største potentiale på biblioteksområdet ligger. Kulturministeren må i tæt samarbejde med aktørerne på biblioteksområdet udarbejde en national strategi, som definerer de roller, biblioteket skal påtage sig i fremtiden, og den værdi, det skal skabe i samfundet.

Biblioteket som velfærdsinstitution

En af de roller, som jeg gerne så udfoldet i en mere strategisk retning, er biblioteket som aktiv aktør i lokalsamfundet. Vi skal vænne os til at se biblioteket som opgaveløser i forhold til forskellige samfundsudfordringer, men vi skal holde os for øje, at det sker med udgangspunkt i bibliotekets formål og værdier.

Denne rolle har flere biblioteker allerede påtaget sig. For eksempel i Brønderslev, hvor man med projektet Småt Brændbart har forsøgt at gentænke bibliotekets rolle i landdistrikterne og komme med bud på, hvordan biblioteket kan tilgå rollen som velfærdsaktør.

”Projektet kobler sig til den udvikling, hvor kultur bruges som et middel til at knække såkaldte “wicked problems”, det vil sige komplekse problemer, der ikke kan løses fra én vinkel, men kræver mange vinkler”, som der står i projektets formål.

Dette handler for eksempel om ensomhed, socialt udsatte familier og integration af flygtninge. Her har biblioteket en kompetence- og ressourceværktøjskasse med læring, kultur, identitet, fællesskab og demokrati, der kan kobles til og udvide andre fagområders løsningsmodeller. En spændende ny rolle, som med fordel kan udvikles, men som også fortjener en diskussion om fordele og ulemper.

Biblioteket som platform for medskabelse

En anden rolle, som en national strategi kunne udfolde, er rollen som dannelsesinstitution set i lyset af det nye digitale dannelsesbegreb, som vokser frem. Som professor ved SDU Kirsten Drotner siger, vil et dannet menneske i fremtiden ikke blot være dygtig til at tilegne sig viden gennem læsning, men også ved at være en aktiv medproducent i de samtaler, der foregår i samfundet eksempelvis på sociale medier.

Det skabende element og evnen til at navigere i en til tider uoverskuelig digital kontekst bliver mere og mere vigtig. Og det er den dannelsesproces, som bibliotekerne fremover skal være med til at understøtte.

Det kræver, at bibliotekerne aktivt kommer på banen og bliver platform for medskabelse. For læring og dannelse er tæt forbundet med selv at producere og være kreativ.

Derfor er den ”maker-bevægelse”, som i disse år vokser frem på bibliotekerne, helt i tråd med samfundsudviklingen. Men vi mangler måske retning på projekterne, og vi mangler måske at forklare, hvorfor bibliotekerne bevæger sig i den retning, som de gør. Igen vil en national biblioteksstrategi være vejen frem.

Fagligheden gør forskellen

Ud over disse konkrete bud på områder, som en national strategi kunne tage fat på, er det vigtigt for mig i denne debatrække at åbne op for en diskussion af, hvilken professionalisme der kræves af bibliotekarerne i fremtiden.

Cepos spørger, hvorfor medborgerhuset og den lokale café og boghandel ikke kan løfte den opgave, som bibliotekerne løser. Det er der heldigvis et meget enkelt svar på – nemlig faglighed. Kernen i biblioteket er ikke kun samlingen eller rummet, men i lige så høj grad de ansattes møde med brugerne. Det er formidlingen, engagementet og den viden, der knytter sig til materialerne og lokalsamfundet, som gør forskellen.

Så når vi definerer strategierne fremadrettet, er de fagprofessionelles stemme meget vigtig. For de kan om nogen sætte ord på den udvikling, som er i gang på bibliotekerne.

For som jeg ser det, er fremtiden her allerede. Den udvikling, jeg ønsker mig for bibliotekerne, er på vej i det små. Men vi står i en overgangsperiode, hvor udviklingen går stærkt, og vi er nødt til at stoppe op og tænke os om, så det bliver helt bevidste strategiske valg med fuld politisk opbakning, som fører bibliotekerne ind i fremtiden.