BF’s generalforsamling får ny dato og nyt sted

03-05-2018 af
Bibliotekarforbundets generalforsamling rykkes fra den 27. og 28. oktober til den 10. og 11. november 2018. Samtidig rykker den længere mod vest, fra Hotel Nyborg Strand til Radisson Hotel i Aarhus.

BF’s forretningsudvalg har besluttet at rykke BF’s generalforsamling fra den 27. og 28. oktober til den 10. og 11. november. Beslutningen skyldes, at Bogforum og de oprindelige datoer for BF’s generalforsamling faldt i samme weekend. Mange af BF’s medlemmer deltager typisk i Bogforum, og derfor vurderede BF’s forretningsudvalg, at det er i medlemmernes interesse, at de får mulighed for at deltage i begge arrangementer. Dette sikrer man ved at BF rykker datoerne for sin generalforsamling til den 10. og 11. november.

På grund af det ændrede tidspunkt har BF måtte finde nye, egnede lokaler til generalforsamlingen. Derfor afholdes generalforsamlingen nu på Radisson Hotel i Aarhus.