Diskussion om den danske aftalemodel blusser op

08-05-2018 af
Danmark har langt flere tabte arbejdsdage pga. konflikt end resten af Norden, det skyldes bl.a. brugen af lockout og lovindgreb, viser studie. Vi skal sikre, at modellen virker efter hensigten, fastlår BF’s formand.


I kølvandet på et dramatisk OK18-forløb er der opstået en diskussion om den danske model. Den trænger til et eftersyn mener flere, bl.a. Mette Frederiksen (S). Og i Danmark er der rent faktisk flere konflikter end i de øvrige nordiske lande.
I perioden 2008-2016 mistede Danmark 1,1 mio. arbejdsdage på det offentlige område på grund af konflikt, hvilket er mere end, hvad resten af Norden mistede tilsammen ifølge Magisterbladet. Og det er derfor de nordiske lande, Mette Fredriksen har som forbillede, når hun vil ændre den danske model.

Armslængden mangler 
I forhold til aftalemodellerne i de andre nordiske lande skiller den danske aftalemodel sig ud på to punkter: Brug af lovindgreb og brug af lockout.
Regeringen kan benytte- og benytter sig relativt ofte af lovindgreb til at stoppe en konflikt sammenlignet med de andre nordiske lande. 
Mette Frederiksen (S) har til TV2 udtalt, at hun ønsker at ændre den danske model efter svensk eller norsk forbillede. Det skal have til formål at øge armslængden mellem regeringen som offentlige arbejdsgiver og de offentlige ansatte lønmodtagere. Måden den danske aftalemodel foregår på i dag, gør den nemlig afhængig af regeringens evne til at adskille rollen som arbejdsgiver og som lovgiver. 
Desværre viste med lockouten af lærerne i 2013, at overenskomstforhandlingerne ikke går fri for politisk indblanding. Dengang fik lockouten først sin afslutning d. 26. april, da den havde varet i 25 dage, efter et flertal i Folketinget vedtog et lovindgreb.  
Det er værd at nævne, at Danmark er det eneste land i Norden, hvor de offentlige arbejdsgivere gør brug af lockouten, viser et studie fra Aalborg Universitet december 2017.

Formand for Bibliotekarforbundet Tine Segel siger.

- Jeg synes, det er positivt, at der er åbnet op for, at vi her efter OK18 drøfter den danske model. I fagbevægelsen frygtede vi længe, at der var tale om aftalt spil på arbejdsgiversiden. Derfor støtter jeg også det borgerforslag, der er stillet om, at de penge, der spares på en konflikt, skal øremærkes velfærd. Ligesom jeg synes, det er godt, at man får givet den danske model et eftersyn og dermed sikret, at den virker som den skal. Det er vigtigt, at det bliver en partsproces, så alle bliver hørt. 

Den danske aftalemodel rammer ikke parterne lige hårdt under konflikt. Når fagbevægelsen strejker eller bliver lockoutet, tærer konflikten på både medlemmer og strejkekasser. De offentlige arbejdsgivere sparer derimod penge til lønninger under en konflikt.
Borgerforslaget prøver at få rettet op på den skævhed ved at sende de opsparede penge fra en eventuel kommende konflikt tilbage til velfærden. 
I Sverige og Norge har man forskellige foranstaltninger, som skal sikre armslængde i overenskomstforhandlingerne. I Norge, hvis system minder mest om det danske, har man nedsat et uafhængigt Rigslønsråd, Rikslønnsnemden, som bestemmer indholdet af et lovindgreb i stedet for regeringen. Armslængdeprincippet er på den måde bevaret. 

OK18 til urafstemning
Snart vil OK18-forliget blive sendt til urafstemning hos BF’s medlemmer, det samme sker i de andre organisationer, og resultaterne vil herefter blive offentliggjort imellem 4.-6. juni. BF’s bestyrelse og de øvrige organisationer anbefaler, at man stemmer ja til forslaget. 
Hvis det bliver et samlet nej, vil en konflikt træde i kraft 5 dage efter: d. 11. juni. Se mere om OK18 på bf.dk/ok18