Fortsat meget vanskelige forhandlinger om OK18

20-02-2018 af
Mandag og natten til tirsdag er der kommet gang i det statslige forhandlinger, også ved AC-bordet. Om der opnås enighed er endnu uvist. Risikoen for en konflikt er derfor fortsat til stede

Trods gentagne møder mellem parterne er det første tilsyneladende gennembrud i forhandlinger om OK18 først kommet mandag den 19. februar. 

Der er dog fortsat ikke opnået enighed om den økonomiske ramme for forhandlingerne. Staten som arbejdsgiver hævder, at de offentlige ansat trods flere magre overenskomster fortsat er foran det private område lønmæssigt. Men den regnemetode er de offentlige ansattes fagforeninger langt fra enige i. De mener, at der skal en større økonomisk ramme på bordet. Desuden er parterne også langt fra hinanden, når det gælder lærernes arbejdstidsaftale og den betalte frokostpause.

De vanskelige forhandlinger på statens område betyder samtidig, at der heller ikke er gang i forhandlingerne på det kommunale eller regionale område.

Usædvanligt forløb

BF’s formand ærgrer sig over det, som hele fagbevægelsen beskriver som et meget udsædvanligt forhandlingsforløb.

- Vi har desværre været lang tid om at komme frem til reelle forhandlinger. Det har været et meget frustrerende forløb. Jeg håber fortsat, at disse forhandlinger vil ende med et resultat, og at vi indgår en overenskomst, men jeg må konstatere, at det fortsat er svære forhandlinger. Derfor er der fortsat stor risiko for, at vi ender i en konflikt, siger Tine Segel

Lykkes det ikke parterne at få gang i reelle forhandlinger, kan der varsles konflikt fra den 28 februar. Sker det, vil det betyde, at der vil være offentligt ansatte i staten, der skal strejke fra 1. april. Det kan dog i skrivende stund ikke udelukkes, at hele det offentlige område vil blive udtaget til strejke eller eventuelt kun dele af det. Som modsvar kan arbejdsgiverne vælge at lockoute, hvilket arbejdsgiverne eksempelvis gjorde under lærerkonflikten ved OK13-forhandlingerne.

Inden man kommer så vidt, har parterne dog sandsynligvis været i forligsinstitutionen, der vil forsøge at finde et resultat, som begge parter kan nikke ja til.


Konfliktlån

I tilfælde af konflikt har Akademikerne, der er BF’s centralorganisation, besluttet, at medlemmer, der enten rammes af strejke eller lockout tilbydes et konfliktlån. Samme model er også godkendt af BF’s hovedbestyrelse, da BFs vedtægter giver mulighed for at yde enten konfliktstøtte eller konfliktlån. 

I tilfælde af strejke eller lockout får de ramte medlemmer ingen lønindtægter. Derfor får de støtte fra deres fagforening enten i form af konfliktstøtte, som der skal betaltes skat af, eller et konfliktlån. BF’s hovedbestyrelse så flest fordele ved at vælge en model med konfliktlån, fordi det betyder, at medlemmet låner penge af forbundets strejkekasse nogenlunde svarende til det beløb, vedkommende ville få udbetalt efter skat. Ved et lån, skal der ikke betales skat og arbejdsmarkedsbidrag, beløbet hvert enkelt medlem skal have fra strejkekassen er derfor mindre og dermed tømmes strejkekassen langsommere. Det betyder, at medlemmerne efterfølgende skal indbetale færre penge, når strejkemidlerne skal genetableres.


Læs mere om konfliktlån her.

Læs mere om OK-forhandlingerne her.