Historisk stort JA blandt BF’s medlemmer til OK18

04-06-2018 af
97% har stemt ja til OK18-resultaterne. Rekordhøj Ja-procent skyldes stort engagement blandt medlemmer og TR, mener BF’s formand.
Urafstemningen blandt BF’s medlemmer om OK18-resultaterne er nu afsluttet, og resultatet af afstemningen er et klart ja fra BF’s medlemmer. 

I alt 97,05 % af Bibliotekarforbundets medlemmer valgte nemlig at sætte krydset ved JA i forbindelse med urafstemningen blandt BF’s medlemmer. Udover den store tilslutning til ok-resultatet stemte blot 1,65% Nej og 1,3% blankt i urafstemningen. Stemmeprocenten ved urafstemningen nåede helt op på 78,2%.

BF’s hovedbestyrelse har også efterfølgende tiltrådt resultatet, som de formelt skal. 

- Med den store Ja-procent blandt medlemmerne var det en let beslutning at træffe, siger BF’s formand Tine Segel, der fortsætter.

- Ikke mindst takket være vores mange aktive TR’ere og vores medlemmers store engagement i hele overenskomstforløbet har vi fået dette store JA fra BF’s side.

I følge en pressemeddelelse fra Akademikerne, AC, er den samlede stemmeprocent blandt akademikerforbundene er på 58 procent, og 98,99 stemte JA og 1,01 stemte Nej. Det samlede CFU-resultatet er dermed også et JA.

Den samlede holdning blandt alle kommunale og regionalt ansatte medlemmer offentliggøres først onsdag d. 6 juni. 

bf.dk/OK18 kan du læse mere om OK18.