Folke- og forskningsbiblioteker skal byde hinanden op til dans

24-01-2019 af
Folke- og forskningsbiblioteker skal samarbejde på tværs for at lære af hinanden og sætte fokus på bibliotekets kerneværdier, skriver to BF-medlemmer.
”I Danmark har vi en masse fantastiske forskningsbiblioteker og en masse fantastiske folkebiblioteker og som biblioteker er de en del af den samme gruppe, men de byder næsten aldrig hinanden op til dans. De taler næsten ikke sammen.”

Sådan skriver biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune, Christian Lauersen og Marie Engberg Eiriksson, der er bibliotekar og teamansvarlig for kommunikationen på Gladsaxe Bibliotek, i deres artikel på The Library Lab om samarbejdet mellem folke- og forskningsbiblioteker.

De mener, at hvis folke- og forskningsbiblioteker samarbejdede mere på tværs, ville det resultere i nye initiativer og services.

Biblioteker handler om mennesker
De to bibliotekssektorer deler de samme værdier såsom fri og lige adgang til informationer, plads til forskellighed og inklusion, livslang læring og social ansvarlighed. For begge typer biblioteker er kernen, at biblioteker handler om mennesker, skriver Christian Lauersen og Marie Engberg Eiriksson. Forskellen er, at det ofte er forskellige grupper, der kommer på henholdsvis folke- og forskningsbiblioteker. På folkebibliotekerne vil man for eksempel møde børn, mennesker med læsevanskeligheder og flygtninge. På forskningsbiblioteker vil de besøgende oftest være studerende, undervisere og forskere.

Men en studerende kan også sagtens være en del af kulturelle og sociale aktiviteter på et folkebibliotek, ligesom en ingeniør på det lokale kraftværk sagtens kan interessere sig for nye forskningsresultater, samtidig med at han kommer på sit lokale bibliotek.

Saml kræfterne
Pointen i Christian Lauersen og Marie Engberg Eirikssons artikel er primært, at de to typer af biblioteker ikke er hinandens modsætninger, og at det set ud fra et brugerperspektiv ikke nødvendigvis giver mening at dele folke- og forskningsbiblioteker op i to. Derfor skal de to institutioner samarbejde langt mere om fælles biblioteksopgaver såsom at lære borgerne om digitale færdigheder og kritisk sans.

I artiklen fremhæver forfatterne en række gode eksempler, hvor det er lykkedes at forene folke- og forskningsbiblioteker. Det gælder for eksempel i den norske by Drammen, hvor man har samlet tre typer af biblioteker under samme tag.

Læs hele artiklen og se flere gode eksempler her.