Digital Manager - Miniuddannelse i 6 moduler

Bliv uddannet til Digital Manager hos Bibliotekarforbundet. Digital Manager er en miniuddannelse bestående af 6 enkeltstående kursusmoduler, der samlet set udgør en uddannelse.

Næste hold på Digital Manager kører i København fra den 7. marts til den 18. april 2018. Vi åbner for tilmeldinger efter sommerferien.


Digital Manager - Miniuddannelse i 6 moduler - København, Marts-april 2018

Uddannelsen giver dig et godt udgangspunkt for at arbejde med digitale projekter og varetage digitale opgaver, og den bygger således videre på de kompetencer, som du har som f.eks. bibliotekar og informationsspecialist.

Hver af de seks moduler varer én kursusdag og kan tages enkeltvis, hvis du ønsker det. Du får et kursusbevis for hvert kursusmodul du gennemfører.

Tager du mindst fem ud af de seks moduler og består den tilknyttede test til hvert modul, får du et eksamensbevis som Digital Manager som dokumentation på, at du har gennemført den samlede miniuddannelse.

Du kan også vælge at tilmelde dig et eller flere enkeltmoduler i stedet for at tage den samlede uddannelse.

Testene er såkaldte ’multiple choice’ tests, som gennemføres online. Hver test tager ca. 15-20 minutter at gennemføre. Testen tager du efter kurset.

Om uddannelsen:
Moderne IT og web har stort fokus på at supportere forretningen og give værdi, uansat om man er ansat i en offentlig eller privat virksomhed. Det handler i bund og grund om at understøtte den forretningslogik, som virksomheden eller organisationen er baseret på.

Digital Manager-uddannelsen fokuserer på værktøjer til og principper for udvikling, design og strukturering af digitale løsninger og webapplikationer, startende med at definere forretningslogikken og hele vejen hen til slutproduktet at tjekke om forventningerne kan indfries.

Uddannelsen tager fat på de mange forskelligartede opgaver og udfordringer, som du møder i din dagligdag, når du arbejder med din organisations eller virksomheds website eller andre digitale løsninger.

I løbet af 2016 og 2017 har tre hold gennemført uddannelsen, som vi her udbyder for fjerde gang.


Få overblik over de seks moduler på ’Digital Manager:

Digital Manager, Modul 1: Start dit webprojekt med succes

Digital Manager, Modul 2: Informationsarkitektur – organisering, strukturering og labelling

Digital Manager, Modul 3: UX (User Experience) – at skabe gode brugeroplevelser
Digital Manager, Modul 4: HTML/CSS –  grundlaget for enhver webside

Digital Manager, Modul 5: Online tekster der virker – lær spillereglerne for at skrive til nettet

Digital Manager, Modul 6: Online Markedsføring – at være synlig digitalt

Uddannelsens forløb:
Vi starter med at se overordnet på hele processen, der ligger bag et succesfuldt webprojekt. Projektledelsen, kravspecificeringen, strategien. Vi beskæftiger os med, hvordan man bliver skarpere på at levere et website, som harmonerer bedst muligt med forretningslogik, som din virksomhed eller organisation bygger på.

Derefter går vi i gang med at arbejde med struktur, organisering, design osv, som sammen med en introduktion til de grundlæggende sprog webapplikationer er bygget på, tilsammen skaber brugerens oplevelse og bestemmer hvor hensigtsmæssig brugergrænsefladen er.

På de sidste af uddannelsens moduler tager vi fat på digital kommunikation – digitale tekster, tekstmodeller, mikrotekster osv. – og online markedsføring – SEO, SEM, Growth hacking osv. Discipliner hvor du som organisationens Digitale Manager kan sørge for, at I bliver mere synlige og gennemslagskraftige i den digitale verden.

Hele vejen gennem uddannelsen bliver undervisningen krydret med viden om helt aktuelle trends og tips, som du som Digital Manager kan bruge.

Efter at have taget uddannelsen vil du være i stand til at:

  • Håndtere webprojekter fra start til slut
  • Have effektive værktøjer til de enkelte opgaver i et webprojekt
  • Kunne rådgive om hensigtsmæssige valg og have dialog med leverandører osv.
  • Dokumentere din viden om digitale løsninger.

Undervisningsform:
Hele uddannelsen er praktisk tilrettelagt med en blanding af introduktioner, øvelser og dialog.

Uddannelsen er for dig som...
…arbejder med og som har fokus på de digitale medier og digitale løsninger og som vil gerne have værktøjskassen fyldt op med en lang række grundlæggende, værdifulde og effektive værktøjer og metoder.

Målgruppe:
Alle som har fokus på de digitale medier og digitale løsninger og som vil gerne have værktøjskassen fyldt op med grundlæggende og effektive værktøjer og metoder.

Uddannelsen er åben for alle interesserede.

Der er plads til op til 18 deltagere på uddannelsen.

Uddannelsen/kurserne gennemføres ved minimum 10 deltagere.

Erland Riis LavsenUnderviser på uddannelsen Digital Manager:
Erland Riis Lavsen, digital iværksætter, som har arbejdet med digitale medier og online forretningsudvikling fra internettets start. Han har været med til at uddanne mange tusinde mennesker inden for de digitale medier.

Erland har også stået for utallige digitale projekter, enten i eget regi eller på konsulentbasis. Som underviser er Erland meget engageret og passioneret. Undervisningen foregår med stor fokus på dig som kursist og i en uformel og humoristisk tone.


Deltagerpriser:

Pris for Digital Manager uddannelsen bestående af 6 moduler over 6 kursusdage:

  • Pris for medlemmer af Bibliotekarforbundet: 4.995 kr
  • Pris for ledige medlemmer samt studentermedlemmer: 1.295 kr (begrænset antal pladser)
  • Pris for ikke-medlemmer: 9.995 kr.

Du kan også vælge at tilmelde dig et eller flere enkeltmoduler i stedet for at tage den samlede uddannelse:

Pris for deltagelse i enkeltmoduler (1 kursusdag):

  • Pris for medlemmer af Bibliotekarforbundet: 995 kr pr. modul
  • Pris for ledige medlemmer samt studentermedlemmer: 295 kr pr. modul (begrænset antal pladser)
  • Pris for ikke-medlemmer: 1.995 kr pr. modul.

Priserne inkluderer:

  • Forplejning bestående af morgenbrød, frokostbuffet med en vand, kage samt kaffe, te samt isvand.
  • Adgang til kursusmaterialer via BF’s Learning Management System på learn.bf.dk.
  • Adgang til at gennemføre de tests, som giver dig eksamensbevis, hvis du består hele rækken, eller kursusbevis ved deltagelse i enkelte moduler.

Tilmeld dig hele uddannelsen Digital Manager 

Sted:
Undervisningen foregår hos Bibliotekarforbundet i Akademikertårnet på Lindevangs Allé 2 på Frederiksberg (frokosten indtages i Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, få minutters gå-afstand fra kursusstedet).

Har du spørgsmål...
...til miniuddannelsen, så kontakt Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i Bibliotekarforbundet, på nb@bf.dk eller tlf. 38 38 06 32.

Arrangør:
Miniuddannelsen Digital Manager er udviklet af Bibliotekarforbundet i tæt samarbejde med underviseren.