Gå til sidens indhold

Praktiske oplysninger

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet, også studentermedlemmer. Kontingent for oktober kvartal 2018 skal dog være betalt.

Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplejning (dog ikke drikkevarer) er gratis.

Der er begrænset plads i konferencelokalerne, til spisning og overnatning, hvorfor der er begrænset antal deltagerpladser. Deltagerpladserne bliver fordelt efter "først-til-mølle"-princippet.


Indkvartering og forplejning
Indkvartering fra lørdag til søndag sker på enkeltværelse på konferencehotellet eller på et nærtliggende hotel i gåafstand:

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus
- www.radissonblu.com/hotel-aarhus

Scandic The Mayor, Banegårdspladsen 14, 8000 Aarhus
- www.scandichotels.dk/themayor

Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus
- www.scandichotels.dk/hoteller/danmark/aarhus/scandic-aarhus-city

I den endelige bekræftelse fra BF, får du besked om på hvilket hotel, du er blevet indkvarteret.

Bibliotekarforbundet betaler måltiderne under selve generalforsamlingen. Dvs. til festmiddagen lørdag, morgenmad søndag og frokost søndag. Dog skal du selv betale drikkevarer til festmiddagen lørdag.


Transport
Deltagerne betaler selv for transporten til og fra arrangementet. Dog bliver transport med billigste offentlige transportmiddel refunderet for tillidsrepræsentanter. Kun hvis tillidsrepræsentanten ikke selv deltager, kan TR-suppleanten i stedet for denne få refunderet transportudgiften.

Der bliver udleveret refusionsblanketter til TR på selve generalforsamlingen. Beløbet overføres til din konto umiddelbart efter arrangementet.

Parkering
Udenfor hotellet og i parkeringskælderen er der 1000 parkeringspladser. Som deltager ved BF's generalforsamling kan du parkere gratis fra lørdag den 10.11. til søndag den 11.11.2018.

Når du kører ind i parkeringsanlægget, skal du tage en parkeringsbillet som normalt. I forbindelse med indskrivningen til generalforsamlingen kan du fra BF få udleveret en parkeringsbillet, som du skal bruge i stedet for, når du forlader parkeringsanlægget. Der er tale om en udkørselsbillet, som kun kan bruges til at køre ud af parkeringsanlægget én gang.

Bibliotekarforbundets%20Generalforsamling%202018