Gå til sidens indhold

Navnedebat: Navnet skal afspejle mangfoldigheden

Kære kollega. Jeg er medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og deltager i udvalget Stærk faglig stemme samt navnetænketanken. Jeg kan rigtig godt lide forbundets nuværende navn. Bibliotekarforbundet passer perfekt til min identitet som folkebibliotekar gennem 19 år. Navnet repræsenterer efter min mening de klassiske dyder, som har været kendetegnende for mit tankesæt og mit faglige virke. Alligevel anbefaler jeg en navneændring. Ikke af lyst, men af nød. Det kræver en forklaring.

Martin Schmidt-Nielsen

Tekst Martin Schmidt-Nielsen

Under min uddannelse ved Danmarks Biblioteksskole i Aalborg i 2000 var navnet Bibliotekarforbundet dækkende for alle mine medstuderende og mig. De fleste af os tænkte ikke nøjere over at melde sig ind i denne fagforening, for Bibliotekarforbundets navn rummede vores forestillinger om fremtidig identitet og funktion, og desuden blev vi ikke præsenteret for reelle alternativer. Vi var en homogen gruppe, og jeg gjorde som de andre.

Nye tider og vigtigheden af at hverve studerende

Nutidens og fremtidens studerende står i en helt anden situation. De er spredt på flere uddannelsesinstitutioner og kan gå flere veje i uddannelsen. Desuden har arbejdsmarkedet ændret sig væsentligt. Langt flere bibliotekarer end tidligere ansættes i private stillinger eller ved institutioner, som ikke er klassiske biblioteker. De studerende har således ikke længere et så homogent sigte med uddannelsen, som mine medstuderende og jeg havde.

I indledningen skrev jeg, at Bibliotekarforbundet efter min mening repræsenterer de klassiske dyder, men hvad repræsenterer ordet bibliotekar for de studerende? Noget gammeldags og folkebiblioteksrettet. Ordet er ikke dækkende for records manager, informationsspecialist, kulturformidler, data scientist, projektleder og alle de mange forskellige funktioner, de kommer til at varetage, og som naturligvis bliver en del af deres faglige identitet.

Jeg vil understrege, at jeg ikke forsager ordet bibliotekar. Det er et fint ord, og vi vil naturligvis vedblive at bruge det. Sagen er blot, at et traditionsrigt ord er et tveægget sværd, for selv om det udstråler positive værdier som tillid og grundighed, kan det være begrænsende og stå i vejen for forandring af den simple grund, at dets betydning er så veldefineret i manges bevidsthed. Et forbunds navn kan ikke være valplads for fortolkninger. Det skal være utvetydigt.

Forbundets undersøgelser af og mange samtaler med studerende fortæller med al tydelighed, at selve navnet er en hæmsko for hvervning. De unge ser ikke sig selv som klassiske bibliotekarer, og vi bliver som forbund fravalgt, uagtet at vi har forhandlingsretten på mange af deres fremtidige arbejdspladser, yder rådgivning på netop deres område og er værter for givtige, faglige fællesskaber. Desuden er konkurrencen om de studerende hård, og konkurrerende fagforeninger står klar med dyre indmeldelsesgaver. Sådan er virkeligheden, og jeg vil gerne indrømme, at jeg sandsynligvis ville agere på samme måde, hvis jeg var ung og under uddannelse i dag. Det var først langt inde i mit arbejdsliv, at jeg for alvor tænkte over min fagforening og dens store betydning.

De studerende er yderst vigtige for forbundet. De er fremtidens medlemmer, hvis kontingent skal dække rådgivning og fagligt virke, og de er udøvere af den faglighed, forbundet også i fremtiden skal understøtte. Med et faldende medlemstal er det absolut nødvendigt, at de studerende vælger os og ikke en konkurrerende fagforening. Fortsætter den nuværende udvikling, vil vi om ganske få år ikke kunne tilbyde den samme service som i dag og være nødsagede til at overveje at fusionere med en anden fagforening og dermed miste vores selvstændighed. Det er ikke spekulation. Det er som beskrevet på den seneste generalforsamling et faktum.

Det er således bydende nødvendigt, at vi ændrer navn til noget, som ved første øjekast repræsenterer de studerendes identitet.

Privatansatte bibliotekarer og akademikere

Det er ikke kun studerende, vi gerne vil hverve. En del privatansatte bibliotekarer er ikke medlem af en fagforening. Også her kunne en navneændring bidrage til at øge fokus på vores forbund. Navnet gør det ikke alene, og derfor er vi i gang med et udviklingsprojekt, der skal styrke vores interessevaretagelse for den gruppe. Ikke desto mindre er det en forudsætning for at kunne tiltrække opmærksomhed, at potentielle medlemmer allerede i navnet kan føle sig inkluderet i fællesskabet.

Dertil kommer de mange nye medarbejdere med akademisk baggrund, som ansættes i folkebibliotekerne. Min kollega, som har en anden uddannelse, har fortalt, at han føler sig ekskluderet af navnet på trods af, at han arbejder med nøjagtig det samme som sine bibliotekarkolleger. Derfor vægrer han sig ved at melde sig ind i forbundet, selv om vi burde være hans indlysende førstevalg. I dag er han medlem af en fagforening, hvis nyhedsbreve og kursustilbud han pr. automatik sletter ved modtagelse. Det er ærgerligt for både ham og os. Vi arbejder jo side om side i ens funktioner mod et fælles mål, så hvorfor skulle han ikke være rummet af forbundets navn? Det mener jeg, at han skal.

Hvis vi kan øge hvervningen af de øvrige akademiske medarbejdere, vil de gøre os stærkere i antal på arbejdspladserne, og de vil kunne deltage i vores faggrupper med nye faglige vinkler – nøjagtig som på arbejdspladserne.

Navneændring er en del af noget større

Et nyt navn kan naturligvis ikke stå alene. Der skal mere til for at sikre en stabil hvervning af medlemmer og samtidig servicere forbundets nuværende medlemmer i en tid med omskifteligt arbejdsmarked og nye krav til bibliotekarer samt naturligvis nye muligheder for faglig udfoldelse.

Derfor har forbundet skrevet et princip- og arbejdsprogram for 2019-2021 (se det på bf.dk). Her kan du læse om de tre politiske hovedspor, som er:

• Stærk faglig stemme

• BF’ere i en ny tid

• Karriere, kompetencer og arbejdsliv

Den politiske strategi vil sammen med en eventuel navneændring tegne vores forbund fremover og være en styrke.

Tænk over din faglige identitet

Så derfor, kære kollega, håber jeg, at du vil overveje din holdning til navneændringen nøje, inden du bestemmer dig. At du vil granske din faglige identitet og overveje, om den ligger i dit fagforbunds navn, i din uddannelse, som nu er ændret betragteligt, om den er funderet i din arbejdsplads, som blot er én blandt mange forskellige arbejdspladser, der betjener sig af bibliotekarer, eller om den udspringer af dit tankesæt og dit faglige virke.

Min identitet udspringer af mit tankesæt og mit faglige virke. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl. Jeg er folkebibliotekar. Ikke desto mindre kan jeg sagtens være i et forbund og dermed et fagligt fællesskab, som rummer langt flere end mig og mere end min personlige tilgang til faget. Et fællesskab, som i navnet repræsenterer en mangfoldighed på feltet, der ikke fandtes, da jeg i sin tid meldte mig ind i Bibliotekarforbundet.

Indlægget blev bragt i BF’s facebookgruppe om et nyt navn den 24. juni. Facebookgruppen var åben fra den 11. juni til slutningen af august for at give medlemmerne mulighed for at debattere faglig identitet og mulige navne. Debatten bruges i det videre arbejde i BF’s navnetænketank og hovedbestyrelsen omkring et muligt navneskifte.