Gå til sidens indhold
30. maj 2019 Af Anette Lerche

Læselyst er et demokratisk værn

BF's stedfortrædende formand Jette Fugl skriver om læselyst som demokratisk værn i Berlingske den 30 maj.

Hvad gør vi, når den sidste modstandsmand- eller kvinde dør, og der ikke længere er øjenvidner, der kan fortælle børn og unge, hvad Anden Verdenskrig handlede om? Det er tanker, man må gøre sig i en tid, hvor race og religion bruges som fjendebilleder. Hvad risikerer vi? Hvordan skal børn og unge forstå, hvad to verdenskrige kom til at betyde for Europa? Eller hvorfor FN, EU og menneskerettigheder blev efterkrigstidens svar på de enorme lidelser, verden havde været igennem. De spørgsmål er kommet op flere gange i løbet af valgkampen, fordi nye partier markerer sig ved at male stærke fjendebilleder og får taletid for børn og unge via sociale medier. Hvordan sikrer vi, at børn og unge fortsat lærer af historien, når de, der har oplevet den på egen krop, snart ikke er her længere? Når følelserne og erfaringerne bliver til fjerne fakta i en historiebog.

Løsningen er lige for. Historien lever videre i skønlitteraturen. Den forsvinder ikke, når den ældre generation dør. I skønlitteraturen får historien liv, som rammer os i hjertet. Og så husker vi den.

Ved at læse skønlitteratur lærer børn ikke kun, hvilke konsekvenser en verdenskrig havde i form af fakta om ændrede landegrænser, militære og civile tab. De føler også, hvordan det var at være i krig – forfulgt, fordi litteratur udvikler empati. Ved at læse om Anne Frank, der gemte sig på et loft i årevis for til sidst alligevel at miste livet i en koncentrationslejr, lærer børn at sætte sig ind oplevelsen af at blive lagt for had på grund af religion eller race. Det samme gør nyere børnelitteratur som Drengen i den stribede pyjamas, og der kommer hele tiden nye titler til.

Men børn bliver ikke født med lysten til at læse. De skal møde professionelle formidlere, der hjælper dem med at finde nøglen til deres læsehjerte. Hvis vi vil gøre børn til læsere, skal forældre, pædagoger og lærere prioritere deres tid med børnene til også at indbefatte biblioteksbesøg og ikke mindst mødet med en børnebibliotekar, der kan formidle skønlitteraturen og oplevelsen til dem. Derfor er det glædeligt, at der i foråret er blevet afsat 5,6 millioner kroner fra Kulturministeriet til at øge læselysten.

Der er brug for et nationalt og tværfagligt fokus, hvis udviklingen med børn, der læser mindre, skal vendes. I Bibliotekarforbundet glæder vi os over, at indsatsen netop skal fokusere på læselyst, og opfordringen til en kommende regering lyder, at læselyst skal være et nøgleord i en national læseindsats.

For det er, når man læser af lyst, at også historien og historierne rammer i hjertet.

Jette Fugl, stedfortrædende formand, Bibliotekarforbundet