Gå til sidens indhold

BF's ledernetværk

Bliv en del af BF's netværk for ledere og få faglig sparring og inspiration samt udvid dit netværk.

Arbejder du med ledelse, har du mulighed for at melde dig ind i BF’s lederkollegium. Formålet er at få sparring og inspirationen fra andre BF’ere med en ledende rolle på deres arbejdsplads samt et bredt netværk.

Fra nuværende medlemmer af kollegiet er der blandt andet udtrykt ønske om at tale om de politiske debatter på biblioteksområdet, der kører på samfundsplan samt diskutere alt lige fra bibliotekslov til ledelsesstrukturer, ledelsesstrategier og rekruttering af nye ledere. 

BF definerer ledere bredt. I lederkollegiet kan der både optages biblioteksledere, afdelingsledere, teamledere, projektledere med videre, ligesom der kan være tale om faglig ledelse både med og uden personaleansvar.

BF markerer sig som en organisation, der ønsker at understøtte ledere, så de kan opnå det bedst mulige arbejdsliv blandt andet via et stærkt netværk. Derudover kan kollegiet lave arrangementer understøttet af BF.

For mere info eller ønske om optagelse i kollegiet kontakt sekretariatschef Torben Jensen:

Email: toj@bf.dk
Telefon: 38 38 06 25
Mobil: 30 29 40 32