Gå til sidens indhold

Ledermentorordning

Er du ny i lederjobbet, og har du brug for gode råd fra en mentor? Eller har du lyst til at dele ud af din ledererfaring? Så er der nu mulighed for at blive en del af BF's nye ledermentor-ordning.

BF introducerer i februar 2020 en ny mentorordning for ledere. Mentorordningen gennemføres i samarbejde med forbundet Kommunikation og Sprog, Dansk Psykologforening - Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) samt Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD). Med samarbejdet lægges der op til en mentorordning udelukkende med fokus på ledelse, og ikke på faglighed. Det handler således om udvikling for og til ledere.

Til mentorordningen søger vi derfor både mentees og mentorer både fra den offentlige og den private sektor.

Hvert mentorforløb varer ca. et år, og det er forventningen, at der afholdes 6-8 møder i denne periode. Det er en fordel at mødes personligt, men det kan også aftales, at møder foregår telefonisk eller via Skype eller lignende. Medmindre mentor og mentee aftaler andet, forventes møderne at vare cirka 1½ time.

100 % af dem, som har deltaget i ledermentorordningen, anbefaler det til andre.

Både mentorer og mentees har fået noget ud af ordningen. Et par nedslag i evalueringerne fra KS og DP viser for eksempel at:

  • 80 % af mentorerne er helt eller overvejende enige i, at de har udviklet deres kompetencer inden for sparring, dialog, coaching med videre.
  • Forløbet har betydet, at 100 % af mentorerne har reflekteret over egen ledelsesrolle.
  • Små 90 % af menteesene er helt eller overvejende enige i, at de har udviklet sig som ledere og at de er blevet hjulpet til at håndtere konkrete udfordringer bedre.

Hvem kan blive mentee?
Ønsker du at blive mentee, er det eneste krav, at du er relativt ny som leder (har været leder under tre år), og at du har personaleansvar og/eller repræsenterer ledelsessiden.

Se faktaark for mentees

Hvem kan blive mentor?
Ønsker du at blive mentor er kravet, at du skal have været leder i mere end tre år som formel leder eller chef, og at du repræsenterer ledelsessiden.

Se faktaark for mentorer

Information og tilmelding
Du kan kontakte forhandlingschef Bruno Pedersen – bp@bf.dk – 3838 0610 – for at høre nærmere om mentorordningen frem til onsdag, den 11. december 2019.

Du kan tilmelde dig mentorordningen ved at udfylde et match-skema, og sende det til Bibliotekarforbundet bf@bf.dk senest onsdag, den 11. december.

Alle tilmeldte vil efterfølgende få besked om, om hvilken matchperson, man har fået tildelt, og alle inviteres til et opstartsmøde torsdag, den 6. ferbruar 2020 kl. 17.00-20.00 hos forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K.

Læs mere her: