Gå til sidens indhold

Når du skal ansættes i en privat virksomhed

Løn
Inden du skal forhandle løn, er det vigtigt at lave god research, så dit lønudspil bliver ambitiøst, men realistisk. Du kan bruge BF’s lønstatistik for privatansatte  til at få en ide om din ”markedsværdi”.  Du kan her finde lønstatistikker, der viser hvordan gennemsnitslønnen er i de forskellige brancher og stillingskategorier. Der er dog ikke to jobs, der er ens, og dine personlige kvalifikationer har også stor betydning – så brug konsulenterne i BF’s forhandlingsafdeling til at få sparring om dit lønudspil.

 

Som medlem af BF har du adgang til Lønmagasin for privatansatte. Her finder du udover udvalgte løntabeller information om andre vilkår i den samlede lønpakke. Du kan se, hvad andre typisk har af personalegoder og få tips til lønforhandlingen.

Kontrakten
De fleste privatansatte ansættes på individuel kontrakt, og det er vigtigt at kende den samlede pakke af vilkår, inden du skriver under.  BF anbefaler, at du får kontrakten tjekket igennem hos en af vores konsulenter. Vi kan vurdere om kontrakten overholder lovgivningen, om vilkårene er rimelige eller om der er punkter, der bør forsøges ændret.  

 

Du kan i BF’s standardkontrakt se, hvad der som minimum skal stå i en kontrakt.