Gå til sidens indhold

Konference for studerende: Den digitale humanist 2.0

Kom med til BF's konference for studerende den 26. oktober 2019, hvor vi sætter fokus på DEN DIGITALE HUMANIST.

LØRDAG DEN 26. OKTOBER 2019 kl. 11 til ca. kl. 22
SOHO + NOHO i Kødbyen, København

Når robotterne kommer, er der brug for en som dig, der er i stand til at forstå og afkode menneskelige behov. Brug for alle dem, der kan sikre det gode samspil mellem teknologi og mennesker og samtidig navigere i de etiske problemstillinger. For når teknologi og kreativitet mødes, skabes der værdi. Både værdi i form af kroner og ører - og i form af oplevet mening og formål. Derfor kan du som digital humanist være virksomhedens vigtigste medarbejder, når du er færdiguddannet. Kom med til KONFERENCEN, hvor vi sætter fokus på DEN DIGITALE HUMANIST.

Tilmeld dig senest søndag den 20. oktober 2019. Pladserne fordeles efter ”først-til-mølle” - begrænset antal deltagere.


PROGRAM:

10.30

Ankomst og indskrivning

11.00

Velkomst
Tine Segel, formand for BF, byder velkommen og introducer dagens konferencier, Nikolaj Sonne, journalist, tænkehat, foredragsholder og historiefortæller

11.20

So ein Digital Humanist
Camilla Mehlsen, medie- og uddannelsesrådgiver med speciale i medieadfærd og digital dannelse, i dialog med Nikolaj Sonne

12.00

Frokost

13.00

Du er den digitale fornuft!
Katrine Emme Thielke, digital rådgiver og ekstern lektor på Københavns Universitet

Med en digital uddannelse bliver du ikke kun en repræsentant for et digitalt mindset - du bliver også din kommende arbejdsplads' digitale fornuft. I Danmark er mange organisationer det, vi lidt uskønt kan kalde digitalt horny. Skal vi ikke nok have en app? Skal vi ikke lave noget funky og viralt på Youtube? Med din viden om processer, teknik og effekt, bliver du den, der skal hjælpe med at sige ja til det rigtige og nej til det forkerte. Og lære din organisation, at det, at købe et digitalt produkt, er som at købe en bil - det sekund den kører ud fra forhandleren, taber den i værdi. Katrine vil i sit oplæg fortælle, hvordan hun har gjort det i sit arbejde - og hvad I kan lære af det.

14.00

Som digital humanist er du den vigtigste medarbejder
Morten Gad, Kreativ direktør og Partner, Gorm Agency

Når teknologi og kreativitet mødes, skabes der værdi. Både værdi i form af kroner og ører - og i form af oplevet mening og formål. Derfor kan du som digital humanist være virksomhedens vigtigste medarbejder. Den digitale humanist har ikke en jobbeskrivelse eller en bestemt uddannelsesprofil – det er en kompetence og en indstilling. Det er evnen til både at forstå algoritmer og systemer såvel som allegorier og symboler.

15.00

Workshop: Mig og min digitale fremtid

15.20

Workshop: Min digitale fremtid

15.50

Paneldebat med Thielke, Gad og Mai
Jens-Erik Mai, institutleder og professor på Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet sammen med Katrine Emme Thielke og Morten Gad

16.30

Ai-ai-ai – kunstigintelligenssteppebrand
Nikolaj Sonne runder konferencen af med et dystert twist og knastørt bud på, hvordan AI bliver menneskehedens sidste opfindelse og ultimative undergang

16.55

Opsamling og afrunding

17.00

Pause ... vi går til NOHO

18.00

Middag, cocktails og hygge på NOHO


PÅ KONFERENCEN MØDER DU:

Nikolai Sonne er journalist, tænkehat, foredragsholder og historiefortæller. Nikolaj er måske en af de få danskere, der har levet af at sælge klistermærker. Men det er længe siden. Han er bedst kendt som vært på teknik og dimseprogrammet ‘So ein Ding’, der kørte på DR2 fra 2009 til 2018. Derudover holder han foredrag om teknologi for alt mellem regeringen og biblioteker.

Camilla Mehlsen er ekspert i digital medieadfærd og indehaver af Mehlsen Media. Hun er leder af den didaktiske enhed i forsknings- og undervisningsprojektet Digital (Ud)Dannelse (D.U.D.E) ved Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet og medlem af DJØF’s Tech DK Kommission. Camilla er forfatter til bl.a. "Teknologiens testpiloter " (Forlaget Mindspace, 2016), "Hvordan bliver vi digitalt dannede?" (med Vincent F. Hendricks) (Informations Forlag, 2018) og redaktør af undervisningsbogen LIKE (med bl.a. Vincent F. Hendricks). Læs mere på www.mehlsenmedia.dk.

Katrine Emme Thielke rådgiver om kommunikation og markedsføring i den digitale verden. Hun er uddannet på Informationsvidenskab, Aarhus Universitet, og har arbejdet i det private, på bureau og i det offentlige med at skabe sammenhæng mellem forretning og kommunikation. Katrine er ekstern lektor på Københavns Universitet og underviser på DMJX (diplom) i "Sociale medier i strategi og kommunikation". Hun er også forfatter til to bøger om sociale medier. I Katrines egen virksomhed laver hun kommunikationsstrategier (inkl sociale medier), indholdsstrategi, digital strategi og laver en række projekter der handler om at få lavet alt det arbejde, der nu en gang står i strategien. Læs mere om Katrine på emme.dk, hvor hun har blogget siden 2002.

Morten Gad er Kreativ direktør og Partner hos Gorm Agency. Morten arbejder med kreativ strategi på digitalbureauet GORM Agency, som er specialiseret i at forene kreativitet og teknologi inden for forretningskritiske discipliner som: UX-design og webudvikling – samt sociale medier og online marketing.

Jens Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet. I sin forskning og undervisning er han optaget af en fremtid med overvågning og digitale medier drevet af personlig information, hvordan vi skaber mening i en pluralistisk verden af kaos og filter bobler, og hvordan vi kan stole på information and dets kvaliteter hvis information bare er tegn skabt til at kommunikere med. Han er uddannet fra Danmarks Biblioteksskole og University of Texas at Austin. Læs mere på www.jenserikmai.info.


Pris for BF-studentermedlemmer: kun kr. 295,-

Pris hvis du ikke er medlem: kr. 1.995,-

Ny som studentermedlem af BF? Få de første 3 måneders medlemskab af BF gratis og kom med til konferencen!
Bliv medlem af BF


VENUES
Konferencen finder sted i New Yorker-inspirerede rammer i SOHO’s unikke konferencevenue og senere på dagen til middag i en helt special atmosfære på NOHO, hvor du også får serveret Kødbyens bedste cocktails.

SOHO
Flæsketorvet 68,1
1711 København V

NOHO
Flæsketorvet 26-28
1711 København V

Konference for studerende er arrangeret af BF.