Gå til sidens indhold

Fra studie til job

Din karriere begynder allerede, mens du læser. De valg du træffer i din studietid har stor betydning for, hvad du kommer til at arbejde med, når du er uddannet, og hvor hurtigt du kommer i job.

Hvis du først begynder at tænke på arbejdsmarkedet, når eksamensbeviset er i hus, så er du for sent ude. Din karriere begynder allerede, når du starter på studiet. De fag, du vælger, de netværk, du indgår i, og det du laver i din fritid kan få indflydelse på dit fremtidige arbejdsliv. Så er det nu, du skal i gang. F.eks. har det stor betydning, om du har et relevant studiejob, og det er vigtigt, at du starter jobsøgningen, før du er færdig.

Få hjælp i Bibliotekarforbundet

Mangler du inspiration til, hvordan du skriver en god ansøgning eller et overskueligt cv, er der hjælp at hente på Bibliotekarforbundets sider om jobsøgning.

Søger du studiejob, kan du som studentermedlem altid få feedback på din ansøgning og dit cv af Bibliotekarforbundets karrierekonsulent. Send ansøgning, cv og jobopslaget til karriere@bf.dk