Gå til sidens indhold

Arbejdsprogram 2019-2021

Vedtaget på generalforsamlingen den 30. marts 2019        .

Statsgruppens bestyrelse skal fungere som sparringspartner for Hovedbestyrelsen, Bibliotekarforbundets sekretariat, Perspektiv, Privatgruppen, netværks- og faggrupper om forhold og emner af relevans for statsansatte medlemmer af Bibliotekarforbundet.

Statsgruppen vil gennem perioden støtte op om de politiske fokusområder, der er vedtaget i Bibliotekarforbundets Princip- og arbejdsprogram: politisk strategi:

  • Stærk faglig stemme
  • Karriere, kompetencer og arbejdsliv
  • BF’ere i en ny tid


Medlemsrettede aktiviteter

Statsgruppens bestyrelse vil prioritere, at der afholdes medlemsrettede aktiviteter forskellige steder i landet. Alle arrangementer vil være med fagligt fokus, og netværk vil ligeledes være en væsentlig faktor.

Der vil blive afholdt gå-hjem-møder og temadage.

Bestyrelsen vil fortsat samarbejde med Privatgruppens bestyrelse, Data Science faggruppen og andre netværksgrupper i Bibliotekarforbundet om fælles arrangementer.

Faglige spørgsmål

Bestyrelsen følger udviklingen på det statslige arbejdsmarked og diskuterer fremtidige arbejdsopgaver og udfordringer. De medlemsrettede aktiviteter udspringer ofte af dette.

Bestyrelsen har fokus på udviklingen af medlemmernes kompetenceudvikling.

Statsgruppens bestyrelse har fokus på løn- og ansættelsespolitikken på det statslige område, som bl.a. følges gennem de to statslige TR-kollegier. OK21 skal sættes i gang i perioden, de statslige medlemmer vil blive orienteret om forløbet gennem nyhedsbreve, således at alle kan følge med og har mulighed for at blive hørt, uanset om man har en TR eller ej.

Bestyrelsen følger den udvikling der sker på uddannelsesområdet bl.a. med at Institut for Informationsstudier skal sammenlægges med Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Samarbejde

Bestyrelsen har et tæt samarbejde med Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse, blandt andet på fællesmøder et par gange om året. Bestyrelsen prioriterer desuden samarbejdet med Privatgruppens bestyrelse samt andre netværksgrupper i Bibliotekarforbundet.

Der vil i den kommende periode være fokus på de studerende, og bestyrelsen støtter dem i at deltage i vores arrangementer.

Desuden har bestyrelsen kontakt til Danmarks Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

Kommunikation med medlemmerne

Bestyrelsen udsender et nyhedsbrev til medlemmerne, som informerer om bestyrelsens arbejde og aktiviteter. Nyhedsbrevet udkommer efter behov.

Statsgruppens hjemmeside vedligeholdes løbende med informationer om Statsgruppen.

Statsgruppen har en åben gruppe på LinkedIn, hvor der er mulighed for at dele viden, arrangementer, jobopslag og i det hele taget være i dialog.