Gå til sidens indhold

Ændring af faggruppens vedtægter

En faggruppes vedtægter skal af og til ændres. Vedtægtsændringer skal til behandling på den enkelte faggruppes egen generalforsamling, og der her skal stemmes om ændringen i henhold til faggruppens egne vedtægter.

Husk at der gælder særlige regler for, hvornår vedtægtsændringer skal varsles over for faggruppens medlemmer!

Godkendelse i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse
Når der sker ændringer i faggruppevedtægterne, skal faggruppens bestyrelse huske at forelægge ændringerne til til godkendelse i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Faggruppens bestyrelse er også velkommen til før generalforsamlingen at orientere Bibliotekarforbundet og hovedbestyrelsen om de vedtægtsændringer, som man stiller forslag om.