Gå til sidens indhold

Webinar: Facebook annoncering

Det er ret enkelt at komme i gang med at annoncere på Facebook. På dette webinar gennemgår vi de vigtigste funktioner, som du skal bruge for at komme i gang med ’rigtig’ Facebook annoncering og ikke bare bruge ’boost’-knappen.

Alle har – eller næsten alle har – en Facebook-profil. Danskernes yndlingsmedie er den oplagte platform at reklamere på. Annonceprisen er forholdsvis lav, og du kan specificere dine målgrupper så detaljeret, at dine penge ikke går til spilde. Det er ret nemt at sætte op, og du kan annoncere for så lidt som 25 kr. om dagen.

På webinaret kommer vi ind på:

  • Introduktion til at annoncere på Facebook
  • Annonceringsmodulet i Facebook
  • Hvilke muligheder har du, og hvordan sætter du det op?

På webinaret bliver en række af funktionaliteterne i annonceringsmodulet gennemgået live, så du har mulighed for at stille konkrete spørgsmål.

Vær opmærksom på, at du kun kan annoncere via en Facebook-firmaside og ikke via din personlige Facebook-profil!!

Oplægsholder er Kim Marthedal Hansen, selvstændig konsulent i digital strategi, kommunikation og sociale medier og indehaver af Zigns. Kim har en grunduddannelse i kommunikation, suppleret med Spin og Politisk kommunikation fra Journalisthøjskolen og Content Marketing på merkonomniveau.

Vært ved webinaret er Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i BF.

Målgruppe: Webinaret er åbent for alle medlemmer af BF. Det er gratis at deltage.

Arrangør: Bibliotekarforbundet (BF).


Sådan deltager du i webinaret:
Du kan deltage via din computer eller via en tablet eller smartphone med Adobe Connect app installeret.

Deltager du via PC eller Mac, skal du bare have webadgang via en browser.

Deltager du via tablet eller smartphone, skal du før webinaret have downloadet Adobe Connect Mobile via App Store eller Google Play.

Kort før webinaret starter, sender vi dig på den mailadresse, som du har angivet ved din tilmelding, et link til møderummet.

Du kan gå ind i møderummet ca. 30 minutter før, webinaret starter. Vi anbefaler, du er inde senest 10 minutter før, så du kan nå at sikre dig, at du har god lyd.

Du kan deltage aktivt i webinaret ved at være med på chatten undervejs. Her kan du skrive kommentarer, spørgsmål og videndele med de andre webinardeltagere.

Webinaret, inkl. chatten, bliver optaget, så du og andre medlemmer kan se og høre det efterfølgende.


Hvad er et webinar?
Et webinar hos BF er et live oplæg, hvor du møder en underviser/oplægsholder og andre webinar-deltagere på nettet via din computer, tablet eller smartphone. Du hører underviseren og ser slides og evt. video. Undervejs kan du chatte med de andre deltagere og stille spørgsmål til underviseren og dermed deltage aktivt og påvirke, hvad I kommer ind på. Du behøver blot en computer, tablet eller smartphone, et par højtalere eller måske endnu bedre et par høretelefoner og endelig en nogenlunde god internetadgang, så kan du være med.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 28. august 2019

09.00 - 10.00

Sted

Tilmeldingsfrist

25. august 2019

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer

Log ind for at tilmelde