Gå til sidens indhold

Records Management Netværket (september 2019 - april 2020)

Records Management gennemgår i disse år en hurtig faglig og teknologisk udvikling og anses i stigende grad for at være en vigtig kompetence i forbindelse med IT, informationssikkerhed, GDPR, compliance, data management, kvalitetssikring m.m. "Records Management Netværket" er for dig, der arbejder med records management i den private eller offentlige sektor.

I "Records Management Netværket" er der fokus på udvikling og sparring i en fortrolig ramme. Som Records Manager står man ofte alene med sine synspunkter og faglighed. Det kræver, at man er klædt ordenligt på fagligt for at kunne få sat records management på dagsorden.

BF tilbyder dig et professionelt netværk på tværs af arbejdspladser, sektorer, opgaver og kompetencer, styret af en professionel facilitator og hele vejen igennem understøttet af BF.

Netværket mødes i alt 6 gange fra september 2019 til april 2020:

  • Tirsdag den 3. september 2019 kl. 13.00 - 16.00
  • Onsdag den 9. oktober 2019 kl. 13.00 - 16.00
  • Tirsdag den 26. november 2019 kl. 14.00 - 17.00
    efterfulgt af julearrangement med spisning
  • Torsdag den 23. januar 2020 kl. 13.00 - 16.00
  • Tirsdag den 3. marts 2020 kl. 13.00 - 16.00
  • Onsdag den 22. april 2020 kl. 13.00 - 16.00

BF er vært ved de tre første møder, som bliver afholdt i Akademikertårnet, Lindevangs Allé 2 på Frederiksberg.

Ved de følgende tre netværksmøder tager netværksgruppen på besøg hos hinanden og mødes således som udgangspunkt forskellige steder.

Alle netværksmøderne faciliteres af en erfaren og professionel faciltator, der er specialiseret i records management.

Hvad koster det at være med i netværket?
Introduktionspris for at deltage:

  • Pris for medlemmer af BF: 2.995 kr
  • Pris for ikke-medlemmer: 5.995 kr.

Prisen inkluderer deltagelse i seks netværksmøder med let forplejning de første tre møder, inkl. julearrangement med spisning efter det tredje netværksmøde.

Alle møder er faciliteret af Tine Weirsøe fra Scandinavian Information Audit.

Medlemsskabet af netværket er personligt, når netværksforløbet er gået i gang. Der er dog mulighed for at videregive deltagerpladsen til en kollega, hvis det sker inden forløbet er gået i gang.

Records Management Netværket oprettes, hvis der er mindst er 10 medlemmer.

Facilitator for netværket er Tine Weirsøe fra Scandinavian Information Audit. Tine har mere end 30 års erfaring med erfaring records og information management fra offentlige og private virksomheder i de nordiske lande, USA, Schweiz, Holland og Italien samt fra ansættelser i Novo Nordisk, på Børsen og i Industrifagene (nu DI). Hun var formand for det danske nationale udvalg bag ISO 15489-familien fra 2000 til 2009 og var fagansvarlig for records management på Master i Informationsforvaltning og Records Management (MIR), Aalborg Universitet og Københavns Universitet, 2012-2018. Tine Weirsøe er også underviser på BF's "Records Manager"-miniuddannelse.

Netværket er målrettet:
Alle BF-medlemmer og andre interesserede, som arbejder professionelt med records-/document management.

Optagelse i "Records Management Netværket":
Det er vores mål og ambition at sammensætte et netværk, som er så velfungeret som muligt, hvor alle kan bidrage med viden. Alle medlemmer af netværket skal derfor vurderes af netværksfacilitatoren i samarbejde med BF for at sikre, at medlemmets faglighed og kvalifikationer matcher netværkets profil og styrker netværket.

For at blive optaget som medlem af "Records Management Netværket" skal du:

  1. Tilmelde dig her via BF’s kalender
  2. Derefter sende en kort ansøgning, hvor du gør rede for: 1) din motivation for at ville deltage i netværket samt 2) hvad du mener at kunne bidrage med i netværket. Ansøgningen skal du sende til Niels Bergmann, arrangementsansvarlig i BF, på nb@bf.dk.

Ansøgningsfrist/tilmeldingsfrist: Onsdag den 14. august 2019.

Du får endelig besked, om du er optaget i "Records Management Netværket" senest fredag den 16. august 2019.

"Records Management Netværket" udbydes og afholdes af BF.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 3. september 2019 - 22. april 2020

13:00 - 16:00

Sted Akademikertårnet

Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

14. august 2019

Medlemspris

2.995,00 kr.

Pris for andre

5.995,00 kr.

Tilmeld