Gå til sidens indhold

Sådan formidler og inspirerer bibliotekarer og kulturformidlere til den gode læseoplevelse!

Hvordan finder du den litteratur og de bøger, der lige netop er dig? BF er med på standen "Danmarks Biblioteker" på BogForum, hvor vi har inviteret til en debat om, hvordan bibliotekarer og kulturformidlere inspirerer til den gode læseoplevelse.

Overalt på landets biblioteker er der fokus på læselyst og fokus på at formidle litteraturen. På BogForum har vi samlet tre dygtige repræsentanter for bibliotekernes mange forskellige former for litteraturformidling. Du møder Mads Bluhm, Børne- og ungdomsbibliotekar ved Ørestad Bibliotek og ekspert i tegneserier, Vibeke Johansen, Bibliotekar og litteraturformidler ved Horsens Bibliotek og driftkraften bag ’Krimimessen’ samt Sarah Elizabeth Hvidberg, Bibliotekar og tidligere projektleder for det digitale formidlingsværktøj 'Læsekompasset'. BF’s formand, Tine Segel, er moderator for samtalen.

I samtalen dykker vi bl.a. ned i, hvordan man i det daglige formidler og inspirerer brugerne til den gode læseoplevelse, og vi får eksempler på, hvordan bibliotekerne afprøver, hvad litteraturen kan. Til slut får vi en række aktuelle anbefalinger til bøger og tegneserier, som du måske ikke vidste, du skulle læse!

Bibliotekarforbundet (BF) deltager på standen "Danmarks Biblioteker" (Stand C3-003A) på BogForum 2019.

Alle BF’s medlemmer og andre interesserede er meget velkomne til kigge forbi standen for at være med og for at få en snak med BF's formand, Tine Segel.

Læs mere på bogforum.dk for information om entrépriser, åbningstider, program m.m.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 15. november 2019

15.30 - 16.00

Sted Bella Center

Center Boulevard 5
2300 København S
DNK

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Gratis