Gå til sidens indhold

Bibliotekarforbundets undersøgelse om balance mellem arbejde og privatliv 2016

God balance mellem arbejdsliv og privatliv betaler sig!   

Rapporten om Bibliotekarernes balance mellem arbejde og privatliv er en delrapport af bibliotekarernes og de øvrige akademikeres store arbejdsmiljøundersøgelse.

Undersøgelsen viser, at en god balance mellem arbejde og privatliv giver god trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø. Og at det at kunne tilrettelægge sin egen arbejdstid giver en positiv effekt på trivslen. 

Undersøgelsen viser også, at medarbejdernes produktivitet kan styrkes ved at forbedre balancen mellem arbejdstid og privatliv. 

At kunne arbejde hjemme giver også en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv – en mulighed, som bibliotekarerne ikke har i så stor udstrækning som andre akademikere. 

Resultater fra undersøgelsen: 

 

  • 6 ud af 10 har i høj grad eller i meget høj grad en god balance mellem arbejdsliv og privatliv 
  • Hver 5 bibliotekar har en faktisk arbejdstid på over 40 timer ugentligt. 
  • Bibliotekarer mellem 30 og 59 år har dårligere balance mellem arbejdsliv og privatliv end bibliotekarer under 30 år og over 60 år.
  • Bibliotekarer med børn – især hjemmeboende børn under 7 år har en dårligere balance end bibliotekarer uden hjemmeboende børn. 
  • Der er lidt bedre balance, hvis man er ansat i det private fremfor i det offentlige og hvis man er mand og ikke kvinde.
  • 14 % af bibliotekarerne har i høj grad eller meget høj grad muligheden for hjemmearbejdsdage. 74 % af de bibliotekarer, der i høj grad eller i meget høj grad har muligheden, har samtidig en god balance i høj grad eller meget høj grad. Tallet falder til 55 % af bibliotekarerne, der har en god balance, hvis de kun i lav grad eller lavere grad har mulighed for hjemmearbejdsdage.  
  • Jo bedre indflydelse på placering af arbejdstiden jo bedre balance mellem arbejde og privatliv og jo bedre psykisk arbejdsmiljø. 

Læs hele undersøgelsen.

Se også Bibliotekarforbundets undersøgelse om arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse på folkebibliotekerne