Gå til sidens indhold

Efterløn og seniorjobmuligheden ved ledighed

Læs om betingelser for efterløn, skattefri præmie, stigende efterlønsalder og seniorjob

 Regler og betingelser vedrørende efterløn er ens uanset ansættelsesområde.
  • Om efterlønsordningen

    Efterløn administeres af din a-kasse. A-kassen for akademikere er Akademikernes A-kasse www.aka.dk.

    Før du beslutter dig for at gå på efterløn, opsige din efterlønsordning, eller tilmelde dig efterlønsordningen, kan a-kassen vejlede dig om, hvordan reglerne er for lige netop dig. Efterlønnen har nemlig forskellige regler afhængig af din alder. Hvis du vælger at gå på efterløn, så kontakt også din pensionskasse for rådgivning om dine pensionsforhold mens du er på efterløn. Det kan f.eks. være, at du skal udsætte udbetalingen af dine pensioner hvis du er født til og med før årgang 1955.

    Efterløn hvornår?
    Hvornår og hvor længe du kan gå på efterløn afhænger af din alder. Er du født før 1.1.1954 kan du gå på efterløn når du er 60 år, og efterlønsperioden er 5 år.

    En reform af efterlønnen har betydet at efterlønsperioden forkortes for medlemmer født efter 1956, og alderen for hvornår man kan på pension også er ændret for årgange 1954 og yngre, således at du skal være ældre før du kan benytte efterlønnen.

    Hovedbetingelsen for at få ret til efterløn er, at du er med i en a-kasse og har indbetalt til ordningen via din a-kasse i en vis årrække. Længen af denne periode afhænger af din alder. Du kan maksimalt indbetale til ordningen i 30 år.  Her finder du en oversigt over din efterlønsalder, og hvor længe du kan få efterløn. Efterlønnen ophører senest, når du kan gå på folkepension.

    To satser for efterløn
    Til og med årgang 30. juni 1959 er der to satser efterløn. Den lave sats kaldes 91%-satsen og den høje 100%-satsen. Du får adgang til 100% satsen hvis du venter med at gå på efterløn til du får ret til at at optjene skattefri præmie.

    For personer født den 1.7.1959 eller senere er der kun én efterlønssats (100%) og efterlønsperioden er nedsat til 3 år.

    Efterløn fuldtid eller som supplement
    Efterlønsordningen gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis du fortsat arbejder, og er på deltid, kan du supplere lønnen med efterløn op til 37 timer (fleksibel efterløn). Kontakt din a-kasse for at høre mere om, hvilket timetal/løn, du skal ned på for at kunne supplere med efterløn. 

    Det vil være en fordel for de årgange, der har en efterlønsperiode der er længere end 3 år, at vente med at få udbetalt fleksibel efterløn til du optjent retten til at få efterløn ved 100% satsen, da du så også opnår ret til at optjene efterlønsbonus, af de timer du arbejder.

    Procedure for at få efterløn og efterlønsbevis
    Det er din a-kasse som administerer og udbetaler efterløn. Ca. 3 måneder før din efterlønsalder vil du modtage et skema fra a-kassen du skal returnere, hvor du bl.a. svarer på spørgsmål, der relaterer sig til de krav, der skal være opfyldt for at få efterløn;

    Helbredskravet; fuldtidsforsikrede skal kunne påtage sig et 37 timers job (deltidsforsikrede et 30 timers job)

    Beskæftigelseskravet; fuldtidsforsikrede skal fra de vælger at gå på efterløn have arbejdet mindst 1924 timer (=1 år på fuld tid) de seneste 3 år.  For deltidsforsikrede er kravet 1258 timer.

    Omkring det tidspunkt du er berretiget til at gå på efterløn modtager du et efterlønsbevis, med mindre der er særlige forhold, der skal udredes af a-kassen. Fra du har modtaget efterlønsbeviset skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

    Ansøgning om efterløn?
    På a-kassens hjemmeside kan du hente et ansøgningskema. Du bør ansøge ca. en måned før du ønsker at gå på efterløn. Har du modtaget dit efterlønsbevis gælder helbredskravet ikke længere. Du skal dog stadig opfylde beskæftigelseskravet. 

    Hvad får jeg i efterløn?
    Du kan få udregnet din helt individuelle efterlønssats hos din a-kasse (akademikernes.dk) når du nærmer dig din efterlønsalder. For dig der er født før 30. juni 1959 er der to satser efterløn. Derfor kan det være en ide at undersøge hvor længe der skal gå før du er på den højeste sats. For personer født den 1.7.1959 eller senere er der kun én efterlønssats (100%).

    Skattefri præmie
    Du har mulighed for at opnå en økonomisk belønning, såfremt du enten delvist går på efterløn på den høje sats (100%), eller helt undlader at gå på efterløn. Den økonomiske belønning finder sted i form af en skattefri præmie, som kommer til udbetaling, når du går på folkepension. Hvis du dør inden folkepensionsalderen, udbetales den skattefrie præmie til boet.

    Du skal dog opfylde nogle betingelser, førend du kan optjene den skattefrie præmie:

    • Man skal have et efterlønsbevis.
    • Have arbejdet det antal timer/overstået den periode, der er kravet for netop din den årgang. Tjek i din a-kasse hvad gælder for dig.

    Når du opfylder ovenstående betingelser, optjenes den skattefrie præmie på følgende måde. Hver gang du har arbejdet 481 timer (hvilket svarer til 37 timer om ugen i et kvartal) optjener du en skattefri præmie på kr. 13.584 kr. (2019-niveau) når du er fuldtidsforsikret. Fuldtidsforsikrede kan maksimalt optjene en skattefri præmie på i alt kr. 163.008 kr. (2019-niveau). Dette svarer til i alt 5.772 timers arbejde.

    Du kan læse mere om betingelserne for ret til efterløn på Borger.dk.

    Ud af efterlønsordningen
    Her kan du læse om, hvordan du får dit efterlønsbidrag tilbage, hvis du vil forlade efterlønsordningen. Hovedprincippet er at dit samlede bidrag kan indbetales til en pensionsordning (dog ikke aldersopsparing) før du modtager efterlønsbeviset. derefter er det muligt at få dit samlede bidrag udbetalt med et fradrag på 33%, og der har indtil videre også været to muligheder for at få beløbet ud skattefrit. Udtrædelse af ordningen kan ske indtil man når folkepensionsalderen. Træder du ud af ordningen har du ikke længere ret til at få et seniorjob, se mere herom nedenfor.

    I fleksjob
    Er du ansat i flexjob kan du ikke være tilmeldt efterlønsordningen, men du kan i stedet  tilmelde dig flexydelsesordningen, læs mere her om fleksjob og flexydelse.

    Seniorjob
    Er du tilmeldt efterlønsordningen, fra årgang 1953 eller senere og er du ledig og over 55 år er senere, når din dagpengeperiode udløber, kan du få et seniorjob indtil du kan gå på efterløn som 60-årig eller senere. Læs mere her.

    Pension før du går på efterløn
    Med den seneste reform af efterlønnen med stigende efterlønsalder, vil det være muligt for nogle medlemmer, at have en tidligere pensionsalder end efterlønsalderen. Eksempelvis kan man have ret til at gå på pension som 60-årig, men først have ret til at få efterløn som 63-årig. I de tilfælde er det faktisk muligt påbegynde udbetaling af pensionsordninger såfremt du overholder de krav, der er til at gå på efterløn, som er:

    • Du opfylder rådighedskravet, dvs. du er i stand til at påtage dig et fuldtidsarbejde, men du kan godt nøjes med at arbejde på deltid, også selvom det er meget få timer om ugen, eller være jobsøgende. Dvs. du skal være tilmeldt jobcentret, og registeret ledig i a-kassen og aktivt søge jobs.
    • Du opfylder arbejdskravet, dvs. at du indenfor de sidste 3 år før du går på efterløn har arbejdet mindst 1.924 timer som fuldtidsforsikret og 1.258 timer som deltidsforsikret

    I det konkrete eksempel vil personen kunne arbejde til vedkommende var 61 år på fuld tid (arbejdskravet opfyldt). Herefter kan vedkommende være 2 år på pension samtidig med enten at søge arbejde eller arbejde på deltid, og gå på efterløn som 63-årig.

    Tjek altid med din a-kasse i hvilken grad udbetaling af pension får betydning for størrelsen af din efterløn (hvis og når den skal udbetales).

    Hovedreglen er at pensionsbeløb, der er udbetalt fra det 60. år og inden opnået efterlønsalder, tillægges pensionsopgørelsen dvs. hvor meget der skal modregnes. Det gælder fx udbetalt opsat tjenestemandspension se nedenfor.

    Udbetalt opsat pension  
    Vælger du f.eks. at få udbetalt en opsat tjenestemandspension fra du er 60 år, vil det samlede udbetalte beløb fra 60 år indgå i den samlede beregning af størrelsen på din efterløn (dvs. hvor meget der skal modregnes). 

    Tjek derfor med din a-kasse om det kan betale sig at få den opsatte pension udbetalt før og under efterlønsperioden.

     

    Hvis du er i gang med at optjene efterlønsbonus (skattefri præmie)

    Er du i gang med at optjene efterlønsbonus, og overvejer at fratræde din stilling er det en god idé at vælge en fratrædelsesdato, som ligger umiddelbart efter, du har opnået en samlet portion efterlønsbonus. Du optjener en bonus, hver gang du har arbejdet 481 timer, hvilket svarer til 13 uger på fuld tid. I 2019 er én portion bonus på 13.584 kroner. Hvis du fratræder din stilling og kun har arbejdet  480 timer går du således glip af denne bonus. Kontakt  din a-kasse for at få rådgivning om fratrædelsestidspunktet.

    For deltidsforsikrede gælder andre grænser. Kontakt a-kassen: www.aka.dk.

     

    Din restferie

    I forhold til ferie, er der ingen økonomiske fordele ved at afholde restferien før eller efter, du går på efterløn.

    For nogle kan der være en fordel i at ”gemme noget ferie” til senere afholdelse, da ferien senere afholdes med beløbet fra feriekortet - altså et beløb, der svarer til din tidligere løn. 

    Når du går på efterløn udbetales ikke afholdte feriefridage altid, hvilket er 6. ferieuge. Det gælder også de feriefridage, der er optjent i indeværende kalenderår, som sædvanligvis afholdes i det følgende ferieår.

    Al ikke afholdt ferie, samt ferie optjent i fratrædelsesåret, bortset fra 6. ferie uge, overføres til feriekort, så du kan holde din ferie med feriepenge, mens du er på efterløn. Er du kommunalt ansat, udbetales også ikke afholdte seniordage. En seniordag omregnes til 0,4% af din løn i de foregående 12 måneder.

    Er du begyndt at optjene efterlønspræmie/bonus optjener du også bonus af de ferietimer, du afholder med feriekort efter at du er fratrådt.

     

    Husk at planlægge din pension

    Er du overenskomstansat vil Bibliotekarforbundet anbefale dig at bede om en seniorpensionssamtale med PFA, inden du fratræder. Der vil være elementer i din senere udbetaling af pension, der med fordel kan drøftes allerede nu. Ring og book en tid på tlf. 39 17 60 19. Du kan også vælge at afholde samtalen via telefon og PC-opkobling - kaldet "vend skærmen".

    Så længe din livsvarige pension ikke udbetales, er pensionen dækket af depotsikringen. Når udbetalingen påbegyndes, er der også default koblet en udbetalingssikring på, der gælder i 15 år. Denne sikring vil have en pris i form af lidt mindre pensionsudbetaling. Du skal tage stilling til, om du ønsker at bevare sikringen. 

    Tjenestemænd på de gamle efterlønsregler (til og med årgang 1955) kan også vælge ikke at få udbetalt sin tjenestemandspension i efterlønsperioden, for dermed at opnå en lidt højere efterløn. Kontakt din a-kasse for at få beregninger på, hvad kan betale sig for dig.

    Din medlemsstatus

    Når du går på efterløn skal du huske at kontakte Bibliotekarforbundets medlemsafdeling for at ændre din medlemsstatus. Skriv til bf@bf.dk.

  • Din efterlønsalder

    Oprindeligt var efterlønalderen 60 år for alle.I velfærdsforliget fra 2006 besluttede politikerne, at medlemmerne skal være ældre, inden de kan overgå til efterløn. Med den seneste tilbagetrækningsreform fra 2012 fik efterlønsalderen endnu et nøk opad ift. hvad der var aftalt i Velfærdsforliget. Personer født i 1967 kan eksempelvist først gå på efterløn, når de er 66 år (og kun i 3 år). Nedenfor finder du en oversigt over de nye aldersgrænser for efterløn og folkepension.

    Født                                            

    Efterlønsalder Folkepensionsalder  År med efterløn 
    Frem til 31-12-1953 60 65 5
    01-01-1954 til 30-06-1954 60½ 65½ 5
    01-07-1954 til 31-12-1954 61 66 5
    01-01-1955 til 30-06-1955 61½ 66½ 5
    01-07-1955 til 31-12-1955 62 67 5
    01-01-1956 til 30-06-1956 62½ 67
    01-07-1956 til 31-12-1958 63 67 4
    01-01-1959 til 30-06-1959 63½ 67
    01-07-1959 til 31-12-1962 64 67 3
    01-01-1963 til 31-12-1966 65 68 3
    01-01-1967 til 31-12-1971 66 69 3
    01-01-1972 til 31-12-1976 67 70 3
    01-01-1977 eller senere 67½ 70½ 3
  • Særligt for tillidsrepræsentanter
  • Om seniorjob

     5 år før din efterlønsalder har du ret til et seniorjob, hvis og når dine muligheder for dagpenge er udtømte. Din ret til seniorjob følger den stigende efterlønsalder, der gælder for at kunne gå på efterløn, se ovesigt her

    Vilkår, økonomi og frister
    Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår, og kommunen får et tilskud på 143.908 kr. om året ved fuldtidsstillinger (2018-niveau). Du finder den opdaterede sats for tilskud her 

    Kommunen får herudover via bloktilskuddet fra staten, de resterende lønomkostninger, samt kommunens udgifter i forbindelse med administration af ordningen, dækket. Kommunerne har således reelt ingen udgifter forbundet med ansættelsen af seniorjobbere.

    Kommunen har pligt til at ansætte en person i seniorjob senest 2 måneder efter, at personen anmoder om det. Dog efter 1 måned, hvis der er tale om tilbagevenden til seniorjob efter en periode med ordinær ansættelse. Ansættelsen finder sted i kommunen, hvor den ledige bor.

    Har du ret til et seniorjob, skal du selv søge om seniorjobbet i din kommune. Det kan du gøre 3 måneder før dagpengeretten ophører og senest 2 måneder efter. Kommunen skal så vidt muligt tage hensyn til dine forudsætninger og interesser, men man kan  ikke være sikker på at få tilbudt et job, der helt modsvarer ens uddannelsesmæssige niveau. Derfor kan en bibliotekar godt risikere, at blive tilbudt et job, som ikke er omfattet af akademiker overenskomsten. 

    Når du er i seniorjob, har du ikke optjent feriepenge. Du skal være forberedt på at skulle afholde ferie uden løn/og feriepenge, hvis der er ferielukket i perioder på arbejdspladsen. Når den nye ferielov starter den 1.9.2020 optjener du ret til samtidighedsferie, dvs. du kan afholde din ferie næsten samtidigt med at den optjenes.

    Hvis du vil vide mere om seniorjob, kan du kontakte din a-kasse (Akademikerens a-kasse, www.aka.dk). Lovteksten om seniorjob finder du her