Gå til sidens indhold

Deltidsansatte

Deltidsansatte optjener ferietimer forholdsmæssigt i forhold til fuldtidsansatte.

Ferie afvikles i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad, så hvis den ansatte ændrer arbejdstid, skal der ske en justering af ferietimerne. Den ansatte har ret til ferie med løn i forhold til den ugentlige arbejdstid på ferietidspunktet.

De optjente ferietimer afvikles i de timer, hvor den ansatte sædvanligvis er på arbejde. Hvis en ansat arbejder mindre end 5 dage om ugen, afvikles ferietimerne således de sædvanlige arbejdsdage i den uge, hvor ferien holdes.

Deltidsansatte, der i optjeningsåret har haft merarbejde ud over den faste arbejdstid, og hvor der ikke er honoreret for overarbejde, har ret til feriegodtgørelse på 12,5 % af den løn, der er blevet udbetalt for merarbejdet. Derudover oppebæres en kontant godtgørelse af den udbetalte løn for det præsterede merarbejde på 2 % i optjeningsåret 2002 og 2,5 % i optjeningsåret 2003. Den ansatte har ikke ret til den særlige feriegodtgørelse på 1,5 % af merarbejdsbetalingen.