Gå til sidens indhold

Deltidsansatte i staten

Deltidsansatte optjener på linie med fuldtidsansatte ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse. Ved ansættelse i hele optjeningsåret optjener en deltidsansat således ret til ferie i 5 uger til afholdelse i ferieåret.
Hvis den ansatte arbejder mindre end 5 dage pr. uge, vil der i antallet af feriedage indgå et større antal arbejdsfri dage end for en fuldtidsansat. Det betyder, at der for en deltidsansat, der sædvanligvis arbejder 4 dage om ugen, vil indgå 1 arbejdsfri dag i en ferieuge.

Deltidsansatte, der i optjeningsåret har haft merarbejde ud over den faste arbejdstid uden at det er blevet betalt som overarbejde, har ret til feriegodtgørelse på 12,5 % af den løn, der er blevet udbetalt for merarbejdet.