Gå til sidens indhold

Ny fleksjobordning gældende fra 1. januar 2013

Fleksjob kan oprettes til personer, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Et fleksjob bliver, som i den gamle ordning, bevilget af bopælskommunen. Forinden skal sagen være behandlet i kommunens Rehabiliteringsteam, som er et nyt dialog- og koordineringsforum. Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling i alle sager inden beslutning om og tilkendelse af bl.a. fleksjob.

Et fleksjob er i modsætning til tidligere midlertidigt og bevilges for en periode af 5 år. Når den 5-årige periode udløber, tages der stilling til, om personen fortsat opfylder betingelser for et nyt fleksjob af 5 års varighed.

Personer, der er fyldt 40 år, vil efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.

Fastholdelsesfleksjob

Hvis man skal ansættes i et fleksjob på den nuværende arbejdsplads, skal man forinden have været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Der skal derfor indgås en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder, om hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Aftalen skal desuden dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitaler eller på særlige vilkår.

Aftalen om 12 måneders beskæftigelse på særlige vilkår finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdsgiveren betaler den ansatte løn for den reelle arbejdsindsats, dvs. det arbejde (og antal timer), der bliver udført. Kommunen supplerer derudover lønnen med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales direkte til den ansatte og kan højst udgøre 18.489 kr. (= 98 % af dagpengesatsen) (2019-niveau).

Iflg. lov om aktiv beskæftigelsesindsats nedsættes fleksløntilskuddet med 30 % af lønindtægten indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686 kr. (2019-niveau), og herefter med 55 % af den lønindtægt, der overstiger 14.686 kr. Ved lønindtægt forstås både løn og pension (både egen- og arbejdsgiverbidrag).

Fleksløntilskud og løn kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.

 

Eksempel:

En person (P) får for 18 timer om ugen en løn på 17.503 (inkl. pension).

Eksempel på beregning af tilskud:

 

 

Løn + pension

 

        17.503

Tilskud

     18.489

 

Minus 30 % af 14.686

       -4.406

 

Minus 55 % af 2.817

       -1.549

 

Tilskud i alt

      11.534

        11534

Løn + pension + tilskud

 

       29.037

ATP

Da fleksløntilskuddet ikke er pensionsgivende, og den ansatte i et fleksjob derved risikerer at sakke bagud i pensionsopsparing, skal den ansatte desuden indbetale et bidrag til Arbejdsmarkedets tillægspension på 5 pct. af flekslønstilskuddet, dog højst 500 kr. pr. måned. Herudover indbetaler personen normalt ATP-bidrag for det antal timer, der arbejdes. Er antallet af løntimer mindre end 9 timer pr. uge finansieres bidraget af staten.